Små glimt: Søndagsiskaffe, chokorug og isdrømme!

iskaffe-chokorug

Jeg har været ret dårlig til de her ”små glimt-indlæg”, men jeg synes, de er hyggelige at lave, så planen er helt klart, at der kommer mange flere. Jeg har fået lidt mere tid til at blogge, og jeg elsker det, så mon ikke, der kommer lidt flere indlæg de næste par måneder 🙂

Jeg er gået lidt i sommer-mode efter ferien, tog mig selv i at lufte Pixi i klipklappere i morges, det var selvfølgelig alt for koldt! Og lige nu, mens Ísak sover,  sipper jeg min yndlings-iskaffe, som jeg er afhængig af i sommerhalvåret, nyder en chokorug fra Lagkagehuset, mens jeg suger is-inspiration i mig fra Pinterest, ”Lykken er is” og Linda Lomelinos smukke ”Lomelino’s Ice Cream” – skal snart i gang med ismaskinen.

Kan klart anbefale de to is-bøger, hvis du har en forkærlighed for dejlig cremet is. “Lykken er is” kan købes her, og “Lomelino’s Ice Cream finder du her!

Jeg satser på, at sommeren starter tidligt i år! Har lovet kæresten en cookiedough-is inspireret af Ben and Jerry’s cookiedough-variant, og efter al den lækre is-inspiration jeg har suget i mig i dag, så er jeg allerede i gang med at udvikle lækre is til lune sommerdage i kolonihaven 🙂

God søndag til jer!

PS: Hvis I har fået lyst til chokorug, så prøv min opskrift, de er næsten lige så gode, som den fra Lagkagehuset!

Mandagsshopping til køkkenet (25% rabat)

Lige nu har fine moodings.com 25% rabat på alle deres varer, hvis du bruger koden birthday25 – jeg har lyst til at klikke alle de her fine sager hjem til mit køkken. Ville bare dele rabatkoden med jer, hvis I kunne blive fristet til lidt mandags-shopping.  Rabatkoden gælder fra 4.-6. april.

rsz_0003_nicholasvahe-0651-01-collage

Te med ingefær og hindbær / Smuk karaffel fra Frederik Bagger / Yndlings høje glas fra Frederik Bagger Fin madkasse Elsker denne lampe  Luksus karameller  Hindbæreddike fra Nicolas Vahe 

//Indeholder affiliate links//

Center-kærlighed og en magisk kageoplevelse

/Indlægget er sponsoreret//
Jeg plejer ikke at skrive om shoppingcentre her på bloggen, man da jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at besøge og skrive om Waterfront Shopping i Hellerup i lørdags, da Pernille og Liv fra ”Den Store Bagedyst” 2015 gæstede centret, tænkte jeg, det kunne være en lille sjov udfordring. Og jeg er glad for, at jeg sagde ja, og det er der to gode grunde til…

liv-pernille-store-bagedyst1. Jeg fik lov til at smage Liv Martines saltkaramel med kanel! Og det var intet mindre end fantastisk!  Og hold nu op, hvor havde de to bageglade damer kreeret lækre smagsprøver,  det var især Livs små tærter med kanelkaramel med kanel, æblegrød og letpisket flødeskum, der imponerede mig.  Jeg drømmer stadig om en ekstra lille bid, de var en himmelsk mundfuld! Haps! Heldigvis har jeg fået lov til at dele opskriften med jer, og den kan som nævnt virkelig anbefales – du finder den længere nede i indlægget..

julepynt-waterfront

2. Jeg har fundet center-kærligheden! Storcentre er for mig mest stress og manglende overblik, men Waterfront Shopping er faktisk et superfint center, som rummer en del lækre butikker – blandt favoritterne er Bahne, Ganni, Tinderbox og Hay. Jeg kunne især godt lide den rolige stemning, intet jag taget i betragtning, at det er et shoppingcenter, og så er der simpelthen pyntet så smukt op til jul. Kogler, Amaryllis og smukke hyacinter i lange baner. Jeg kan klart anbefale en shopping-tur i Waterfront, jeg skal helt sikkert forbi igen, når jeg lige har lidt alenetid i det nye år. Tjek lige her, hvad der sker i centret, jeg kan bl.a. anbefale deres Bobles pop-up legerum.

