Koldskålis – opskrift på smagen af sommer!

 photo koldskaal_is_zpsa941bce3.jpgJeg er ret sikker på, at jeg har fundet min absolutte sommerfavorit i denne koldskålis – den er frisk, cremet og bare vildt lækker! Og så er den supernem at lave, især hvis du har en ismaskine. Jeg elsker koldskål, så det er vel ingen overraskelse, at koldskålis også er et hit – jeg er vild med den lette konsistens, som isen har, virkelig perfekt på en lun sommerdag, jeg skal i hvert fald meget snart til at lave en ny omgang.

Opskrift på koldskålis

Til ca. 4 personer
4 dl kærnemælk
1,5 dl fløde
Saft fra en usprøjtet citron
Korn fra en vaniljestang
180 g sukker

 photo koldskaal_is_opskrift_zps8573db91.jpg
Sådan laver du koldskålis

  • Rør alle ingredienserne godt sammen, indtil sukkeret er helt opløst
  • Kom ismassen i en ismaskine og kør, indtil du har den konsistens, du ønsker – jeg kørte koldskålisen i 45 minutter

 

Tip! Har du ikke en ismaskine, så kom ismassen i en fryseegnet beholder, og sæt den i fryseren – rør i isen ca. hver halve time, indtil den er blevet til rigtig is.

Server den friske koldskålis med friske sommerbær og evt. et drys kammerjunkere.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
 photo koldskaalis_zps355df1b5.jpg

5 tanker om “Koldskålis – opskrift på smagen af sommer!”

  1. Jeg sad de første par minutter og fik det til “koldskå-LIS”, og troede det var et nyt slangord for koldskål, hæhæ altså altså 😉

  2. Pingback: No. 0953 – Sommer inspiration og tanker om tilværelsen | by.bak interior & lifestyle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *