Frk. Cute Carbs

Pavlova: Chokolademarengs med flødecreme og friske bær

Chokolademarengs er en af marengsfavoritterne her hjemme – jeg er vild med smagen, men især også den smukke marmorerede struktur. Og kontrasten med de farvefine bær i denne pavlova er både en smagseksplosion og virkelig fint for øjet.

Pavlova er en dessertkage, som består af en marengsbund fyldt med creme eller fløde og pyntet med frisk frugt eller bær. En god marengsbund er sprød udenpå og lidt sej indeni, og det synes jeg virkelig lykkedes så fint med denne chokolademarengs.

Pavlova med chokolademarengs og friske bær

Pavlova: Chokolademarengs med flødecreme og bær

Opskrift på chokolademarengs
4 æggehvider
200 g sukker
60 g mørk chokolade (fx denne fra Valrhona)
1 knivspids salt

Fremgangsmåde chokolademarengs til pavlova:

  • Pisk æggehviderne stive.
  • Tilsæt sukker lidt ad gangen, mens du stadig pisker. Tilsæt salt og pisk til marengsmassen er glat og blank.
  • Smelt chokoladen.
  • Vend (meget forsigtig) den smeltede chokolade i marengsmassen. Rør det endelig ikke sammen, hvis du vil opnå den marmorerede effekt, skal du næsten ikke blande det sammen.
  • Tegn en cirkel på ca. Ø 24 cm på et bagepapir.
  • Fordel chokolademarengsen forsigtigt i den optegnede cirkel.
  • Bag chokolademarengsen ved 120 grader i 70 minutter. Lad chokolademarengsen stå i ovnen i eftervarmen også.
  • Lad chokolademarengsen køle helt af på bagepapiret, inden du forsigtig flytter den over på et lagkagefad.

Flødecreme til pavlovaen
4 dl fløde
1,5 dl creme fraich
1,5 tsk. vaniljesukker
Skal fra en lille usprøjtet citron (kan udelades)

Sådan laver du flødecreme

  • Pisk fløden stiv.
  • Rør cremefraich i fløden med en ske.
  • Tilsæt vaniljesukker og citronskal og rør det ind i flødecremen.

Pavlova – sådan her!

Top den kolde chokolademarengs med flødecreme – lad kanterne være frie, så man kan se den smukke chokolademarengs. Top pavlovaen med friske jordbær, en håndfuld blåbær og evt. små chokolademarengstoppe.

Pavlova med chokolademarengs og friske bær

 

   

Nutella-iskaffe på fem minutter!

iskaffe - nem opskrift på Nutella iskaffe

Jeg er tosset med iskaffe, synes det er den bedste sommer-cooler, især fordi jeg nemt og hurtigt kan lave en perfekt cremet og iskold version hjemme i mit eget køkken. Min absolutte favorit er nok iskaffe med kondenseret mælk, det kan næsten ikke blive nemmere og bedre – I kan finde den opskrift på iskaffe, som jeg altid vender tilbage til her!

Iskaffe er egentlig også supergodt egnet som en lille dessert, når du har søde venner på besøg, jeg serverer i hvert fald tit den kolde kaffedrik, når vi har gæster, og den plejer at skabe glæde 🙂 Jeg kan for eksempel anbefale denne iskaffe med vaniljeis!

Siden sommeren 2012, hvor jeg lavede iskaffe med kondenseret mælk for første gang, har jeg ikke eksperimenteret særlig meget med den kolde kaffedrik, men nu har jeg lovet mig selv at gå på opdagelse i smagsgivere, der kan gøre iskaffen ekstra god. Den første nye version af iskaffe a la Cute Carbs er med Nutella, og next up er lidt kaffeleg med koldbrygget kaffe, glæder mig.

Her har I den supernemme opskrift på Nutella-iskaffe. Prøv den, selvom om du ikke er pjattet med Nutella, Nutellaen giver iskaffen men blid smag af hasselnødder, der faktisk er meget lækker.

Andre opskrifter på iskaffe:

Min favorit iskaffe med kondenseret mælk
Iskaffe med karamel!
Iskaffe med vanilje

Opskrift på Nutella -iskaffe

1 stort glas

60 ml vand
2 tsk pulverkaffe
1 tsk. Nutella
100 ml iskold mælk
10-12 isterninger

Tip! Hvis du vil have den sødere, kom så en tsk. kondenseret mælk i.