Opskrift på Liv Martines magiske tærter

bagedyst-taerter
Giver ca. 35 tærter

Mørdej:

300 g hvedemel
150 g smør
100 g flormelis
1 æg
1 knivspids salt

Fremgangsmåde:
Start med at ælte alle ingredienserne sammen til din mørdej og kom den i en pose på køl i 30 minutter.
Rul mørdejen ekstra tynd og stik den ud med en udstikker på 7 cm. Kom den i minimuffins forme og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 7-10 minutter.

Kanelkaramel

1 dåse kondenseret mælk
80 g brun farin
80 g smør
2 tsk.Læsø salt
2 spsk. kanel

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienserne i en gryde og smelt indtil det tykner og stil på køl. Rør hele tiden, da det hurtigt kan brænde på.

Æblegrød

6 æbler
50 g. smør
½ dl vand
25 g sukker
1 stang vanilje

Fremgangsmåde:
Skræl æblerne, skær dem i tern, smelt smørret, tilsæt vand og dine æbletern. Når de er kogt ned til en grød, tilsæt sukker, vaniljekorn og stil den til afkøling.

Krystalliseret chokolade

100 g hvid chokolade
100 g sukker
100 g vand

Fremgangsmåde:
Varm vand og sukker op til 133 grader. Hak chokoladen. Når sukkermassen rammer temperaturen tilsættes den hakkede chokolade, mens du pisker kraftigt, og der danner sig krystalliseret chokolade.

Sådan laver du de små tærter:
Tag de små mørdejstærter ud af formen, kom kanelkaramel i bunden, kom æblegrød ovenpå, og til sidst pisker du flødeskum (2 dl), kommer den i en sprøjtepose og anvender en 6B Wilton tyl, og kom ovenpå æblegrøden. Drys til sidst med krystalliseret chokolade.

Er du fan af ”Den Store Bagedyst”?

waterfront-livmartine-kager Foto:Instagram, @livmartine

//Indlægget er sponsoreret//
Jeg mangler stadig et par julegaver, og jeg rejser på juleferie allerede på tirsdag, så lørdag skal der shoppes julegaver i Waterfront Shopping Center med hele familien. Selv om jeg stresser lidt ved tanken om et shoppingcenter i december og en vildbasse på halvandet, så er overlevelsesstrategien at vælge et af de bedste centre, hvor der er gode butikker, hvor jeg ved, jeg får de gaver, jeg mangler, og hvor Ísak og far kan lege, mens jeg shopper gaver, sikkert også til mig selv. Alle fortjener at give sig selv en julegave, ikk’?

Lige nu er bObles rykket ind i Waterfront med alle deres fantastiske tumlemøbler, som de har skabt et sjovt, lærerigt og legende univers med. Kender i hvert fald to, der skal hænge ud i bObles-land, mens mor shopper, smager og sludrer om kager med Liv og Pernille fra ”Den Store Bagedyst”. De kommer nemlig i Waterfront Shopping Center på lørdag 12/12 kl. 10-12. De skal pynte og server lækre smagsprøver på fine søde sager, så hvis du var fan af årets sæson af ”Den Store Bagedyst”, så er det da en god idé, at du kigger forbi til smagsprøver i Hellerup på lørdag. Hvis du ser mig med en kage i hånden, så sig endelig hej 🙂

Hvis du er mere til sojve og frække Pyrus, så skal du nok vente med at besøge Waterfront, han gæster nemlig centret d. 19. dec.  Se mere om, hvad der sker i Waterfront lige her! 

bobles

 

 

En mumslækker islagkage vinder et års forbrug af Oreo

//Sponsoreret indlæg//
Over 150 kreative bud på lækkerier med Oreo. Puha – det har været svært at vælge en vinder af et års forbrug Oreo. Men helt ærligt, så kunne jeg ikke modstå tanken om den lækre nytårsdessert, som Helle vil lave, hvis hun vinder – læs lige med her:

”Jeg ville lave en lækker islagkage, med bunde af knuste Oreos og flødeost, så ville jeg lave is med Oreos og en is med bær, for at spille lidt surt op mod de søde, betrække den med chokolade og drysse med guldstøv og så kunne det egentlig blive en fin dessert nytårsaften.”

Der er Oreos på vej til Helle. Stort tillykke dig! Og tusind tak til alle jer andre, der er kommet med så mange gode bud på Oreo snack hacks, jeg føler mig meget inspireret.

En af mine favoritter med Oreo er denne brownie med Oreo og marshmallows, hvis du ikke allerede har prøvet den, så kan jeg virkelig anbefale den 🙂 Du finder opskriften her!oreo-marshmallow-brownie