Jeg elsker at have hjemmelavede is i fryseren om sommeren, så da jeg havde lavet hyldeblomstsaft og hyldeblomstsirup,var det oplagt med nogle friske hyldeblomst is! De er supernemme at lave, og så smager de sommerligt og er dejlig friske til en sommerdag på altanen/terrassen/haven.
Den nemme opskrift:
(giver 12 is)
2 dl hyldeblomstsaft (gerne hjemmelavet)
2 1/2 dl vand
Skal fra en halv økologisk citron
Friske jordbær
Sådan gør du:
- Bland hyldeblomstsaft, citronskal og vand i en skål og fyld de ønskede isbeholdere næsten helt op
- Stil dem i fryseren i en time
- Tag dem ud og rør lidt rundt i den slushice-agtige konsistens og tilsæt nu tynde skiver jordbær og stil dem tilbage i fryseren i en halv time
- Sæt nu pinde i isen, og stil dem tilbage i fryseren i et par timer – og wupti så har du en lækker hjemmelavet hyldeblomst is med jordbær
Nyd de friske hyldeblomst is indenfor de næste to uger!
Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Lige nu føles det som at jeg går rundt og har lyst til is hele tiden. Alle publicerer fine billeder, og dine er absolut ikke noget undantag. Ser så lækkert ud!
Tak – de smager også dejligt:)
lyder lækkert. Jeg elsker hyldeblomst 🙂
http://katrinekorning.bloggersdelight.dk/
Same here – det smager SÅ skønt 🙂
Tusinde tak for en virkelig lækkert blog! Jeg vil lige høre dig. Jeg skal til at holde grill fest og skal stå for dessert. Jeg kunne godt tænke mig at lave disse, men da det er en stor fest skal der være lidt god stemning. Derfor vil jeg høre om du tror at jeg kan komme vodka is? Og i så fald hvor meget? TAK! 🙂
Hej Sif! Ja, det kan du sagtens – jeg ville prøve mig frem og smage på blandingen undervejs 🙂 God fest!
Og forresten ville jeg også høre hvilke isforme du bruger?