Så er der blevet bagt lækre kokostoppe, og opskriften er Mette Blomsterbergs, synes det er de bedste kokostoppe, jeg har smagt, og derfor har jeg ikke selv tryllet en opskrift frem, dog har jeg droppet lime.
Min mor plejer at bage dem, så når nu jeg skal holde jul i Danmark, må jeg jo selv bage dem. Og mums hvor de smager!
Jeg er vild med kokostoppe, fordi der er så meget smag i dem, og så er konsistens bare så lækker, og jeg synes især marcipanen giver den perfekte saftighed til netop denne opskrift. Er sikker på, de bliver dine yndlings-kokostoppe, når du først har bagt dem en gang, sådan har jeg det i hvert fald.
Opskrift på kokostoppe:
ca. 15-17 stk.
3 æg
300 g sukker
300 g kokosmel
100 g groftrevet marcipan
200 g god mørk chokolade
Sådan gør du:
- Rør æg, sukker, kokosmel, revet marcipan til dejen samler sig. Lad dejen trække tildækket i køleskabet i mindst 1 time
- Form kokostoppene direkte på en bageplade med bagepapir
- Bag toppene ved 180 grader i ca. 10 – 15 minutter, til de er let gyldne
- Lad kokostoppene blive helt kolde, inden du dypper bundene i chokolade, som er smeltet over vandbad
Tip! Hvis du vil have lidt mindre kokostoppe, så skal bagetiden selvfølgelig sættes lidt ned – de er typisk færdigbagte, når de bliver let gyldne.
Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Ser lækkert ud 🙂
Vil du ikke lave nogle indlæg med forslag til lækre desserter til nytår?
Tak 🙂 Jo, hvis tiden er til det, vil jeg gerne. Tak for ideen 🙂
Uhm, kokostoppe holder altid i retten! Yumyum.
– Anne
Det gør de nemlig 😉
oh lord! Jeg lavede dem her igår og det skulle jeg jo aldrig have gjort! De er alt alt for lækre!!! Nu er jeg jo afhængig 🙂
Pingback: Ugen der gik – uge 20 | This is me... and stuff
Hvor længe kan de holde sig???
På køl kan de holde sig i op til to uger 🙂
Pingback: CRISPY CHOKO-KOKOS-LAKRIDS-BOMBER | Gane & Gaffel
Opskriften ser lækker ud! Jeg vil prøve at bage dem. Måske kan de komme på bordet sammen med de andre små kager jeg tænker at lave til min søns barnedåb i næste uge. Det kræver dog, at de kan fryses ned – familien fra Jylland kommer i dagene op til, så da bliver der ikke tid. Tror du de kan det?
Det kan de sagtens 🙂
Har lige bagt dem vi synes de var mega gode
Har lige taget mine ud af ovnen, de er super bløde og falder fra hinanden når man løfter dem? :-/
De ser så lækre ud. Glæder mig til at give mig i kast med dem.
Skal bruge dem til en fest, næste weekend. Hvordan vil du anbefale at jeg opbevarer dem indtil jeg skal bruge dem? På køl eller frost?
I køleskabet er fint 🙂
Jeg lavede dem lidt mindre og fik ca 25 stk ud af det (de skulle stadig have ca 15 min i ovnen) og de er bare super lækre! Var nødt til at lave en portion mere med det samme, så mine kollogaer i moorgen kan få 2 stk hver
Ja, de er skønne, og kan med fordel laves lidt mindre 🙂
Super lækre 🙂 🙂
3 gang indenfor halvanden måde at de er blevet bagt. Har familie og venner som er helt pjattede med dem
3 ting jeg har erfaret
1) De er nemmest at samle hvis hænderne er skyllet i koldt vand inden man former dem.
2) har været tvunget at bage dem med kun med 150 g kokos (Har nu 4 kokostoppe som er smattet ud på pladen)
3) 200 g chokolade er for meget (overskuds chokolade som har været i vandbad kan jo ik smeltes om igen ) og 150 gram er lige for lidt Så det med chokoladen er altså er en balancegang fra gang til gang og afhængig af hvor mange kokostoppe man får ud af det
Og ovenstående er kun ment som positiv respons..elsker din side og dine opskrifter så 1000 mange tak for din dejlige blog❤️
Tak for rigtig brugbar feedback 🙂
Hejsa.
Hvor store laver du dem / hvor meget fylder massen på en spiseske til 1 stk??
Har lige proppet de 38 toppe jeg fik ud af portionen i ovnen; lidt mørkere pga rørsukker og at jeg ikke skrællede det brune af det friske kokosnødde kød inden jeg rev dem, men glæder mig til at smage (o:
Lyder dejligt – håber, de smager skønt 🙂
Kan de fryses?
Har lavet nogle ringe af en paprulle fra en køkkenrulle, stillet toppene på hovedet i ringene og givet toppene en bund med 2 millimeter nougat og derefter overtrukket med mørk chokolade. Ik et øje var tørt ?
Åhhh, det lyder lækkert!
kan man lave dem uden marcipan?
Ikke lige den her opskrift, tror jeg.