Brownie med cheesecake og brombær-swirl

De skønne brombær er i sæson lige nu, og vi har været på rov, og selvom Ísak spiste bekymrende mange (men han fik ikke ondt i maven), så kom vi hjem med 600 g saftige brombær. Vi har fået spist en masse brombær, lavet juice og det er også blevet til en brownie med cheesecake og brombær-swirl - mums for en lækkerhed. Jeg deler opskriften med jer her, hvis I ikke har brombær så brug evt. hindbær. brownie-med-cheesecake-brombaer

Opskrift på brownie med cheesecake og brombær

Giver ca. 12 stk. Brombær-puré: 200 g brombær 50 ml vand 65 g sukker Fremgangsmåde: Kom alle ingredienserne i en gryde. Lad simre i ca. 8 minutter, men du med en ske moser bærrene lidt. Kom den varme brombær-puré gennem et sigte og sæt på køl. Cheesecake: 225 g flødeost 70 g græsk yoghurt 1 æg 65 g sukker ½ tsk. salt Fremgangsmåde: Pisk alle ingredienserne sammen til en jævn og glat ostecreme. Brownie: 150 g smør 75 g mørk chokolade 2 dl sukker 2 æg 2 spsk. usødet kakao ½ tsk. salt 2,5 dl mel Fremgangsmåde – brownie: Smelt smør og chokolade og lad det køle lidt af. Rør sukker i chokolademassen. Pisk nu et æg i af gangen. Vend til sidst de tørre ingredienser i dejen. Beklæd en bageform med bagepapir – jeg har brugt en kvadratisk form (21×21).  og kom browniedejen i bageformen. Fordel dernæst forsigtigt cheesecake-massen over brownie-dejen. Lav til sidst swirls af brombær-puré på toppen af kagen – brug evt. en spids kniv eller en strikkepind. Prøv at undgå at komme ned til brownie-dejen. Bag brownie-cheesecaken ved 185 grader i 55-60 minutter. Opbevar kagen på køl. brownie med cheesecake og brombær