hjemmelavede påskeæg med marcipan

Hjemmelavede påskeæg med knas og ganache

Påske er den bedste undskyldning for at spise en masse marcipan, så hvis du ikke allerede har gjort det, så sæt i gang, marcipan gør glad. Jeg er i hvert fald vild med marcipan, og derfor er hjemmelavede påskeæg med marcipan altid på min påske to do. I år har jeg lavet dem med en fløjlsblød midte bestående af en dulcey-ganache og et knasende ydre med rice krispies og mørk chokolade – mums!!

hjemmelavede påskeæg med marcipan

Hjemmelavede påskeæg mad dulcey-ganche, rice krispies og mørk chokolade
Recipe Type: Konfekt
Author: Tóra Effersøe Mortensen
Prep time:
Total time:
Serves: 14 påskeæg
Ingredients
  • [b]Dulcey-ganache:[/b]
  • 50 g fløde
  • 5 g glucosesirup
  • 60 g dulcey-chokolade
  • [b]Du skal også bruge: [/b]
  • 500 marcipan
  • 225 g mørk chokolade
  • rice krispies
Instructions
  1. Sådan laver du dulcey-ganache:
  2. Hak dulcey-chokoladen i mindre stykker.
  3. Bring fløde og glucosesirup i kog i en gryde.
  4. Hæld den varme fløde over chokoladen og pisk med en dejskraber eller et piskeris til chokoladen er smeltet.
  5. Kom ganachen i en sprøjtepose og stil den på køl i mindst tre timer eller en halv time i fryseren.
  6. Sådan laver du påskeæg:
  7. Form 14 marcipanæg – ca. 35 g stykket.
  8. Skær ægget halvt over fra den tykke side og lav plads til, at du kan sprøjte ganache i marcipanægget. Form det derefter til et fint æg igen.
  9. Fugt hænderne og tril hvert æg en ekstra gang, inden du trykker lidt rice krispies ind i marcipanen.
  10. Temperer den mørke chokolade over vandbad og overtræk marcipanæggene med chokoladen. Pynt evt. med frysetørret havtorn, guldstøv og rice krispies vendt i guldstøv.

hjemmelavede marcipanæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *