Hvad er en isvaffel uden guf? Den kan godt være rigtig god, men en ordentlig omgang guf topper bare isen helt perfekt, synes jeg. Og så er guf supersimpelt at lave – det der kan være den største udfordring er nok tålmodigheden, for guf skal virkelig piskes længe. Jeg bruger min røremaskine, for man kan godt blive lidt træt i armen.
Her får du en opskrift til lækker guf, så du kan nyde den helt perfekte is i sommervarmen. Men du kan også spise det til f.eks. pandekager.
Opskrift på hjemmelavet guf (stor portion)
50 g pasteuriserede æggehvider
110 g sukker
0,4 dl vand
Sådan gør du:
- Pisk æggehviderne stive
- Kog sukker og vand i en gryde. Lad det koge et par minutter til sukkeret er smeltet, og temperaturen er ca 115 grader
- Hæld sukkerlagen langsomt i æggehviderne, imens du pisker. Pisk i yderligere 10-12 minutter, indtil du har en stiv og lækker guf
- Skal opbevares på køl
Tip! Hvis du vil have en jordbærguf, så kan du tilføje lidt rød frugtfarve og jordbærsmag eller bare lidt jordbærmarmelade.
Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Elsker guf – det er grund nok alene til at købe is! Lavede det selv for nylig med kaffesmag, uhm..
– Anne
GUF!
http://iamami.bloggersdelight.dk
Super lækker opskrift, kan varmt anbefales! Hvor har du købt isbærgerne? 🙂
hvussu leingi heldur tad í køliskápi?
Tad smakker allarbest fyrsta dagin – men haldi, tad kann klára nakrir dagar í køliskápinum 🙂