Cookie bars med marshmallows og chokolade

Den ultimative cookie til dig, der næsten bedre kan lide cookie-dej end en færdigbagt cookie! Jeg er en del af den gruppe, er der mon andre derude? Disse fine firkantede cookie bars med marshmallows og chokoalde er i hvert fald meget chewy og bløde indeni, og de bliver lige lidt ekstra seje takket være de søde hvide marshmallows i midten.

Tip! Hvis du ikke ville have midten så blød, så bager du bare dine cookie bars på lidt lavere temperatur i lidt længere tid.

 photo cookies-opskrift-cookie-bars_zpsqlrr0hnn.jpg

Det skal du bruge til at lave cookie bars

180 g blødt smør (saltet)
80 g rørsukker
120 g brun farin
1 tsk. vaniljesukker
1,5 tsk. natron
300 g hvedemel
0,5 dl mælk
knivspids salt
+
6-8 store marshmallows
60 g chokolade (jeg har brugt mørk mælk fra Toms)

Sådan laver du cookie bars

  • Ælt alle ingredienserne godt sammen – selvfølgelig undtagen marshmallows og chokolade.
  • Klip marshmallows i halve og hak chokoladen meget groft.
  • Fordel lidt mere end halvdelen af cookie-dejen i en kvadratisk form – jeg har brugt en 20x 20 cm.
  • Fordel de halv marshmallows og den grofthakkede chokolade over dejen. Afslut med at fordele resten af cookie-dejen i formen.
  • Bag ved 240 grader i 15-18 minutter
  • Lad kagen køle helt af, inden du skærer den i fine firkanter.

 

5 tanker om “Cookie bars med marshmallows og chokolade”

  1. G E N I A L T! Dem skal jeg klart prøve at lave. Den eneste grund til at jeg laver cookies, er for at spise dejen. Godt at der er andre end mig, som også foretrækker rå kagedej

  2. Hej Cute carbs

    Vildt lækre billeder, mine tænder løber helt i vand. Jeg har et spørgsmål, og det er hvor mange stykker du cirka fik ud af det, da jeg skal have kage med, så vil være sikker på der er nok:-) :grinning:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *