Frk. Cute Carbs
Syrlig og sød sommerdessert

Rabarber-crumble med marcipan og havregryn

Jeg elsker duften, smagen og konsistensen af rabarber. Og man kan virkelig lave nogle nemme desserter med rabarber – friske og samtidig tilpas søde. Og sommerlige! Rabarber-crumble er en af favoritterne, som jeg laver igen og igen.

Rabarber-crumble opskrift

I mandags lavede jeg en supernem rabarber-crumble med marcipan og havregryn, og den havde virkelig en perfekt balance af sødt og syrligt. Her er opskriften på min helt egen version af rabarber-crumble.

Opskrift på rabarber-crumble

300 g rabarber
80 g rørsukker
1 korn fra en vaniljestang
Evt. 1 tsk.  majstivelse

Sådan gør du:

  • Rens rabarberne og skær dem i stykker. Vend rabarberne i rørsukker og vaniljekorn (evt. majsstivelse). Fordel rabarberne i et lille ovnfast fad.

Til crumble skal du bruge:
80 g smør
1 dl havregryn
1 dl mel
1 lille knivspids salt
40 g rørsukker
50 g marcipan

Sådan gør du:

  • Ælt alle ingredienserne sammen til en fast masse og fordel crumble-dejen over rabarberne.
  • Bag i ca. 35 min ved 190 grader i alm ovn (til rabarberne er møre)

Server den lune rabarber-crumble med let pisket flødeskum, vaniljeis eller creme fraich.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

___

 

   

9 kommentarer

  • AS

    Lækker opskrift! Men når det nu ikke er rabarbersæson længere, hvilke frugter kan du så anbefale at bruge? Og vil det i så fald være samme mængde og fremgangsmåde?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Æbler er altid et hit, så skal der blandes lidt mindre rørsukker sammen med frugten 🙂 Den kan også laves med bær – fx brombær, når de snart er i sæson.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Det er ærgerligt at man ikke kan gemme opskrifter på pinterest

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hmmm, der plejer at være en pin-knap på aller billederne, men jeg kan godt se, den er væk, jeg får lige teknikerne til at se på det. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg er også lige gået i gang, men kan heller ikke se, hvor majsstivelsen skal bruges

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej 🙂
    Kan ikke lige se i opskriften, hvor majsstivelsen skal i. Kan du hjælpe? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser det lækkert ud! Har lige købt et kasse i netto, den minder om din, mega god ide. Rigtig lækker foto styling! Ha en dejlig aften.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • cutecarbs

      Tak 🙂 Jeg har også købt kassen i Netto, så det er sikkert den samme 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Syrlig og sød sommerdessert