Sådan laver du Nutella-iskaffe

  • Kom pulverkaffe i et stort glas, hæld kogende vand over, og rør med det samme Nutella i kaffen, indtil den er helt smeltet.
  • Fyld glasset op med isterninger og kom til sidst mælk i. Server iskaffen med det samme.
    God fornøjelse!

Følg Cute Crabs på facebook – klik her!

Små glimt: Yndlingsis og ispindeforme

Ispinde
Vi har en glad lille is-fan herhjemme, som åbner fryseren hundrede gange dagligt i en evig søgen efter en ispind. Heldigvis er sukkersøde is ikke det eneste, der skaber glæde, lige nu hitter friske vandmelonis, som er lavet af vores yndlingsjuice.

Du skal bruge:
En halv vandmelon
Saft fra en lille citron eller en lime
3 æbler

Sådan gør du: Kør skrællet citron/lime, vandemelon og æbler gennem juiceren. Fordel juicen i ispindeforme. Frys og nyd de friske sommeris.

6 fine ispindeforme!

Ispindeform

1. // 2. // 3. // 4.

Ispindeform til skub op is

Fine skub op isforme // Festlige paraply ispindeforme

   

Rabarber-cheesecake i glas

Hvis bare jeg havde lavet en dobbeltportion af denne vildt lækre rabarber-cheesecake! Seriøst, det er en af de bedste opskrifter, jeg har udviklet meget længe  – sikkert fordi cheesecake er min yndlingskage, og rabarber er en eviggod favorit, det kan kun blive godt 🙂

Den cremede cheesecake er uden husblas, så den kan nærmest spises med det samme, det må være en af de allernemmeste cheesecakes ever! God fornøjelse!

Rabarber-cheesecake i glas

Opskrift på rabarber-cheesecake

Til 4 pers.

Opskrift på rabarberkompot:
150 g rabarber
2 spsk. rørsukker
½ vaniljestang

Sådan laver du rabarberkompot:

  • Rens rabarberne og skær dem i skiver på ca. 2 cm
  • Kom rabarber, rørsukker, vaniljekorn sammen med den tomme vaniljestang i en gryde.
  • Lad rabarberne simre ved middelvarme i ca. 15 minutter til rabarberne er møre – faktisk må de gerne falde lidt fra hinanden, da en meget blød og fin rabarberkompot er bedst egnet til topping af denne cheesecake.
  • Lad rabarberkompotten køle helt af

Opskrift på kiksebund

5 digestiv
30 g smør

Opskrift på ostecreme
200 g flødeost
100 g græsk yoghurt (2%)
50 g creme fraich
0,5 dl kondenseret mælk (kan købes her)
saft fra en halv lime
½ vaniljestang

Sådan laver du rabarber-cheesecake

  • Kiksebund: Knus digestiv kiks, smelt smørret og bland det i kiksene. Fordel kiksemassen i bunden af fire serveringsglas – fx gamle syltetøjsglas eller almindelig, smukke drikkeglas.
  • Ostecreme: Rør vaniljekorn, flødeost, kondenseret mælk, græsk yoghurt, creme fraich og limesaft godt sammen med et piskeris. Fordel ostecremen over kiksebundene.
  • Fordel forsigtigt kold rabarberkompot over ostemassen.
  • Top eventuelt med lidt flødeskum og hvid chokolade (jeg bruger denne).
  • Lad de små glas med rabarber-cheesecake hvile i køleskabet inden servering.

Prøv også min sommerlige jordbær-cheesecake!

rabarber-cheesecake-nem-opskrift

//Indeholder affiliate links//

 

Vinderen af TUC-konkurrencen er…

Jeg har nu trukket en tilfældig vinder af en masse TUC-kiks og abonnement til TV2 Play. Tak til alle, der har deltaget. Vinderen blev Alberte med denne kommentar:
“Jeg ville nok snacke lidt i den originale tuc, mens jeg genså den 3 sæson af Orange is the New Black, så jeg kan catche up inden 4. sæson udkommer om lidt 🙂 Men virkeligheden er nok lidt en anden, for det eneste jeg skal se på min computer i weekenden er min bacheloropgave!”

Tillykke til ALberte, som bliver kontaktet direkte 🙂

TUC-kiks

Små glimt: Min yndlings købe-koldskål!

