Bananis med kokos til fødselsdagsfejring i vuggeren

I søndags holdt vi Ísaks 2-års fødselsdag i kolonihaven, det var en dejlig dag med glade børn, sol, hotdogs og masser af kager, har allerede flashet en del af dem på Instagram (@frk_cutecarbs), hvis du følger med der. Påtænker et indlæg med lidt fødselsdagskage-inspiration, men mere om det senere, nu vil jeg gerne dele de fine, små ispinde vi havde med i vuggestuen, da vi i mandags fejrede hans fødselsdag med de små venner på Ko-stuen. De små ispinde var lavet af en frisk bananis med et tvist af kokos, og de små størrelser var pjattede med dem, fødselaren var selvfølgelig først færdig, så det tager jeg som godkendt! Bananis til vuggestuen

Opskrift på bananis med kokos på pind

Giver ca 14 små ispinde 3 bananer 2 appelsiner 1/2 citron 200 ml kokosmælk + En håndfuld friske blåbær Sådan laver du bananis med kokos
  • Blend bananer, citron- og appelsinkød med kokosmælk til du har en jævn smoothie-masse.
  • Blend blåbærrene groft.
  • Kør isen på is-maskine i en halv time, fordel en lille smule blåbærpure i bunden af ispindeformene og kom derefter bananis i formene. Sæt ispinde i og frys.
  • Hvis du ikke har en ismaskine, så fordel smoothie-massen direkte i ispindeforme, når du har fordelt blåbærpureen i ispindeformene. Frys i ca. en time, inden du sætter ispindene i isene og lader dem fryse videre.

6 fine ispindeforme!

Ispindeform

1. // 2. // 3. // 4.

Ispindeform til skub op is

Fine skub op isforme // Festlige paraply ispindeforme