Oreo ispinde kunne godt blive vores lille afhængighed den kommende sommer. Vi har haft en uge med blå himmel og sol, virkelig tiltrængt i denne underlige corona-tid, vi alle er midt i i øjeblikket. De små hverdagsglæder er bare vigtige – også en god ispind, der giver glade maver og smil på læben. Jeg lavede verdens nemmeste is forleden, som bare er et hit hver gang – både hos børnene og de voksne.
Opskrift på Oreo ispinde
Du skal bruge
350 ml fløde
200 ml kondenseret mælk
Ca 15 knuste Oreos
Sådan gør du
Pisk fløden til skum.
Rør den kondenserede mælk i fløden.
Knus Oreos og rør dem i isblandingen.
Hæld isblandingen i isforme og sæt i fryseren i et par timer.
TIP!
Jeg har brugt isforme fra Silikomart – de kan købes her. (Affiliate link)