KOldskål favorit fra Øllingegaard

Koldskål er virkelig en sommerfavorit hjemme hos os, jeg elsker den hjemmelavede variant med letpisket flødeskum og bananer på toppen, det er den min mormor altid lavede, da jeg var barn – det er smagen af sommer og søde barndomsminder. I finder opskriften på min hjemmelavede koldskål her!

Jeg har dog sjældent hjemmelavet koldskål på køl herhjemme, laver det mest til særlige lejligheder med ekstra sommerforkælelse, til gengæld har jeg alt for tit den cremede og smagfulde økologiske koldskål fra Øllingegaard i køleskabet. Den er simpelthen så god, helt sikkert den bedste købe-koldskål på markedet, i hvert fald efter min smag.

Øllingegaards økologiske koldskål smager skønt af vanilje og citron, og så er konsistensen lækker cremet – jeg er vild med den! Spiser den gerne med kammerjunkere og friske bær. Hvilken købe-koldskål kan du bedst lide?

   

Peanutskage med TUC-kiks og saltkaramel + konkurrence!

//sponsoreret indlæg – men min mening er ikke købt//
Snickerskage

Jeg har haft TUC-fest i sofaen herhjemme, og det var ikke en dårlig fest! Den peakede helt klart ved sour cream & onion-varianten, den skal frem igen, når bageren og banditten sover, og jeg skal indhente to sæsoner af House of Cards. Har faktisk aldrig spist TUC-kiks i særlig store mængder, før jeg flyttede til DK, hvilken var en stor fejl, synes, de er en genial snack.

Selvom sour cream & onion-varianten af den velkendte TUC-kiks er god, så er den klassiske salt-kiks stadig min absolutte favorit, og det er selvfølgelig også den, jeg har valgt, da jeg blev udfordret af TUC til at kreere en kage med TUC-kiks som ingrediens. Det var en sjov udfordring, og kagen blev ret genial, hvis man altså kan lide kombinationen af det salte og søde i en kage med fløde på toppen.

Inden I får opskrift, så vil jeg lige tippe jer om at læse videre efter selve opskriften, I kan nemlig vinde en masse TUC-kiks og et abonnement til Tv2 Play – læs mere efter opskriften!

Snickerskage

Opskrift på peanutskage med TUC-kiks og saltkaramel

Snickerskage-bunde
150 g av TUC saltkiks
180 g av saltede peanuts
4 æggehvider
175 g sukker
1,5 tsk. bagepulver

Sådan laver du snickerskage-bundene:

  • Blend peanuts og kiks ret fint.
  • Pisk æggehvider og sukker til en stiv og glat masse.
  • Vend peanut/kikse-massen i æggehvide-massen.
  • Tegn to cirkler Ø 21 cm på to stykker bagepapir og fordel dejen jævnt ud i de to tegnede cirkler.
  • Bag ved 160 grader varmluft i ca. 22 min.
  • Lad snickerskage-bundene blive helt kolde, mens du laver saltkaramel-ganachen.

Saltkaramel-ganache:

1,8 dl piskefløde
100 g sukker
¼  tsk. salt
170 g mælkechokolade

Sådan laver du saltkaramel-ganache:

  • Varm fløden op til kogepunktet i en gryde, og sæt den til side (den må ikke koge).
  • Smelt samtidig sukker til gylden karamel i en anden gryde. Tag karamellen af varmen, når farven er gylden.
  • Tilsæt den varme fløde i små mængder af gangen under omrøring. Når fløden og sukkermassen er blandet sammen, rører du salt i ganachen. (Hvis der er små sukkerklumper i massen, så sigter du bare den færdige saltkaramel-ganache.)
  • Hak chokoladen fint, og hæld den i en skål. Hæld den varme flødekaramel over chokoladen, og lad det stå i nogle sekunder, inden du rører rundt i skålen med et piskeris eller en dejskraber, indtil ganachen samler sig og ser blank ud.
  • Sæt saltkaramel-ganachen i køleskabet i mindst en time.

Sådan laver du snickerkagen

  • Fordel saltkaramel-ganachen over den ene snickers-bund, og put den anden snickers-bund over.
  • Når du har lagt snickers-bundene sammen, så sæt igen kagen på køl i mindst en time.
  • Top snickerskagen med 3 dl letpisket flødeskum. Pynt med grofthakkede salte peanuts, smeltet chokolade og evt. lidt guldstøv.
  • Opbevar snickerskagen i køleskabet.

