I går var jeg ude i kolonihaven i skønne Dragør – og der kunne jeg plukke de fineste hindbær! Og med en masse hindbær i køleskabet på en lidt for grå søndag, havde jeg lyst til at gå i gang med at lege i køkkenet fra morgenstunden – og det resulterede i nogle fine hindbærsnitter. Og virkelig velsmagende hindbærsnitter, som helt sikkert snart skal bages igen.
For at få ekstra tøsede hindbærsnitter toppede jeg dem med fin lyserød glasur og frysetørrede hindbær.
Jeg har længe tænkt, at jeg ville bage hindbærsnitter, synes de er så fine at se på, og så er min kæreste vild med dem. Så her får I opskriften på hundrede procent hjemmelavede og fine lyserøde hindbærsnitter.
Marmelade til hindbærsnitter:
220 g hindbær
100 g sukker
1/2 vaniljestang
1 spsk. vand
Sådan gør du: Bring hindbær, sukker, vand og den halve vaniljestang i kog i en gryde. Lad massen småkoge i 10-12 minutter, til du kan mærke, at den er tyknet
Hæld marmeladen i en skål og lad den afkøle helt
Mørdej:
75 g flormelis
150 g smør
250 g hvedemel
1 æg
1/2 vaniljestang
Sådan gør du:
Ælt alle ingredienserne sammen – men ælt kun så dejen lige akkurat hænger sammen. Det er vigtigt, den ikke bliver æltet for meget, for så bliver den sej og svær at arbejde med
Sæt den færdige dej i køleskabet i en halv time, inden du går i gang med udrulningen
Sådan laver du hindbærsnitter:
Del dejen i to lige store stykker
Drys lidt mel på bordet og rul de to stykker til to aflange firkanter ca. 45 x 10 cm
Løft forsigtigt den ene længde dej over på en bageplade med bagepapir. Smør hindbærmarmeladen jævnt over dejen. Læg det andet stykke dej forsigtigt ovenpå hindbærmarmeladen.
Prik små huller med en gaffel i kagen, inden du bager den ved 200 grader i ca. 14 minutter
Lad den færdige hindbærsnitte-stang køle helt af, mens du laver glasur
Glasur: Rør 200 g flormelis og en anelse vand til en jævn hvid glasur. Tilsæt lidt rød frugtfarve, hvis du ligesom mig vil gå efter det lyserøde look, der giver fine og tøsede hindbærsnitter.
Smør et tykt lag glasur ud over hindbærsnitten og drys evt. med frysetørrede hindbær eller jordbær. Du kan også vælge det klassiske hindbærsnitte-look ved at drysse med krymmel.
Lad glasuren størkne og skær nu fine hindbærsnitter ud i passende firkanter. Jeg fik ni ret store hindbærsnitter ud af denne opskrift. Husk at bruge den skarpeste kniv, du har, så du får nogle jævne og skarpe hindbærsnitter.
Følg også med på facebook! eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Nøj hvor er de bare fine! Når jeg engang begiver mig ud i hjemmelavede hindbærsnitte er det helt sikkert denne opskrift jeg følger! Lækker detalje med neglene ;-)!
Kære Laura – tak for den dejlige kommentar:) Sejt, du spottede den lille detalje, hihi. Kh Tóra
Mmmmm de ser gode ud! Jeg plejer at komme chokoladeglasur på, når jeg laver hindbærsnitter, synes chokolade og hindbær smager fantastisk sammen 🙂
Tak – de er også populære herhjemme 🙂 Er helt enig – chokolade og hindbær er et lækkert match.
Hvor ser de fine ud med det lyserøde glasur, det minder mig sådan om studenterbrød. Jeg elsker virkelig hindbærsnitter, supernemt og altid et hit – jeg laver dog dem ofte med hjemmelavet solbærglasur i stedet (:
– Anne
Tak Anne – lyder også spændende med solbærglasur 🙂
Wauw – nogle smukke billeder. Hvor har du købt frysetørrede hindbær?
