Frk. Cute Carbs

Brownie med karamel

En brownie slår aldrig fejl – jo, når den er bagt for meget, det er simpelthen no go! Den skal være lidt “ubagt” indeni, så synes jeg, den er helt perfekt, og det er lige, hvad denne ret klassiske brownie er. En klassisk brownie med karamel chunks – og hvis man er til mere karamel, så kan jeg anbefale at servere den med saltkaramel – find opskrift her! En fed creme fraich er også god til!
Det er helt klart en fordel, hvis du bager brownien dagen før,  den skal nydes, så den har tid til at sætte sig. Og den kan også holde sig lækker i flere dage, hvis den står i køleskabet.
Brownie med karamel

Opskrift på brownie med karamel

120 g mørk chokolade
100 g smør
2 æg
185 g sukker
60 g mel
1 knsp salt
85 g små karamel tern (fx fudge chunks fra dr. Oetker)
Fremgangsmåde:
  • Smelt den mørke chokolade sammen med smør.
  • Pisk sukker og æg skummende.
  • Rør den let afkølede chokolademasse i æggemassen.
  • Rør salt og mel i dejen.
  • Vend til sidst halvdelen af de små fudge chunks i dejen.
  • Kom dejen i en springform (18 cm). Spray formen med fedtstof eller beklæd den med bagepapir.
  • Fordel resten af fudge chunksene over kagen.
  • Bag kagen ved 185 grader i 30-35 minutter. Kagen må meget gerne virke lidt “ubagt”, når du tager den ud af ovnen.
  • Lad brownien køle af og sæt den efterfølgende i køleskabet.

Lækre peanutbutter-bars

Chewy peanutbutter bars
Chewy og knasende peanutbutter-bars, som jeg craver ret meget i øjeblikket, dem skal I selvfølgelig ikke snydes for 🙂 De er supernemme at lave og smager virkelig godt, hvis man kan lide smagen af peanutbutter. Jeg er ikke typen, der spiser peanutbutter i den rene form, det bliver for meget, men her fungerer det virkelig godt og er ikke alt for dominerende.
Opskrift på peanutbutter-bars
Giver ca. 15-20 bars
130 g havregryn
75 g rice krispies
230 g peanut butter
40 g groft hakkede mandler
75 g sirup/honning
1,5 tsk. vaniljesukker
Topping:
50 g mørk chokolade
Hakkede pistacienødder og kokosflager
Sådan gør du:
  1. Beklæd en kvadratisk form med bagepapir – jeg har brugt en 21 x 21 cm.
  2. Bland havregryn, rice krispies og grofthakkede mandler i en skål.
  3. Varm penautbutter og sirup i mikroovnen i ca. 1 minut – til massen er varm og tyktflydende, når du rører den sammen.
  4. Rør vaniljesukker i peanutbutter-massen.
  5. Bland penutbutter-massen med de tørre ingredienser.
  6. Fordel massen i bageformen og tryk den jævn med hænderne.
  7. Smelt chokolade og drizzle den over – afslut med hakkede pistacienødder og kokosflager.
  8. Sæt bageformen i fryseren i en halv time.
  9. Tag massen ud af formen, skær i aflange stykker, så du får fine peanutbutter-bars, som skal opbevares i en kagedåse i køleskabet.
 
chewy-peanutbutter-bars
Sendt fra min iPhone

Pæretærte med chokoladeskum

//Sponsoreret indlæg//

Pæretærte

For nogle dage siden postede jeg en ret så lækker banankage med Nutella her på bloggen – og nu er turen kommet til en ny favorit her hjemme! En pæretærte med chokoladeskum på toppen – begge opskrifter er lavet i samarbejde med Mig og Min Mad, som du kan se mere om her..

Du kender sikkert den franske dessert ”Pærer Belle Helene”, der består af kogte pærer med chokolade-sauce og vanilje is, pyntet med hakkede mandler. Den er god, og derfor har jeg lavet en pæretærte-udgave af den – glæd dig til en saftig mazarinbund, pocherede pærer med vanilje og cremet chokoladeskum på toppen. Den lækre pæretærte med chokoladeskum er blevet en dessert-favorit hjemme hos os.

