Jeg er vild med ribs – de har den fineste farve, og så er smagen perfekt i kager og også som sirup, har jeg fundet ud af. Jeg har nemlig kogt den fineste vanilje-prikkede ribssirup. Supernemt og fantastisk at have i køleskabet til f.eks. sin morgenyoghurt.
Jeg har lige plantet en ribsbusk i kolonihaven, så jeg håber, jeg kan høste mine egne ribs til næste år – det bliver lidt spændende! Hvis du ikke har din egen ribsbusk, så kan man heldigvis købe ribs hos grønthandleren, og i Irma kan du få dem på frost.
Det skal du bruge:
300 g ribs
200 g sukker
3 dl vand
1 vaniljestang
Sådan laver du ribssirup:
- Kom ribs, vand, sukker, vaniljekorn + stang i en gryde og kog op. Lad massen simre i ca. 20 minutter
- Si massen og kog den yderligere 5 minutter
- Kom ribsiruppen på skoldede flasker eller glas og opbevar den i køleskabet. Ribs indeholder meget pektin, så det stivner i køleskabet natten over
Ribsiruppen holder sig i en måneds tid i køleskabet.
Tip! Lav en lækker oliedressing med ribssirup… Lidt god olivenolie, lidt balsamico, friskkværnet peber, flagesalt og lidt ribssirup – smager skønt på en sommersalat!
Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Hej håber du har lyst til at deltage i min giveaway
– http://janelindenberg.blogspot.dk/2013/08/giveaway-2.html
Hvordan kan det ellers bruges? Kan det bruges i bagning? :o)
Det kan bruges i f.eks. frosting, i te, til pandekager og helt sikkert også i en muffindej 🙂 Der er mange muligheder! Jeg har lige spist det på en kugle skyr-is fra Hansens 🙂
Sikke nogle smukke billeder og virkelig pæn ribssirup 🙂
Tak – den smager ligeså godt, som fraven den er fin 😉
Lækkert – det må jeg prøve, har lige plukket en masse ribs.
MEN hvor har du de små flasker fra?
Det smager så skønt. Flaskerne er fra Søstrene Grene 🙂
Hvor tyk blev din sirup?
Hej Kira – den er ikke så tyk, men det kan godt ske den bliver lidt tyk, da ribs indeholder meget pektin…
Pingback: Ribssirup | Kagefeerne
Den er skøn og er lækker oven på Skyer. Lavede den sidste sommer og har lige lavet en ny omgang i år. Jeg har frosset lidt ribsbær så jeg kan lave den skønne sirup i den kolde og mørke tid, så gør det godt med sådan en flot sommerfarve. Tak for flotte inspirerened billeder og nem opskrift 🙂
Tak for en dejlig kommentar. Rigtig god idé med lidt ribs på frost 🙂
Hej – jeg har lige lavet din supersirup og den smager SÅ godt !! Men min er blevet virkelig tynd – har du et tip til hvad jeg kan gøre nu? Jeg tænker tilbage i gryden og koge mere ind men min kære mor har lige foreslået geleringspulver ?? :):) tusind tak for opskrift 🙂
Jeg ville nok putte den tilbage i gryden- måske lidt mere sukker, hvis du synes, den kan klare det, og så koge lidt mere. Den bliver ikke tyktflydende, men lidt tyk er den dog 🙂
Jeg ved godt, at det er et gammelt opslag – men kan du huske hvor meget der ca blev?
Hej 🙂 Jeg mener, den giver ca. 4 dl 🙂