Sommerens bedste iskaffe

//Indlægget er sponsoreret//
isakke-nespresso

frappe-opskrift

Om sommeren er min foretrukne kaffe en god iskaffe, det er nok nærmest en sommerlig afhængighed! Jeg laver gerne en helt simpel version med espresso (gerne Nespressos Kazaar), kondenseret mælk, isterninger og en sjat iskold mælk. Virkelig godt!

Lige i øjeblikket er min sædvanlige iskaffe dog skiftet ud med en luksus version – en iskaffe med vanije. Den er genial og måske den bedste iskaffe, jeg har smagt denne sommer. Den lækre iskaffe er lavet på god stærk kaffe, masser af isterninger, noget sødt, kold mælk og vaniljesukker. Jeg begyndte faktisk at lave den, da jeg fornylig fik fingrene i Nespressos nye Envivo Lungo, som er en ny favorit, når der skal serveres aromatisk og intens kaffe herhjemme. Jeg drikker den gerne nybrygget med en sjat varm, skummet mælk, men jeg bruger den også altid til min iskaffe deluxe, da kaffesmagen er dejlig intens og en Lungo er den perfekte størrelse til to serveringer af min sommerfavorit – den kolde vaniljelækre frappe.

Opskrift på iskaffe deluxe

Giver en to store iskaffe
1,5 – 2 dl sødmælk
4 tsk. kondenseret mælk
1,5 tsk. vaniljesukker
25-30 isterninger
ca.1 dl stærk kaffe – gerne 1 Envivo Lungo

Sådan gør du

  • Lav en Envivo Lungo.
  • Kom isterninger, sødmælk, vaniljesukker og kondenseret mælk i en blender. Blend til du har en slush-ice-agtig masse. Fordel vaniljemassen i to store glas og hæld den varme kaffe over. Nyd straks din frapppe.

Envivo Lungo – god kaffe med power!

God kaffe er i min optik kaffe med fyldig smag, masser af aroma og den skal gerne være intens, jeg er ikke verdens største kaffedrikker, men jeg kan godt lide en god latte eller cappuccino, som jeg gerne laver på min Nespresso-maskine.  Og lige i øjeblikket er den nye Envivo Lungo en favorit (læs mere om Nespressos kaffe her)– den er fyldig og intens med noter af honningkage og karamel, og den ligger på intensitet 9 på Nespresso intensitetsskala, som går fra 4-12, og egner sig lige godt med og uden mælk – min kæreste drikker den gerne uden mælk, når kaffen skal være ekstra god til weekend-morgenmaden. Og så er størrelsen og intensiteten altså også perfekt, når der skal laves iskaffe til to.

Køb her… Du kan købe Nespresso-kapsler og heriblandt den nye Envivo Lungo i de fire Nespresso Boutiques i landet eller på Nespressos hjemmeside lige her!

iskaffe-frappe 2  Nespresso iskaffe

3 x frugt- og bærsuppe med lækker topping

// Indlægget er sponsoreret af  Skælskør Frugtplantage//frugtsuppe-blog

Frugt- og bærsuppe vækker barndomsminder hos mig, jeg husker især tydeligt den blåbærsuppe, jeg altid fik, da jeg var syg som barn, den varmede, smagte sødt og gjorde mig altid lidt glad. Men nu er det efterhånden virkelig lang tid siden, jeg har spist frugt- eller bærsuppe, jeg ender altid med at lave grød i stedet, men kan egentlig godt lide frugtsuppen, hvis bare den har lidt lækkert på toppen, der giver lidt knas og kontrast. Lige præcis derfor, blev jeg ret glad for, at Skælskør Frugtplantage spurgte, om jeg ville teste deres nye frugt- og bærsupper og komme med kreative idéer til lækre toppings, men inden I får mine toppingidéer, så vil jeg gerne fortælle lidt om suppen, der både kan spises iskold og dejlig varm.

Frugt og bærsuppe er et helt nyt produkt på markedet, og supperne fås i tre forskellige varianter: Abrikos, jordbær og hyldebær, herhjemme er jordbærsuppen favoritten hos drengene, og jeg synes egentlig både abrikos og hyldebær er meget gode, jeg synes især hyldebærsuppen er god, når den er varm, måske fordi den vækker søde minder.

Alle supper indeholder 70 procent frugt og én portion kan derfor erstatte 1 stk. frugt i ’6 om dagen’-anbefalingen, og det synes jeg faktisk er ret fint, synes også, man kan smage, at der er så meget frugt i supperne. Frugtsuppe er en meget nem og let sommerdessert, som kan serveres på ingen tid. Kig med under de næste billeder, hvor jeg deler mine toppingidéer med jer + tipper om en fin konkurrence!

skaelskoer-frugtsuppe

hyldebaer-suppe

Jeg har spist en del frugt- og bærsuppe de sidste par dage og prøvet en masse toppings, og min vigtigste konklusion er, at kombinationen af toppings helst skal være noget cremet, lidt sprødt eller knasende og noget overraskende. Og det gælder både, når du serverer suppen varm og når den er kold.

Kold jordbærsuppe med vaniljeis, pistaciekerner, marengsdrys og friske jordbær

Du skal bruge:

  • Skælskør Frugtplantage Jordbærsuppe (kold)
  • God vaniljeis (fx Hansens)
  • knuste hvide marengskys
  • Friske jordbær
  • Konditor pistacienødder

Server jordbærsuppen i suppetallerkener, top hver portion med en kugle is, 1 spsk. jordbær i små tern, grofthakkede pistacienødder og til sidst lidt knust marengs. Server straks.

Kold abrikossuppe med fløde, kammerjunkere og kokosflager

Du skal bruge:

  • Skælskør Frugtplantage Abrikossuppe
  • let pisket flødeskum
  • kammerjunkere
  • kokosflager

Server abrikossuppen i suppetallerkener, top hver portion med 3 tsk. letpisket flødeskum, drys med knuste kammerjunkere og til sidst lidt kokosflager. Server straks.

Varm hyldebærsuppe med græsk yoghurt, lakridsfudge og æbler

  • Skælskør Frugtplantage Hyldebærsuppe
  • græsk yoghurt
  • lakridsfudge
  • æbler

Varm hyldebærsuppen i mikroovn eller i en gryde. Fordel suppen i de portion, du ønsker. Top hver portion med 1 spsk græsk yoghurt (2% eller 10%) og afslut med at fordele æbletern og små stykker lakridsfudge over hyldebærsuppen. Server straks.

Konkurrence på Instagram

Kig forbi min Instagram-profil @frk_cutecarbs, hvor jeg lige nu har en konkurrence i samarbejde med Skælskør Frugtplantage, hvor du kan vinde en frugtkasse fyldt med lækkerier fra Skælskør Frugtplantage.

jordbaer-suppe

Tip! Lav en hurtig jordbærmilkshake

Hvis du har lidt frugt- og bærsuppe i overskud, så kan du fx bruge den til en nem og lækker milkshake. Blend 1 dl Skælskør Frugtplantage jordbærsuppe med to kugler vaniljeis, og vupti du kan nu nyde en iskold milkshake.

jordbaer-milkshake

Bananis med kokos til fødselsdagsfejring i vuggeren

I søndags holdt vi Ísaks 2-års fødselsdag i kolonihaven, det var en dejlig dag med glade børn, sol, hotdogs og masser af kager, har allerede flashet en del af dem på Instagram (@frk_cutecarbs), hvis du følger med der. Påtænker et indlæg med lidt fødselsdagskage-inspiration, men mere om det senere, nu vil jeg gerne dele de fine, små ispinde vi havde med i vuggestuen, da vi i mandags fejrede hans fødselsdag med de små venner på Ko-stuen. De små ispinde var lavet af en frisk bananis med et tvist af kokos, og de små størrelser var pjattede med dem, fødselaren var selvfølgelig først færdig, så det tager jeg som godkendt!

Bananis til vuggestuen

Opskrift på bananis med kokos på pind

Giver ca 14 små ispinde
3 bananer
2 appelsiner
1/2 citron
200 ml kokosmælk

+

En håndfuld friske blåbær

Sådan laver du bananis med kokos

  • Blend bananer, citron- og appelsinkød med kokosmælk til du har en jævn smoothie-masse.
  • Blend blåbærrene groft.
  • Kør isen på is-maskine i en halv time, fordel en lille smule blåbærpure i bunden af ispindeformene og kom derefter bananis i formene. Sæt ispinde i og frys.
  • Hvis du ikke har en ismaskine, så fordel smoothie-massen direkte i ispindeforme, når du har fordelt blåbærpureen i ispindeformene. Frys i ca. en time, inden du sætter ispindene i isene og lader dem fryse videre.

