Kondenseret mælk er ret genialt – især til iskaffe og karamel. MEN også til kiksekage! Jeg har flere gange set opskrifter på kiksekage med kondenseret mælk, men aldrig fået afprøvet dem herhjemme, og det er en fejl, for det er altså lækkert. Den kondenserede mælk giver chokolademassen en lækker cremet og blød konsistens, som jeg er ret vild med – prøv den, hvis du bliver lidt nostalgisk af at se billeder af en kiksekage, det er seriøst verdens nemmeste opskrift.
Tip! Hvis du ønsker en kage, der ikke er alt for tung og bitter, så brug en lidt lysere chokolade. Jeg brugte 70 procent chokolade, og vil nok bruge ca. 60 procent næste gang, kagen skal på dessertmenuen herhjemme. Tænker, den skal laves med Valrohnas Manjari. (reklamelink)
Opskrift på kiksekage
- 300 g mørk chokolade
- 1 dåse kondenseret mælk ([url href=”https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=18288&bannerid=22011&htmlurl=http://www.bagetid.dk/specialvarer/2360-kondenseret-maelk-397-gram.html” target=”_blank” rel=”nofollow”]kan købes her[/url])
- 35 g smør (saltet)
- Firkantede vaniljekiks (ca. 18-22)
- Beklæd en aflang form med husholdningsfilm
- Hak chokoladen groft og smelt den sammen med kondenseret mælk og smør i en gryde
- Rør i massen – når den er jævn og glat, er den klar
- Byg kagen: Begynd med et lag chokolademasse i bunden af formen, så et lag vaniljekiks og fortsæt. Jo flere lag jo pænere kiksekage! Slut af med et lag chokolade og drys med grofthakkede konditor-pistacienødder ([url href=”https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=18288&bannerid=22011&htmlurl=http://www.bagetid.dk/nodder/2149-pistaciekerner-usaltede-140-gram-7.html” target=”_blank” rel=”nofollow”]kan købes her[/url]) eller hasselnødder
- Sæt kiksekagen tildækket på køl – gerne natten over
//indeholder affiliate links//
Kikskage minder mig og børnefødselsdage på Færøerne, men det var versionen med palmin, som virkelig ikke smager ligeså godt som denne lidt chewy kiksekage med kondenseret mælk, jeg har aldrig været den store tilhænger af kiksekage, men det har ændret sig væsentligt efter denne version er kommet med i mit opskriftsindex 🙂
Tip! Jeg har fået en del spørgsmål, om hvor vaniljekiksene kan købes, jeg plejer at købe dem i enten Irma eller Bilka, men du kan også købe dem hos nemlig.com, hvis du handler der – find dem her!
Øj, den ser god ud. Og god idé med den kondenserede mælk. Det må prøves ved lejlighed.
mums… Hvor længe kan den holde sig i køleskabet.. Den er jo rimelig overdådig i en single husstand
Hvor mange personer er den til
Hej Jette – den er ret intens, så man kan nøjes med et enkelt stykke, så der burde være nok til 12-14:)
Det er godt nok mange år siden, at jeg har smagt kiksekage, det er jo totalt retro og lyder lækkert med kondenseret mælk i stedet for palmin som den blev lavet på i mine unge dage!
må snart lave dine lækre mintcookies jeg lavede sidste år. Så lækre
smil Lene
http://justlove2ndhand.blogspot.dk/
Ja, der er lidt retro over kiksekage, lidt som med træstammer, som har været lidt hypede i bloggerland de sidste par måneder 🙂 Åhhh – mintcookies, glæder mig til sommer med mintcookies og is 🙂
Pingback: 1 måned - Børnefotografen
Åh, det ser super lækkert ud! Virkelig skøn og nostalgisk opskrift. Det må jeg helt klart snart prøve at kaste mig ud i. Skønt med noget sødt og retro, haha.
hvor ser det godt ud! 🙂
hvor har du fundet kiks? jeg kunne ikke finde nogen i Føtex nemlig 😉
Tak
Pingback: Den bedste kiksekage
Jeg har flere gange lavet kiksekage med alm. runde Mariekiks, men brugt en silikone muffinsform. De bliver super fine, og er lette at portionsanrette 😊 😉