Koldhævede kerneboller

Det er så dejligt med friskbagte boller - duften er skøn, og en lun bolle med smør og ost er bare en dejlig start på dagen, hvis du spørger mig! Forrige weekend bagte jeg de her brydeboller med en masse kerner, de er så nemme at lave og dejen skal blot røres sammen med en ske - ikke noget med at ælte i flere minutter, og de kræver ikke, at du har en røremaskine! Koldhævede kerneboller Opskrift på koldhævede kerneboller 3 dl vand 15 g gær 100 g creme fraich eller græsk yoghurt 2 tsk. salt 1 spsk. honning 40 g hørfrø 45 g solsikkekerner 50 g havreklid 300 g manitoba mel
  • Sådan laver du koldhævede kerneboller Smuldr gæren i en skål. Rør salt, honning, vand og creme fraich sammen med gæren. Rør hørfrø, solsikkerkerne og havreklid i dejen.  Rør til  sidst mel godt ind i dejen.
  • Sæt dejen tildækket i køleskabet natten over.
  • Form bollerne ved hjælp af en fugtig hånd og en spiseske - læg dem tæt i en bradepande beklædt med bagepapir, da det er meningen, at de under bagning bager sammen. Pensl med mælk og drys med hørfrø og havreklid. Bag kernebollerne ved 220 grader i ca. 25 min.