Hvis du ikke allerede har bagt alle dine julesmåkager, så er her en lækker opskrift, som vi i er meget glade for herhjemme. Sprøde og smagfulde – ligesom småkager skal være!
Det skal du bruge
60 g god mørk chokolade f.eks. Valrhona – Caraibe
80 g flormelis
80 g marcipan
1 vaniljestang
200 g blødt smør
240 g mel
Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Sådan gør du
- Begynd med at rive marcipanen
- Rør det bløde smør sammen med flormelis, revet marcipan og vaniljekorn til en cremet masse
- Tilsæt mel og ælt dejen til den er helt samlet
- Vend chokoladestykkerne i dejen
- Lad dejen stå koldt i en halv time
- Del dejen i to stykker og rul to ruller – pak dem ind i bagepapir eller husholdningsfilm og opbevar dem i køleskabet et par timer gerne natten over
- Skær rullerne i skiver – ca. en halv cm.
- Bag marcipansmåkagerne ved 180 grader til de er let gyldne – ca. 12-14 minutter
De ser virkelig lækre ud!
Men, hvornår skal chokoladen i? 🙂
God jul!
Tak, Simone 🙂 Og ups… Har glemt at skrive det i opskriften, beklager, det er tilføjet nu:)
Hej 🙂 Hvor mange bliver der ca ud af en portion?
Jeg bliver dig desværre svar skyldig, jeg kan simpelthen ikke huske, hvor mange jeg plejer at få.