Bananbrød med chokolade

 photo bananbroed_opskrift_nem_zpsd3b06c6e.jpgJeg havde tre overmode bananer liggende og havde længe haft planer om at bage et bananbrød, så i går fik jeg endelig kreeret et saftigt og lækkert bananbrød. Jeg synes virkelig, det blev godt. Rigtig godt – saftigt med masser af banansmag. Det minder lidt om min banankage, som er en must-bake, hvis du ikke allerede har bagt den 🙂

 photo bananbroed_opskrift_zps3eb765ba.jpg

Opskrift på bananbrød

3 modne bananer
100 g blødt smør
2 spsk. græsk yoghurt
1 æg
155 g rørsukker
1,5 tsk. vaniljesukker
130 g mel
1 tsk. bagepulver
1/2 tsk. natron
1/2 tsk. salt
50 g mørk chokolade

Sådan bager du bananbrød

  • Skræl og mos bananerne
  • Rør moset banan, æg, smør, græsk yoghurt, rørsukker og vaniljesukker sammen
  • Rør dernæst mel, bagepulver, natron og salt i dejen
  • Hak chokoladen
  • Vend til sidst chokoladen i dejen
  • Fordel dejen i en smurt aflang form (26 x 11 cm)
  • Bag bananbrødet ved 175 grader i ca. 50 min. Lad brødet køle helt af, inden du tager det ud af formen
  • Opbevar bananbrødet i køleskabet – så er det lækkert og saftigt i op til tre dage

 photo bananbroed_zps2b297941.jpg

13 tanker om “Bananbrød med chokolade”

  1. Det er en virkelig lækker opskrift, har selv lige startet en madblog herinde, jeg er vild med den skrifttype på overskriften, hvilken en er det? 🙂

  2. Det er simpelthen verdens bedste bananbrød. Sprød på toppen og svampet indeni. Helt perfekt og en sikker vinder hver gang! 🙂

  3. Hej.. det lyder rigtig lækkert… kan man erstatte det græske yoghurt med noget andet.. f.eks creme fraich måske, eller noget andet.?

  4. Jeg bager dette brød jjævnligt – det smager så godt. Jeg varierer det i det uendelige både med forskellige slags chokolader (mælk til mørk) til nødder, krydderier (kanel, muskatnød mm) og A38 i stedet for græsk youghurt 🙂 det er et utroligt godt alternativ, som jeg foretrækker. Tak for en skøn opskrift – bananerne bliver brugt Op nu – elsker det :-))))0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *