Jeg er vild med rabarbrer og alle de lækre sager, man kan lave med den fine grøntsag. En af favoritterne er helt sikkert rabarbertrifli – det er i det hele taget en af de faste og sikre dessert-favoritter i familien. Kombinationen af de friske og let syrlige rabarber, den dejlige creme og de knasende makroner toppet med letpisket flødeskum kan bare noget helt særligt – og så er en rabarbertrifli også en superelegant dessert. What’s not to like?
Opskrift på rabarbertrifli
Begynd med at lave en omgang rabarberkompot – se opskriften her.
Du skal også bruge:
1/4 l fløde og makroner
Creme til rabarbertrifli:
Creme: 2 æggeblommer, 3 spsk sukker, 1 spsk majsstivelse (Maizena), ca. 2,5 dl sødmælk, vaniljekorn fra en halv vaniljestang – eller brug evt. en tom vaniljestang, når du koger cremen.
Sådan gør du: Rør æggeblommer, sukker og majsstivelse sammen i en tykbundet gryde, og rør mælken i lidt ad gangen. Varm blandingen op ved svag varme under omrøring til den begynder at tykne. Lad cremen køle af i en skål – husk at røre i cremen løbende.
Sådan laver du rabarbertrifli
- Kom kold rabarberkompot i små glas eller i en stor serveringsskål
- Pisk fløden til let skum
- Hæld rabarberkompotten i en serveringsskål eller i portionsglas
- Læg et lag af knuste makroner og top med den hjemmelavede kolde creme og til sidst det let piskede flødeskum
Ja, det er en lækker dessert – men hvor mange portioner er opskriften beregnet til?