Tak 🙂 I Torvehallerne i København. Kh Tóra
Det ser bare for godt ud, og det er virkelig nogle super gode billeder du har taget 🙂
Jeg vil blive glad hvis du tjekkede min mad-blog ud http://nydmaden.dk/
🙂
Taaak 🙂 Hvor er dine vaniljesmåkager bare nuttede 😉
Ååååh nej, hvor ser de bare gode ud altså 🙂
Taaak 🙂
Wow – de ser både bedårende og mega lækre ud. Dem vil jeg forsøge mig med her i min sommerferie (:
Tak – og god bagelyst og god sommer til dig 😉
Uh, det skal forsøges med, snart!
Kan man bruge frosne hindbær, hvis man nu ikke er så heldige at være indehaver af friske? 🙂
Hej Rikke – det kan du sagtens:) God bagelyst! Kh Tóra
Pingback: Looklab.dk - BeautyJunkie » Solcremesfavoritter # 2 – La Roche-Posay
Åh nej hvem sagde supernemt, sådan en mørdej er jo ikke til at arbejde med. Blev nødt til at skære dejen ud mange gange for at få den manøvreret over på bagepladen. Nogle gode tips til hvis jeg skal lave dem en anden gang ????
Hej Nanna 🙂 Det er meget vigtigt, at dejen kun bliver æltet så den lige hænger sammen, hvis den bliver æltet for meget bliver mørdejen sej og svær at arbejde med. Håber, det råd kan bruges. God bagelyst. Kh Tóra
Brug noget plastfolie. Hvis du ligger plastfolie oven på din udrullede mørdej og ruller den sammen, så kan du bærer “pølsen” over på din bradeplade, og derefter folde den ud. Det er lidt svært at forklare, men jeg bruger altid den måde, og den fungerer super godt 😉
Knus Anna
Tak for tippet 🙂
Ser lækkert ud 🙂
kan man fryse tror du ?
Tak 🙂 Det vil jeg ikke anbefale, du gør.
Pingback: Nivea BB Cream | GeeklyChic
Hej Cute Carbs
Bliver dine hindbærsnitter sprøde, når man lægger dem sammen inden de bliver bagt? Jeg plejer at bage bundene først og lægge dem sammen når de er afkølede. Men tænker hindbærmassen bliver lækker, når den bliver bagt med som du gør. Sprødhed er dog et must, så ville lige høre om de stadig bliver sprøde?
Ja, jeg synes, de er meget sprøde, men jeg kan ikke garantere, at de er ligeså sprøde, som dem, hvor man først kommer marmeladen i efterfølgende:)
Bagte dem i går, men fik dem ikke sprøde. De skulle nok have haft længere tid?
Når jeg ruller dej/marcipan o.l. ud, lægger jeg det ned i en stor frysepose, ruller ud og klipper herefter posen op i siderne. Dejligt nemt, og man undgår også en masse griseri.
Pingback: Lyserøde Hindbærsnitter | My Life Begins
Pingback: Ugens syndige: Nemme minihindbærsnitter | Søsters Køkken
De smager så godt! Jeg har lavet dem flere gange!
Dejligt, du kan lide dem 🙂
Hej. Har bagt dine hindbærsnitter i dag. De blev super gode! Og er meget flotte! Tip: Mørdejen er nemmere at håndtere, hvis man ruller den ud mellem bagepapir.
Pingback: Børnefødselsdag | Labdecor
Jeg vil til at kaste mig ud i at lave hindbærsnitter, efter din lækre opskrift. Tror du det er muligt at bruge fuldkornshvedemel, i halvdelen af melblandingen? 🙂
Det kan du nok godt, men jeg tør ikke love, at resultatet bliver godt.. 🙂
De er bare FOR lækre! Mums. har bagt dem flere gange og får stor ros hver gang <3 Ovenikøbet kendt for dem på Renault værkstedet hi hi.
Jeg skal bage til på fredag, men er desværre optaget torsdag. Tænker du man kunne bage dem onsdag? Eller bliver de tørre, tror du?
Dejligt at høre, du kan lide dem
Tak, de er skønne 🙂
Men hvad tænker du om at bage dem onsdag? Kan de holde sig friske til fredag?
Hej
Hvor mange stk bliver der?