6 fine ispindeforme!

Ispindeform

1. // 2. // 3. // 4.

Ispindeform til skub op is

Fine skub op isforme // Festlige paraply ispindeforme

Fyldte jordbær med sukkersød guf!

Glem alt om chokoladeovertrukne jordbær, de her små sommerhapsere er så lækre, at jeg i hvert fald ikke foreløbig skal tilbage til jordbær dyppet i chokolade, selv om det også altid er et hit.

Kombinationen af de friske jordbær med naturlig sødme og syrlighed sammen med det cremede og søde guf smager så englene synger. De fyldte jordbær er smukke og helt perfekte som en lille snack til sommerfesten, eller når der bare skal hygges igennem med børnene.

Fyldte jordbær med guf

Opskrift på guf til fyldte jordbær

Opskrift på guf
85 g sukker
1 æggehvide
35 g glucosesirup – kan købes her!
25 ml vand
strejf af salt
1 tsk. vaniljesukker

Sådan laver du marshmallow-topping

  • Bland sukker, glucosesirup, vand, vaniljesukker og salt i en gryde. Kog massen op under omrøring. Massen skal blive ca. 110 grader varm – brug gerne et termometer (kan købes her).
  • Pisk æggehviderne stive. Bliv ved med at piske, mens du i en tynd stribe hælder den varme sukkermasse i æggehviderne. Pisk indtil massen bliver blank og stiv. Kom det hvide guf i en sprøjtepose med en stjernetyl.
  • Skyl og udhul de jordbær, du skal bruge (der er nok guf til i hvert fald 500 g jordbær)
  • Fyld jordbærrene med små toppe af guf.
  • Giv den cremede guf struktur med en gasbrænder (kan købes her)

Tip! Denne fløjlsbløde guf smager også helt genialt til en skøn omgang sommer-is.

 

 

 

Opskrift på den skønneste jordbær-hyldeblomstsaft

Opskrift på jordbær-hyldeblomstsaft

De smukke glas kan købes her ( de er på tilbud lige nu)

Det er lige nu de smukke og velduftende hyldeblomster blomstrer, og det er næsten blevet en tradition i vores lille familie at hoppe på ladcyklen med saks og kurv og cykle ud i naturen efter de smukke hyldeblomstskærme for så at lave dejlig hyldeblomstsaft. I år er den klassiske hyldeblomstsaft blevet skiftet ud med en farvefin variant med jordbær, og den smager skønt, faktisk bedre end en ren hyldeblomstsaft, synes jeg, så her får i min opskrift på jordbær-hyldeblomstsaft.

Opskrift på jordbær-hyldeblomstsaft

Opskrift på jordbær-hyldeblomstsaft

Opskriften giver ca. 1,7 l hyldeblomstsaft
20 hyldeblomstskærme uden stilke
600 g friske jordbær
3 økologiske citroner
450 g sukker
2 tsk. citronsyre (kan købes her)
1 ¼ l vand

+ Du skal også bruge Atamon til at skylle flaskerne med.

Sådan laver du jordbær-hyldeblomstsaft

  • Kog sukker og citronsyre op i vandet, indtil sukkeret er opløst.
  • Ryst hylden godt for snavs og insekter – skyl den hvis det er nødvendigt.
  • Skyl citronerne og skær dem i skiver.
  • Fordel hyldeblomster og citronskiver i en gryde eller en skål med låg.
  • Hæld den varme sukkerlage over hyldeblomsterne. Rens jordbærrene og kom dem også i skålen/gryden. Dæk skålen til med et låg.
  • Lad jordbær-hyldeblomstsaften trække i køleskabet i 3 dage. Rør dagligt i saften.
  • Filtrer saften gennem et klæde eller en saftsi.
  • Skold flaskerne og skyl dem i atamon.
  • Hæld jordbær-hyldeblomstsaften i flaskerne og opbevar dem køligt.

Opskrift på jordbær-hyldeblomstsaft

http://unoliving.com