Små glimt: Min yndlings købe-koldskål!

KOldskål favorit fra Øllingegaard Koldskål er virkelig en sommerfavorit hjemme hos os, jeg elsker den hjemmelavede variant med letpisket flødeskum og bananer på toppen, det er den min mormor altid lavede, da jeg var barn – det er smagen af sommer og søde barndomsminder. I finder opskriften på min hjemmelavede koldskål her! Jeg har dog sjældent hjemmelavet koldskål på køl herhjemme, laver det mest til særlige lejligheder med ekstra sommerforkælelse, til gengæld har jeg alt for tit den cremede og smagfulde økologiske koldskål fra Øllingegaard i køleskabet. Den er simpelthen så god, helt sikkert den bedste købe-koldskål på markedet, i hvert fald efter min smag. Øllingegaards økologiske koldskål smager skønt af vanilje og citron, og så er konsistensen lækker cremet – jeg er vild med den! Spiser den gerne med kammerjunkere og friske bær. Hvilken købe-koldskål kan du bedst lide?