Frk. Cute Carbs

Sommerens bedste iskaffe

//Indlægget er sponsoreret//
isakke-nespresso

frappe-opskrift

Om sommeren er min foretrukne kaffe en god iskaffe, det er nok nærmest en sommerlig afhængighed! Jeg laver gerne en helt simpel version med espresso (gerne Nespressos Kazaar), kondenseret mælk, isterninger og en sjat iskold mælk. Virkelig godt!

Lige i øjeblikket er min sædvanlige iskaffe dog skiftet ud med en luksus version – en iskaffe med vanije. Den er genial og måske den bedste iskaffe, jeg har smagt denne sommer. Den lækre iskaffe er lavet på god stærk kaffe, masser af isterninger, noget sødt, kold mælk og vaniljesukker. Jeg begyndte faktisk at lave den, da jeg fornylig fik fingrene i Nespressos nye Envivo Lungo, som er en ny favorit, når der skal serveres aromatisk og intens kaffe herhjemme. Jeg drikker den gerne nybrygget med en sjat varm, skummet mælk, men jeg bruger den også altid til min iskaffe deluxe, da kaffesmagen er dejlig intens og en Lungo er den perfekte størrelse til to serveringer af min sommerfavorit – den kolde vaniljelækre frappe.

Opskrift på iskaffe deluxe

Giver en to store iskaffe
1,5 – 2 dl sødmælk
4 tsk. kondenseret mælk
1,5 tsk. vaniljesukker
25-30 isterninger
ca.1 dl stærk kaffe – gerne 1 Envivo Lungo

Sådan gør du

  • Lav en Envivo Lungo.
  • Kom isterninger, sødmælk, vaniljesukker og kondenseret mælk i en blender. Blend til du har en slush-ice-agtig masse. Fordel vaniljemassen i to store glas og hæld den varme kaffe over. Nyd straks din frapppe.

Envivo Lungo – god kaffe med power!

God kaffe er i min optik kaffe med fyldig smag, masser af aroma og den skal gerne være intens, jeg er ikke verdens største kaffedrikker, men jeg kan godt lide en god latte eller cappuccino, som jeg gerne laver på min Nespresso-maskine.  Og lige i øjeblikket er den nye Envivo Lungo en favorit (læs mere om Nespressos kaffe her)– den er fyldig og intens med noter af honningkage og karamel, og den ligger på intensitet 9 på Nespresso intensitetsskala, som går fra 4-12, og egner sig lige godt med og uden mælk – min kæreste drikker den gerne uden mælk, når kaffen skal være ekstra god til weekend-morgenmaden. Og så er størrelsen og intensiteten altså også perfekt, når der skal laves iskaffe til to.

Køb her… Du kan købe Nespresso-kapsler og heriblandt den nye Envivo Lungo i de fire Nespresso Boutiques i landet eller på Nespressos hjemmeside lige her!

iskaffe-frappe 2  Nespresso iskaffe

Opskrift på den skønneste jordbær-hyldeblomstsaft

Opskrift på jordbær-hyldeblomstsaft

De smukke glas kan købes her ( de er på tilbud lige nu)

Det er lige nu de smukke og velduftende hyldeblomster blomstrer, og det er næsten blevet en tradition i vores lille familie at hoppe på ladcyklen med saks og kurv og cykle ud i naturen efter de smukke hyldeblomstskærme for så at lave dejlig hyldeblomstsaft. I år er den klassiske hyldeblomstsaft blevet skiftet ud med en farvefin variant med jordbær, og den smager skønt, faktisk bedre end en ren hyldeblomstsaft, synes jeg, så her får i min opskrift på jordbær-hyldeblomstsaft.

Opskrift på jordbær-hyldeblomstsaft

Opskrift på jordbær-hyldeblomstsaft

Opskriften giver ca. 1,7 l hyldeblomstsaft
20 hyldeblomstskærme uden stilke
600 g friske jordbær
3 økologiske citroner
450 g sukker
2 tsk. citronsyre (kan købes her)
1 ¼ l vand

+ Du skal også bruge Atamon til at skylle flaskerne med.

Sådan laver du jordbær-hyldeblomstsaft

  • Kog sukker og citronsyre op i vandet, indtil sukkeret er opløst.
  • Ryst hylden godt for snavs og insekter – skyl den hvis det er nødvendigt.
  • Skyl citronerne og skær dem i skiver.
  • Fordel hyldeblomster og citronskiver i en gryde eller en skål med låg.
  • Hæld den varme sukkerlage over hyldeblomsterne. Rens jordbærrene og kom dem også i skålen/gryden. Dæk skålen til med et låg.
  • Lad jordbær-hyldeblomstsaften trække i køleskabet i 3 dage. Rør dagligt i saften.
  • Filtrer saften gennem et klæde eller en saftsi.
  • Skold flaskerne og skyl dem i atamon.
  • Hæld jordbær-hyldeblomstsaften i flaskerne og opbevar dem køligt.

Opskrift på jordbær-hyldeblomstsaft

http://unoliving.com

Nutella-iskaffe på fem minutter!

iskaffe - nem opskrift på Nutella iskaffe

Jeg er tosset med iskaffe, synes det er den bedste sommer-cooler, især fordi jeg nemt og hurtigt kan lave en perfekt cremet og iskold version hjemme i mit eget køkken. Min absolutte favorit er nok iskaffe med kondenseret mælk, det kan næsten ikke blive nemmere og bedre – I kan finde den opskrift på iskaffe, som jeg altid vender tilbage til her!

Iskaffe er egentlig også supergodt egnet som en lille dessert, når du har søde venner på besøg, jeg serverer i hvert fald tit den kolde kaffedrik, når vi har gæster, og den plejer at skabe glæde 🙂 Jeg kan for eksempel anbefale denne iskaffe med vaniljeis!

Siden sommeren 2012, hvor jeg lavede iskaffe med kondenseret mælk for første gang, har jeg ikke eksperimenteret særlig meget med den kolde kaffedrik, men nu har jeg lovet mig selv at gå på opdagelse i smagsgivere, der kan gøre iskaffen ekstra god. Den første nye version af iskaffe a la Cute Carbs er med Nutella, og next up er lidt kaffeleg med koldbrygget kaffe, glæder mig.

Her har I den supernemme opskrift på Nutella-iskaffe. Prøv den, selvom om du ikke er pjattet med Nutella, Nutellaen giver iskaffen men blid smag af hasselnødder, der faktisk er meget lækker.

Andre opskrifter på iskaffe:

Min favorit iskaffe med kondenseret mælk
Iskaffe med karamel!
Iskaffe med vanilje

Opskrift på Nutella -iskaffe

1 stort glas

60 ml vand
2 tsk pulverkaffe
1 tsk. Nutella
100 ml iskold mælk
10-12 isterninger

Tip! Hvis du vil have den sødere, kom så en tsk. kondenseret mælk i.

Sådan laver du Nutella-iskaffe

  • Kom pulverkaffe i et stort glas, hæld kogende vand over, og rør med det samme Nutella i kaffen, indtil den er helt smeltet.
  • Fyld glasset op med isterninger og kom til sidst mælk i. Server iskaffen med det samme.
    God fornøjelse!

Følg Cute Crabs på facebook – klik her!

Ingefærshot som rent faktisk smager godt!

Ingefær-shot opskrift

Ísaks første vinter i vuggestuen har virkelig slået hele den lille familie ud flere gange, så derfor bliver man pænt desperat efter et eller andet, man kan tro på, et eller andet der kan holde baktusserne væk. Det blev hjemmelavet ingefærshot, som faktisk smager helt udmærket. Den er supernem at lave, og det giver en rar følelse i kroppen, når man starter dagen med et iskoldt ingefærshot. Om det har hjulpet, ved jeg ikke helt, men det er rart at kunne tro på det 🙂

Opskrift på ingefærshot

5 dl vand
100 g ingefær
4 citroner – ca. 1 dl. koncentreret citronsaft
1 tsk. kamillete eller et te-brev – kan købes her!
3 spsk. honning

Sådan laver du ingefærshot

  • Skræl ingefæren med en ske (se video længere nede i indlægget.)
  • Skær ingefæren i tynde skiver og kom skiverne i en gryde sammen med vand – lad det koge i 15-20 minutter under låg.
  • Tag gryden af varmen og tilsæt kamillete, honning og den friskpressede citronsaft. Lad massen stå og trække, til den er blevet kølet ned til stuetemperatur.
  • Si massen over i en flaske med tætsluttet låg. Opbevar den friske ingefærdrik på køl. Vi snupper et ingefærshot hver morgen.

Note: Min karaffel er en gave, har fundet denne fra Lene Bjerre, der ligner rigtig meget. Shotglassene er købt hos Wulff + Konstali. Granitpladen er fra Louise Roe!

//Indlægget indeholder affiliate links//

Rabarber-shake

 photo rabarber_cooler_italian soda_zpsrlurdytw.jpg

Sommerens bedste cooler er helt sikkert denne geniale rabarber-shake. Mumsfilibaba! Den er supernem at lave, kræver blot, at du laver en omgang rabarbersirup, som du finder opskriften på lige her! Den lækre rabarberdrik følger lidt princippet i en italian soda, som er en sirup blandet op med dansk vand og i nogle tilfælde også fløde/mælk, jeg kalder det en rabarber-shake, fordi det på mange måder minder om en milkshake, men er bare lidt mere spændende takket være de blide bobler. Prøv den! Er sikker på, du vil elske den, hvis du deler min store kærlighed til rabarber.

Sådan laver du den lækre rabarberdrik:
Fyld et glas med isterninger, hæld ca. 1/4 del rabarbersirup i glasset, 2/4 dansk vand, 1/4 fløde evt. blandet op med lidt mælk. Rør det hele godt, og nyd den lækre milkshake-agtige drik. Så godt!