En peanutbutter-brownie har længe stået på min bage-liste, og nu lå den endelig på første pladsen, så da min veninde meldte sin ankomst i går, fik jeg hurtigt bikset en ret genial peanutbutter-brownie sammen. Jeg er fan! De var også vilde med den, så den skal helt sikkert deles med jer, og så skal den bages igen meget snart!
Smagen af peanuts er tydelig, men ikke dominerende og så giver de små hvide chokoladestykker en perfekt sødme til den lidt salte sag. Mums! Peanutbutter-brownie er virkelig en genial sag, salt og sød på samme tid! Denne version er lidt fudgy og snasket på den gode måde. God fornøjelse!
Perfekt peanutbutter-brownie
Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: 6-8
Ingredients
- 70 g blødt smør
- 100 g peanutbutter
- 200 g brun farin
- 1 tsk. vaniljesukker
- 2 æg
- 80 g hvedemel
- 1/2 tsk. bagepulver
- 50 g saltede peanuts
- 50 g hvid chokolade
Instructions
- Pisk smør og peanutbutter godt sammen.
- Tilsæt brun farin, vaniljusukker og til sidst et æg ad gangen. Pisk dejen let og luftig.
- Vend mel og bagepulver i dejen. Rør til dejen er jævn.
- Kom 40 g peanuts og 40 g hvide chokoladestykker i dejen.
- Fordel dejen i en kvadratisk form (20×20) beklædt med bagepapir. Drys med de resterende salte peanuts og den hvide chokolade.
- Bag peanutbutter-brownien ved 180 grader i 25-30 minutter. Bag endelig ikke for længe!
- Opbevar på køl – stuetemperatur er også fint, hvis du er mere til det.
Den lyder virkelig lækker!kan den bages dagen i forvejen?
Jeg kan simpelthen ikke få den til at blive fast! Hvad har jeg mon gjort galt?
Det ved jeg ikke, men mit bedste bud er, at den er bagt for meget, og så måske ikke er blevet sat på køl i køleskabet, det foretrækker jeg nemlig. Ellers må jeg være dig svar skyldig.