Efteråret er over os, og det betyder jo hygge, hygge og mere hygge… Og faktisk kan jeg godt lide denne årstid – den er klart den smukkeste, og så må man godt drikke en masse varm kakao, mums! Med flødeskum… Og varm kakao bliver helt perfekt, hvis det nydes med en omgang hjemmebagte boller!
Jeg har den bedste opskrift på hjemmebagte boller – de er perfekt bløde, og så smager de bare vidunderligt! Og jeg er sikker på, at disse skønne hjemmebagte boller sagtens kunne blive en favorit i din opskriftsbog, når du først har bagt dem en gang.
Nybagte boller med lækkert smør og en god ost, og selvfølgelig en kop varm kakao med flødeskum, så bliver det ikke meget bedre på en efterårs- eller vinterdag. Her får I opskriften på de lækre boller.
Opskrift på hjemmebagte boller:
Opskriften giver 12 stk. (80 g stk.)
500 g hvedemel
40 g gær
1,5 dl vand
1,5 dl mælk
1 dl olivenolie
1 æg
25 g sukker
½ tsk salt
Sådan gør du…
- Udblød gæren i vand
- Tilsæt alle de andre ingredienser i bolledejen
- Ælt det hele sammen i ca. 10 minutter
- Lad dejen hæve en halv time og form så bollerne, og lad dem igen hæve tildækket i en halv time
- Pensl bollerne med et sammenpisket æg
- Bag bollerne i 10 min ved 225 grader i varmluft ovn
Tip! Bollerne kan godt fryses – og efter en tur i ovnen er de næsten som nybagte igen.
Husk at “like” Cute Carbs på facebook, så er du altid opdateret med de nyeste indlæg!
Hejsa 🙂
Bollerne ser lækre ud, jeg har lige nogle basale spørgsmål. Skal mælken eller vandet ikke varmes før brug?
Hejsa,
skal vandet og mælken ikke varmes?
De ser lækre ud 🙂
Hej – det er ikke nødvendigt 🙂
Hej 🙂 skal det ene æg i selve dejen eller er det til at pensle med?
Hej, super lækker opskrift jeg bagte dem med lidt kardemomme i. Mums :))
Lyder skønt med lidt kardemomme 🙂
Lækre lækre boller !!
Er hermed skrevet i opskriftsbogen herhjemme 🙂
🙂
Hold nu op de lyder skønne! Særligt med den kop kakao til. Jeg er så enig i at efterår = bagning og hygge, og de her er da skønne til formålet.
Mange hilsner,
Nadja
http://sunderehverdag.dk
Skal der et æg i selve dejen, eller er det ene æg kun til pensling?
Skal der æg i selve dejen, eller er det kun til pensling?
Der skal æg i dejen:)
Nemme og super lækre fluffy boller! Synes dog min olie smagte meget igennem, hvilken bruger du? Overvejer en helt smagsneutral næste gang!?
Jeg bruger olivenolie, men den er ikke så dominerende i smagen, du kan sagtens bruge en smagsneutral, så er du i hvert fald sikker på, at det ikke er olien, der dominerer 🙂
Har liga bagt dem, mummms et fornøjelse at spise. Dejligt at begynde weekenden med
Pingback: 29 år og har ikke længere sceneskræk | Shine like a STAR ★
Bruges ægget til at pensle bollerne eller også i dejen? Tak.
Der skal et æg i selve dejen, og et æg eller mælk til at pensle bollerne med 🙂
Har lige bagt dine boller . De blev bare superlækre! Jeg erstattede 200 gram af melet med ølandshvede.. mums!
Det eneste men der er, er at mine boller blev lidt mørke efter de 10 minutter i ovnen. Så næste gang giver jeg dem måske kun 8-9 minutter 🙂
Dejligt, de blev gode – og god idé med ølandshveden!Ovne bager ret forskelligt, så det kan sagtens være dine skal have lidt mindre tid 🙂
500 g mel er alt alt for lidt…,
Det er en meget blød dej, som vi er rigtig glade for herhjemme, men det er en smagssag, hvad man er til. Bollerne bliver bløde og lette.