 Vind masser af TUC-kiks og abonnement til Tv2 Play

For at deltage i konkurrencen skal du i kommentarfeltet fortælle, hvad du/I skal se i fjerneren/på computeren i den forlængede weekend? Hvilken TUC-kiks (original, bacon, sour cream & onion, paprika eller den nye sweet chili ) vil du helst spise som snack, mens du flyder i sofaen til en dejlig serie eller film? Hvilken film og hvilken kiks – lad mig høre 🙂 Vinderen bliver offentliggjort på bloggen 13.05.2016.

TUC-kiks

 

 

 

MØDET med is-bilen + vind en masse is fra Hjem-Is

//Sponsoreret indlæg//

lakridsstang-hjem-is

Hver mandag hører vi Hjem-Is-bilen her på Bryggen, det er så hyggeligt, og det sker da også en gang imellem, at vi bliver fristet og løber ned for at købe iskolde fristelser til fryseren. I mandags var hele familien klar, da vi hørte den genkendelige lyd, og den blå bil fyldt med is rullede ind på vores vej.

Ísak har ikke fanget is-bil-konceptet endnu, eller det gjorde han så i mandags, da jeg skulle ned for at hente lækre is til det her blogindlæg. Hans første møde med Hjem-Is-bilen var en stor oplevelse for den lille bandit! Det bliver jo ikke meget større end at sidde i is-bilen og spise is, det var i hvert fald et kæmpe hit, og han græd da også i et kvarter efter, han blev taget ud af bilen,  det endte da også med, at jeg måtte give ham en ekstra is – det bliver spændende at se, hvordan det bliver næste mandag, når Hjem-Is-klokkerne ringer igen…

Her med is nr. 2 🙂

is-isak

En af mine absolutte favoritter fra Hjem-Is er Lakridsstang.hjem-is-lakridsstang

Sig tillykke til Hjem-Is og vind store præmier!

Hjem-Is fylder 40 år, og derfor har de lavet et fint fødselsdagssite, hvor du kan sende dem en personlig hilsen – gerne lidt sjov og kreativ! Det kan fx være en video, hvor der synges eller måske rappes en fødselsdagssang eller et billede med en sød fødselsdagstegning. Slip fantasien løs og upload din hilse herVinderen, der får flest stemmer, vinder et gavekort på 25.000 kr. til Bone’s, så der er lagt op til fest med ribs for venner og familie. Hver uge trækkes der desuden lod om en andenpræmie, som er et gavekort på 2.000 kr. til Hjem-Is. Vinderne annonceres på Hjem-IS’ facebookside og hjem-is.dk. Konkurrencen kører frem til 26. maj.

Du kan deltage her!

Her er vores bud på en hilsen til Hjem-Is:

Ísak skåler i is og siger hurrrrra og tillykke, kære Hjem-Is 🙂is-bil

 

Wauw for en is-sandwich

//Indlægget er sponsoreret – men min mening er ikke købt//

is-sandwich

Da jeg forleden blev spurgt, om jeg ville lave et indlæg om Wauw-is, der er is uden tilsat sukker, skulle jeg lige tænke to gange, da der jo ikke er særlig meget “sukkerfrit” over bloggen, vel? Nå, men jeg takkede ja, fordi jeg ville teste om Wauws-mission holder. Missionen er at lave en is uden tilsat sukker, der smager mindst lige så godt som en almindelig flødeis med sukker.

Wauws chokoladeis er eksempelvis lavet på 72% sukkerfri chokolade, deres pistacieis er med ristede pistacie chunks, vaniljeisen er lavet på ægte økologisk Bourbon vanilje fra Madagaskar – og jordbærisen er farvet helt naturligt med ekstrakt udvundet af rød peberfrugt og rødbede. Isen kan bl.a. købes i Kiwi og Meny.

Jeg har prøvet flere af deres varianter, men der var to klare favoritter – vanilje og lakrids. Kan ikke modstå vaniljeprikket, fløjlsblød is! De er virkelig cremede og har masser af smag. Jeg var meget positivt overrasket over deres is, kunne godt finde på at købe især vaniljeisen igen.

is

Is-sandwich

Jeg elsker is-sandwich, så jeg har bagt nogle sprøde cookies, for jeg kunne ikke lade være med at tilføje lidt sødt, det er jo Cute Carbs 🙂 Is-sandwich er en vildt nem og lækker dessert, som jeg helt sikkert kommer til at lave en del gange i løbet af sommeren, man kan jo altid spise is, når solen varmer. 

