pandekager uden mælk

Pandekager uden mælk

Pandekager uden mælk er ikke normalen her på matriklen, men i øjeblikket er jeg  på mælkefri-kost, fordi min lille søn på tre måneder har mælkeproteinallergi, og det er igennem mælken, han får fra mig, så jeg holder mig derfor fra alle mælkeprodukter. Det betyder, at jeg eksperimenterer en del i køkkenet, især på snack-fronten, fordi jeg hele tiden har lyst til at snacke, man bliver altså ekstra sulten af at amme!!! Jeg lover at dele nogle opskrifter uden mælkeprodukter med jer –  se fx. de her lækre müslibarer! Der kommer flere…

Pandekager uden mælk!

I dag har Ísak fri fra børnehaven, og vi har bagt pandekager uden mælk – vi nåede at spise dem, inden kl. blev 07, og da kl. var 11 havde vi lavet falafler 🙂 Det er helt mælkefri pandekager, som faktisk smager ret skønt, det er i hvert fald ikke første gange, de står på morgenbordet. I stedet for ko-mælk og smør, har jeg brugt mandelmælk og kokosolie.

Hvis I ligger inde med lækre opskrifter på kager uden mælkeprodukter, så del dem endelig i kommentarfeltet 🙂

pandekager uden mælk

Pandekager uden mælk
Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: 15-20
Ingredients
  • 200 g mel
  • 50 g sukker
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 nip salt
  • 2 æg
  • 1 spsk. kokosolie (neutral)
  • 3 dl mandelmælk
Instructions
  1. Bland mel, sukker, vaniljepulver, bagepulver og salt.
  2. Pisk æg, smeltet kokosolie og mandelmælk sammen.
  3. Pisk melblandingen i æggemassen, og pisk, til det hele er samlet.
  4. Steg små pandekager i lidt (meget lidt) kokosolie.
  5. Server med frisk frugt, sirup, syltetøj eller det, du lige har lyst til.

 

2 tanker om “Pandekager uden mælk”

  1. De ser virkelig lækre ud 🙂
    Forslag dog, min søn havde mælkeprotein allergi da han var mellem 1 og 2 år og der skiftede jeg bare ko mælk ud med havredrik og fløde ud med soya fløde. Ud over farven så er det ikke den store forskel 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *