Frk. Cute Carbs

Påske – Marcipanæg med Dumlesnack og Valrhona

 photo paaskeaeg_dumle3_zpsf141ff29.jpg

Ingen påske uden hjemmelavede påskeæg – i år har jeg lavet to varianter, og især disse hittede hos familien, som er på besøg fra Færøerne.

En vidunderlig påske til jer alle!

 photo paaskeaegdumle1_zpsd1b77452.jpg

 photo paaskeaegdumle2_zps3e221f92.jpg

Opskriften er til 12 marcipanæg

Begynd med at smelte…
1 tsk smør
10 Dumlekarameller
Når massen er smeltet og sammenhængende, vender du 3 spsk. Rice Krispies i. Lad Dumle-massen køle lidt af, inden du former små kugler, som skal være i midten af påskeægget. Stil kuglerne i køleskabet, imens du forbereder marcipanen.

Du skal bruge:
360 g marcipan
200 g god mælkechokolade (Valrhona)
Kakaonibs

Sådan gør du:

  • Vej marcipanen af til 30 g stykket
  • Pak Dumle-kuglerne ind i marcipanen – og form dit marcipanæg
  • Sæt æggene på køl, imens du temperer mælkechokoladen
  • Overtræk marcipanæggene med mælkechokoladen
  • Pynt med lidt kakaonibs

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

 photo paaskeaegdumle_zpsb0e54962.jpg

 photo paaskeaeg_dumle_zpscfeaa3a7.jpg

Lakridsmarcipan med hvid citron-chokolade

Photobucket
23. december og snestorm lægger virkelig op til en masse stearinlys, dejlig julemusik og selvfølgelig noget varmt at drikke og en lille sød julekage eller konfekt. Og her er lidt inspiration fra mine konfekt-kreationer i dag! Lakridsmarcipan overtrukket med hvid chokolade med et twist af citron toppet med frysetørret hindbær. Og hold nu op, hvor de bare smager fantastisk- elsker kombinationen af den milde lakridssmag, den søde chokolade og den friske citron – mums!

Det skal du bruge:
200 g marcipan
2½ tsk. sød lakridssirup
200 g hvid chokolade
Skal fra 2 økologiske citroner

Sådan gør du

  • Ælt marcipan og lakridssirup til det er helt blandet sammen
  • Form små hjerter eller kugler med marcipanen
  • Smelt chokoladen over vandbad
  • Hak citronskal meget fint og tilsæt det den smeltede chokolade
  • Overtræk marcipanhjerterne med chokolade og drys med lidt frysetørret hindbær
  • Opbevar konfekten på køl

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

Photobucket

Knasende konfektkugler med nougat og marcipan

Jeg er stor fan af marcipan, men det går lidt værre med nougat, som absolut ikke er min foretrukne søde spise. Men i små mængder kan det dog være godt, ligesom i mine konfektkugler med nougat i midten pakket ind i Baileys-marcipan og overtrukket med chokolade og til sidst vendt i knasende Daim. Prøv dem – de smager fantastisk til en kop lækker kaffe!

Photobucket

Det skal du bruge: 
(8 stk.)
30 g nougat
100 g marcipan
1 spsk Baileys
70 g mørk chokolade
1 Daim

 Sådan gør du:

  • Del de 30 g nougat i 8 stykker og tril dem til små kugler. Sæt nougat-kuglerne i fryseren
  • Ælt marcipanen sammen med Baileys
  • Tag nu nougat-kuglerne ud af fryseren og pak dem ind i marcipan – og form små kugler
  • Smelt chokoladen over vandbad
  • Overtræk marcipankuglerne med chokolade og vend dem i finthakket Daim

Konfektkuglerne skal opbevares på køl i en lufttæt dåse!

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Photobucket

Flødekarameller med et drys af lakrids

Photobucket

Jeg har lavet de lækreste karameller, som faktisk er supernemme at kreere. De er seje, cremede og tilpas søde, og så har de fået et twist af lakrids i bunden og på toppen. Glæder mig til at byde julegæsterne på de små og meget delikate flødekarameller.

Opskriften:
Ca. 40 stk

3 dl fløde 38 %
50 g. glukosesirup
150 g. sukker

Raw Liquorice Powder

Photobucket

Sådan gør du:
Kog alle ingredienserne indtil karamellen er gylden og tyktflydende. Rør i den med jævne mellemrum – rør ekstra meget, når den begynder at tykne. Karamellen er færdig, når den er gylden og sej, og så skal den være omkring 122 grader.

Beklæd en aflang bageform (31 x 11) med bagepapir og drys med Raw Liquorice Powder. Hæld den varme karamel i bageformen og drys igen med Raw Liquorice Powder. Lad karamellen afkøle ved stuetemperatur et par timer.

Udskær karamellerne i ca. 3 x 2 cm. Pak karamellerne ind i cellofan og bind evt. et fint bånd på siderne.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

Photobucket

Hvide chokoladebrud med marcipan og lakrids

Photobucket

Hvid chokolade og lakrids er nogle af mine yndlings søde sager, så da jeg i lørdags købte lækker Ivoire 35% fra Valrhona, og lige har fået en lækker lakrids-pakke fra Johan Bülow, blev det til disse små hvide chokoladebrud med marcipan, pistacienødder og lakrids. Og sikke en skøn lille julegodte! Her får I opskriften:

Det skal du bruge
ca. 15 stykker
100 god hvid chokolade
30 g marcipan
10 g pistacienødder (usaltede)
Raw Liquorice Powder

Photobucket

Sådan gør du:

  • Smelt chokoladen over vandbad
  • Skær marcipanen i små tern og drys dem på et bagepapir, så de danner en firkant
  • Grov hak pistacienødderne og drys dem over marcipanen
  • Hæld chokoladen over marcipanen og pistacienødderne
  • Lad chokoladen køles lidt ned, inden du til sidst drysser lakridspulver over de hvide chokoladebrud
  • Når chokoladen er helt kold, skærer du den i rustikke og tilfældige stykker
  • Opbevar chokoladebrudene i en dåse i køleskabet

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager

Photobucket