Opskrift på cookies til is-sandwich
12 cookies

100 g blødt smør
40 g rørsukker
60 g brun farin
1 æg
½ tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
150 g hvedemel
50 g hakket mælkechokolade

Sådan laver cookies

  • Pisk smør, vaniljekorn, rørsukker og brun farin godt sammen.
  • Pisk ægget i dejen.
  • Rør mel, bagepulver i dejen.
  • Ælt til sidst grofthakket mælkechokolade i cookie-dejen.
  • Form nu kugler på ca. 30 g og giv dem et let tryk med håndfladerne.
  • Bag ved 200 grader i ca. 12 minutter.
  • Lad de varme cookies køle af på en rist – giv dem gerne 15 minutter i fryseren, inden du laver dine is-sandwich. Jeg kom en lille kugle is imellem de kolde cookies. Spis dem med det samme eller opbevar dem i en tætsluttet beholder i fryseren.

Jeg fik brugt en masse Wauw-is til de lækre is-sandwich, men der er stadig lidt tilbage i fryseren, og med udsigt til en solrig mini-ferie her i slutningen af ugen, skal de helt sikkert med ud i kolonihaven.

is-sandwich

wauw-chokoladeis

 

   

Morgenmads-crumble med blåbær

Morgenmads crumble med blåbær

Jeg har næsten altid blåbær i fryseren, så derfor ender vi tit med at lave denne nemme morgenmadsforkælelse, hvis vi lige skal lave lidt ekstra lækkert til de hyggelige søndage, når den lille familie endelig er samlet omkring morgenmadsbordet. Det er simpelthen så nemt at lave denne crumble, som også fungerer superfint som dessert serveret med kølig cremefraich eller letpisket flødeskum.

Opskrift på morgenmads-crumble

Til 2. Pers.

90 g blåbær – gerne frosne
30 g havregryn
5 g mel
10 g rørsukker
knivspids kanel
knivspis salt
20 g blødt smør

Sådan gør du:

  • Fordel blåbærrene i to små skåle, der kan komme i ovnen – jeg bruger mine Le Creuset ramekiner
  • Bland havregryn, mel, rørsukker, kanel, salt og smør i en skål – fordel crumble-massen over blåbærrene.
  • Bag ved 185 grader i ca. 30 min

Jeg er ret pjattet med crumble, så der er en del opskrifter på bloggen, hvor crumble indgår, se her:
Rabarberkage med crumble
Sommer-crumble
Rabarber-crumble

Snasket burger, megagod hønsesalat og madkærlighed i Lyngby

//Indlægget er sponsoreret – men min mening er ikke købt//smoerebroed-lyngby-storcenter-rejer

lyngby-storcenter-madmekka

I sidste uge, da vi lige var kommet hjem til Danmark efter en uge med dejlig sol og varme på Gran Canaria, var min lille familie inviteret i Lyngby Storcenter, hvor vi skulle spise os mætte i lækkerier fra staderne i deres nye smukt indrettede madmekka i hjertet af centret. Stress kan man umiddelbart tænke, når man skal have en lille vildbasse med i et storcenter, men lykken var gjort, da vi fandt en Postmand Per-bil, der både kunne synge og vugge for en 10’er – balladen opstod, da vi ikke havde flere 10’ere tilbage 🙂

Nå, men inden vi nåede Postmand Per, havde vi spist en masse skøn mad, så vi var seriøst mætte og meget positivt overraskede over den høje standard, synes faktisk næsten man glemte, at vi sad midt i et storcenter. Gode råvarer, masser af smag og afslappet stemning – det lyder da som et sted, man har lyst til at besøge igen, og tænker faktisk også, vi godt kunne finde på at køre til Lyngby Storcenter en lørdag, hvor vi ikke har andre spændene planer, det var virkelig skøn mad, og så rummer centret også meget fine butikker. Det blev blandt andet til en saftig burger, smagfuldt smørrebrød, autentisk spansk tapas og franske konditorlækkerier serveret med god kaffe til.

