Frk. Cute Carbs

Pandaboller til sommerfest

I dag har vi været til sommerfest i Ísaks vuggestue – sikke en fest! Selskab med livsglade børn, der leger og stråler af lykke, det er det bedste, og min lille bandit var i højt humør og havde travlt med at vise mor og far alt, så hyggeligt!

De fleste forældre havde taget enten frugt, kage eller boller med, og siden luftige hjemmebagte boller er en favorit hos den mindste i vores familie, har vi bagt boller tidligt i morges, og i dagens anledning blev de lige lidt ekstra søde – små pandaboller med perfekt cuteness-faktor. En virkelig nem måde at gøre de eviggode boller ekstra spændende for de små størrelse – Ísak fik i hvert fald prøvesmagt i morges og var godt tilfreds – øjne, ører og næse blev selvfølgelig spist først.

Sådan laver du pandaboller

Lav min dej til “hjemmebagte boller

Tag 50 g af dejen, ælt 1,5 tsk usødet kakaopulver godt ind i dejen. Følg vejledningen vedr. hævning i opskriften. Vej bollerne af til 60 g – tril dem helt runde og giv dem små runde ører, øjne, næse og et lille smil. Pensl med mælk – brug fingeren, så pandaen holder formen 🙂 Bag de luftige børneboller, som der står i opskriften. Lav små hvide prikker med glasur i øjnene, når bollerne er kølet helt af.

Jeg er helt sikker på, at pandabollerne er et hit, når der skal bages til vuggestuen eller børnehaven – de var i hvert fald hurtigt væk til festen i dag! børneboller - panda boller

Små glimt: Yndlingsis og ispindeforme

Ispinde
Vi har en glad lille is-fan herhjemme, som åbner fryseren hundrede gange dagligt i en evig søgen efter en ispind. Heldigvis er sukkersøde is ikke det eneste, der skaber glæde, lige nu hitter friske vandmelonis, som er lavet af vores yndlingsjuice.

Du skal bruge:
En halv vandmelon
Saft fra en lille citron eller en lime
3 æbler

Sådan gør du: Kør skrællet citron/lime, vandemelon og æbler gennem juiceren. Fordel juicen i ispindeforme. Frys og nyd de friske sommeris.

6 fine ispindeforme!

Ispindeform

1. // 2. // 3. // 4.

Ispindeform til skub op is

Fine skub op isforme // Festlige paraply ispindeforme

Jordbæris på fem minutter

Selvom om solen ikke skinner, så vi har brug for kølende is, så har vi haft et ret stort forbrug af ispinde de sidste to måneder. Influenza, forkølelse og andre baktusser fra vuggestuen har ramt os hårdt, og derfor har de her is været et kæmpe hit! De er simpelthen så nemme at lave, seriøst det tager kun fem minutter, og så selvfølgelig plus frysetid. Nu er vi endelig ovenpå igen, men Ísak er stadig på evig jagt efter is, så fryseren bliver åbnet og lukket hundrede gange om dagen 🙂

Opskrift på jordbæris

200 g frosne jordbær (giv dem et opkog først – min. 1 minut)
1,5 spsk. græsk yoghurt
1 tsk. honning
saft fra lime

Sådan laver du jordbæris:
Kom alle ingredienserne i en foodprocessor, og kør indtil du har en cremet is. Fordel is-massen i små isforme, og sæt dem i fryseren, så du har fine ispinde til børnene, jeg lover, de er et hit! Mangler du børnevenlige ispind-forme, så er jeg helt forelsket i disse! Og jeg kan også anbefale det her ispinde-sæt fra Nicolas Vahé.

 photo lyn-is-med-jordbaer_zps9cqyh0zw.jpg//Indlægget indeholder affiliate//

 

Sunde dadelkugler med masser af smag

Jul og konfektkugler går hånd i hånd, og med små børn i huset skal der være sunde varianter, og det er nok også meget godt for os voksne, at det hele ikke går op i søde sager. Da vi for nogle uger siden, var til forældrehygge med Ísak i vuggestuen, havde jeg lavet små fine dadelkugler til forældre og børn, og de fik en varm velkomst og blev hurtigt hapset af de små sødlinger. Og i dag skal de laves igen – det er perfekt adventshygge, og jeg er sikker på, at Ísak engageret spiser af sagerne undervejs.

 photo dadelkugler-sunde-opskrift_zpsdhsyf664.jpg

Sunde dadelkugler

Giver 20 dadelkugler
300 g dadler (uden sten)
2 spsk. kokosolie
4 spsk. kakao
50 g hakkede mandler
Saft fra en usprøjtet appelsin
Korn fra en vaniljestang
90 g havregryn

+

Frysetørret hindbær og sesamfrø

Sådan laver du sunde dadelkugler

Kom alle ingredienserne i en foodprocessor – jeg har denne!  Blend indtil du har en helt sammenhængende og jævn masse.
Tril små dadelkugler – gør hænderne fugtige undervejs, så det nemmere at forme dadelkuglerne.
Tril de små kugler i frysetørret hindbær og nogle i sesamfrø.
Opbevar på køl – dadelkugler smager allerbedst, når de er helt kolde.

Verdens sødeste røremaskine

Så har vi fået nyt køkkengrej igen, igen – eller denne gang er det til legekøkkenet, heldigvis, for vores køkken er godt fyldt op.

Jeg blev nødt til at købe den fineste rørmaskine i træ fra Le Toy Van, jeg kunne simpelthen ikke lade være, den er jo det sødeste, ikk’? Og når mor hele tiden bager, og far er bager, bliver man nødt til at have sin egen røremaskine, selvom man kun er 1 år!

Ísak er godt tilfreds med det nye køkkengrej, og hans mini Ikea-køkken bliver også brugt en del, selvom det lige nu mest går ud på at hive vasken op og smide den på gulvet, så tænker jeg, at han snart begynder “at lave mad” til os 🙂 Han er også stadig lidt for lille til røremaskinen, men mælkeflasken og ægget, der har en klister-funktion, er et hit!

I dag kan du få 20% på alt hos lirumlarumleg.dk – brug koden: 10YEARS

Den kan købes her!

 photo trae roeremaskine fra le toy van_zpsbyfkvkxf.jpg

 

// indeholder affiliate links //