Du finder selve opskriften på pæretærten her!

Det kan godt være, du allerede ved, hvad Mig og min mad er, men hvis du ikke allerede kender sitet og YouTube-kanalenInstagram og facebook-profilen, så kan jeg virkelig anbefale, at du kigger forbi. Det er et inspirationsunivers, hvor en masse dygtige madbloggere deler en masse lækre opskrifter med video-guides og godt humør.

Marmoreret banankage med Nutella!

//Indlægget er sponsoreret//

Banankage med nutella

Godt nytår, kære bloglæsere. Håber, I er kommet godt ind i det nye år. Jeg er landet midt i hverdagen igen, men lige om lidt smutter jeg på barsel, det er så vildt, at vores lille trekløver, snart bliver til 4. Jeg glæder mig!

Lige inden jeg rejste til Færøerne på juleferie, var jeg i køkkenet herhjemme, og det resulterede bl.a. i den lækreste marmorerede banankage med Nutella, som I bliver nødt til at prøve, den kan virkelig anbefales!

En banankage skal efter min mening være svampet, saftig og smagfuld, og det er lige præcis, hvad denne marmorerede banankage med Nutella er. Bananerne giver dejlig sødme til kagen og komplimenterer Nutellaen perfekt, mens den mørke chokoladeganache giver lidt kant til den søde og saftige kage. Jeg er vild med kagen, og mine kageglade kolleger har også givet den thumbs up!

Få opskriften på den marmorerede banankage lige her!

Se her, hvor nemt det er at lave den lækre banankage! Husk også lige at subscribe til Mig og min mad

Det kan godt være, du allerede ved, hvad Mig og min mad er, men hvis du ikke allerede kender sitet og YouTube-kanalen, Instagram og facebook-profilen, så kan jeg virkelig anbefale, at du kigger forbi. Det er et inspirationsunivers, hvor en masse dygtige madbloggere deler en masse lækre opskrifter med video-guides og godt humør.

Krakelerede chokolade-cookies

De her bløde chokoladecookies bagte jeg i går, hvor vi havde store bagedag hjemme hos mine forældre. De er så fine og julede at se på, og jeg er vild med den kagemagi, der sker, når du sætter de små dejkugler beklædt med flormelis i ovnen, og de stille og roligt krakelerer under bagningen. Det er så fint, og det ligner lidt sne, der er ved at smelte.

krakelerede chokolade cookies

Opskrift på krakelerede chokolade-cookies

  • 100 g blødt smør
  • 50 g brun farin
  • 50 g rørsukker
  • Korn fra en vaniljestang
  • 2 æg
  • 225 g hvedemel
  • 50 g kakaopulver
  • 1/4 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g mørk chokolade
  • 4 spsk. fløde

+

  • ca. 200 g flormelis

Sådan gør du:

  1. Pisk smør, brun farin, rørsukker og vaniljekorn godt sammen.
  2. Pisk et æg i ad gangen.
  3. Tilsæt hvedemel, kakaopulver, salt og bagepulver.
  4. Smelt chokoladen og rør den i dejen.
  5. Rør til sidst fløden godt ind i dejen.
  6. Sæt dejen på køl i omkring 2 timer.
  7. Tag dejen ud af køleskabet, og lad den stå et par minutter, fordel den kolde dej i små stykker af 25 g – tril små kugler af dejen. Gør evt. hænderne våde, hvis du føler, det er lidt svært at forme dejen til kugler.
  8. Vend cookie-kuglerne i flormelis, som du har sigtet i en skål.
  9. Bag kagerne ved 200 grader i ca. 10 minutter.
  10. Lad de fine, krakelerede chokolade-cookies køle af på en bagerist.
  11. Opbevar kagerne i en kagedåse ved stuetemperatur.
Older posts