smoerebroed-lyngby-storcenter-2Tommi’s burgerjoint
De snaskede og saftige burgere med ost og bacon fra Tommi’s burgerjoint var vildt lækre, og de fedtede pomfritter røg hurtigt ned hos familiens to drenge 🙂 På menuen var der udover klassikere også vegetarburger og steak. Jeg er vild med, at man kunne se burgerne blive grillet på grillen, og grill-smagen trængte også tilpas meget igennem, når burgeren blev spist.

lyngby-storcenter-burger

Parma & Pasta
Ísak spiste frisklavet pasta og bolognese! Det var seriøst frisklavet pasta, der blev lavet, mens vi ventede, så lækkert og virkelig italiensk, når det er bedst. Den mindste i familien var i hvert fald svært begejstret for den friske pasta.

lyngby-storcenter-italiensk

Hallernes smørrebrød
Jeg har en smørrebrøds-fan i min kæreste, indrømmet jeg har aldrig rigtig forstået konceptet og kærligheden til højbelagt, men wauw for et sindssygt lækkert stykke smørrebrød med hønsesalat, vi fik serveret! Jeg vil sige, at det godt kunne få mig til at køre en ekstra tur til Lyngby – det var seriøst godt. Og smørrebrødseksperten i familien gav det topkarakter. Synes virkelig, at Hallernes smørrebrød er stedet, hvis man vil nyde smukt, smagfuldt og lækkert smørrebrød, hvor der er mæthedsgaranti, de er virkelig store, så man kan nok ikke spise flere end to stykker smørrebrød.

smoerebroed-lyngby-storcenter

Tapa Del Toro
Lækker, lækker tapas, der godt kunne blive min nye afhængighed, hvis jeg kom i Lyngby Storcenter dagligt – bare sådan en lille tapas-hapser, er sikker på den ville skabe hverdagslykke.

smoerebroed-lyngby-storcenter-tapas

Brioche Dorée
Den franske gourmet-kæde Brioche Dorée har også en stad i Lyngby Storcenters nye madmekka, og det er helt sikkert der, man skal nyde en smuk, sød sag og god kaffe! Der er også sandwich og lækker bagværk som croissanter på menukortet – et mekka for kageglade, frankofile danskere.

kaer-smoerebroed-lyngby-storcenter

Jeg er vild med, at maden bliver lavet, mens man venter, så man kan følge med, det fuldender på en eller anden måde centrets madkoncept meget fint – hvis jeg skulle give stjerner, ville jeg hive mange op af lommen! Det er i hvert fald den bedste madoplevelse jeg pt. har haft i et center – og hele familien var mætte på den gode måde, da vi satte kursen mod København igen.

Læs mere om Lyngby Storcenters nye madkoncept her!

 

Små glimt: Søndagsiskaffe, chokorug og isdrømme!

iskaffe-chokorug

Jeg har været ret dårlig til de her ”små glimt-indlæg”, men jeg synes, de er hyggelige at lave, så planen er helt klart, at der kommer mange flere. Jeg har fået lidt mere tid til at blogge, og jeg elsker det, så mon ikke, der kommer lidt flere indlæg de næste par måneder 🙂

Jeg er gået lidt i sommer-mode efter ferien, tog mig selv i at lufte Pixi i klipklappere i morges, det var selvfølgelig alt for koldt! Og lige nu, mens Ísak sover,  sipper jeg min yndlings-iskaffe, som jeg er afhængig af i sommerhalvåret, nyder en chokorug fra Lagkagehuset, mens jeg suger is-inspiration i mig fra Pinterest, ”Lykken er is” og Linda Lomelinos smukke ”Lomelino’s Ice Cream” – skal snart i gang med ismaskinen.

Kan klart anbefale de to is-bøger, hvis du har en forkærlighed for dejlig cremet is. “Lykken er is” kan købes her, og “Lomelino’s Ice Cream finder du her!

Jeg satser på, at sommeren starter tidligt i år! Har lovet kæresten en cookiedough-is inspireret af Ben and Jerry’s cookiedough-variant, og efter al den lækre is-inspiration jeg har suget i mig i dag, så er jeg allerede i gang med at udvikle lækre is til lune sommerdage i kolonihaven 🙂

God søndag til jer!

PS: Hvis I har fået lyst til chokorug, så prøv min opskrift, de er næsten lige så gode, som den fra Lagkagehuset!