Chokolademarengs er en af marengsfavoritterne her hjemme – jeg er vild med smagen, men især også den smukke marmorerede struktur. Og kontrasten med de farvefine bær i denne pavlova er både en smagseksplosion og virkelig fint for øjet.
Pavlova er en dessertkage, som består af en marengsbund fyldt med creme eller fløde og pyntet med frisk frugt eller bær. En god marengsbund er sprød udenpå og lidt sej indeni, og det synes jeg virkelig lykkedes så fint med denne chokolademarengs.
Pavlova: Chokolademarengs med flødecreme og bær
Opskrift på chokolademarengs
4 æggehvider
200 g sukker
60 g mørk chokolade (fx denne fra Valrhona)
1 knivspids salt
Fremgangsmåde chokolademarengs til pavlova:
- Pisk æggehviderne stive.
- Tilsæt sukker lidt ad gangen, mens du stadig pisker. Tilsæt salt og pisk til marengsmassen er glat og blank.
- Smelt chokoladen.
- Vend (meget forsigtig) den smeltede chokolade i marengsmassen. Rør det endelig ikke sammen, hvis du vil opnå den marmorerede effekt, skal du næsten ikke blande det sammen.
- Tegn en cirkel på ca. Ø 24 cm på et bagepapir.
- Fordel chokolademarengsen forsigtigt i den optegnede cirkel.
- Bag chokolademarengsen ved 120 grader i 70 minutter. Lad chokolademarengsen stå i ovnen i eftervarmen også.
- Lad chokolademarengsen køle helt af på bagepapiret, inden du forsigtig flytter den over på et lagkagefad.
Flødecreme til pavlovaen
4 dl fløde
1,5 dl creme fraich
1,5 tsk. vaniljesukker
Skal fra en lille usprøjtet citron (kan udelades)
Sådan laver du flødecreme
- Pisk fløden stiv.
- Rør cremefraich i fløden med en ske.
- Tilsæt vaniljesukker og citronskal og rør det ind i flødecremen.
Pavlova – sådan her!
Top den kolde chokolademarengs med flødecreme – lad kanterne være frie, så man kan se den smukke chokolademarengs. Top pavlovaen med friske jordbær, en håndfuld blåbær og evt. små chokolademarengstoppe.
Skal chokoladen i hakket eller smeltet? 🙂
Smeltet 🙂
Den ser virkelig lækker ud! 🙂 Jeg tror, jeg vil forsøge at lave den til fødselsdagsgæster på fredag. Hvis man ønsker at lave dem portionsanrettede – hvor længe ville du så give sådan en størrelse? OG hvor mange vil du mene din opskrift er til? 🙂
Godt spørgsmål – tænker, du kan få ca. 8 små marengs. Giv dem en time ved 120 grader 🙂 God fornøjelse!
Hvilken procent er creme fraichen?
18 procent 🙂
Er det alm ovn eller varmluft? Og hvor mange personer er denne opskrift beregnet til?
Jeg har bagt i alm. ovn. Vil vurdere, at der er kage nok til ca. 12 personer 🙂
Hvor længe skal marengsen stå i eftervarmen? 🙂
Bare indtil ovnen er helt kold 🙂
Den må jeg prøve til min kærestes fødselsdag. Kan man lave bunden dagen før eller fx morgen før den skal serveres om aftnen?
Ja, du kan godt lav bunden aftenen før, lad den bare stå i ovnen natten over.
Hejsa
Skal den smeltede chokolade afkøles?? Eller hvornår skal den i??
Hej 🙂 Nej, den skal i med det samme 🙂
Mon den kan laves her start marts? sommer bær er der jo ikke flest af. men udenlandske bærog kiwi måske?
Ja, du kan sagtens bruge alternativer til de danske jordbær – kiwi er et godt bud 🙂
Hvis jeg laver dobbelt portion, hvor længe skal den så have i ovnen vil du skyde på?