Kondenseret mælk kan virkelig bruges til mange skønne søde sager bl.a. en omgang lækker iskaffe eller en god lakridsis. Men også til en fantastisk skøn og cremet karamel, som er overraskende nem at lave. Jeg har længe haft planer om at forvandle den flydende kondenserede mælk til en fløjlsblød karamel, og nu har jeg endelig fået det gjort – og sikke en sød succes! Hjemmelavet karamel smager jo vildt lækkert og minder meget om den argentinske specialitet Dulche de Leche, som i princippet er en nedkogt sukkermælk med smag og konsistens af karamel.
Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Det eneste, du skal bruge for at lave den lækreste hjemmelavede karamel, er en dåse kondenseret mælk, en gryde og vand. Supersimpelt!
Sådan gør du – karamel af kondenseret mælk:
- Fjern papiret/etiketten af dåsen med kondenseret mælk (kan købes her)
- Kom dåsen i en gryde
- Hæld vand i gryden så det dækker dåsen
- Lad vandet nå kogepunktet, og skru så ned for temperaturen, så dåsen står og simrer stille og roligt de næste tre timer
- Vigtigt! Sørg for at dåsen med kondenseret mælk er dækket med vand i alle tre timer
- Tag dåsen op af vandet, og lad den køle af i ca. 2 timer, indtil du kan mærke, at den er blevet helt kold
Efter de to timer kan du endelig se og ikke mindst dufte resultatet – den lækreste karamel er nu klar til at nydes på et stykke godt brød, på toppen af en nybagt vaffel, eller som topping til grød eller yoghurt. Du kan også bruge den som dip til bananer, æbler eller jordbær.
Tip! Er du lidt bekymret omkring at koge den søde kondenserede mælk direkte i dåsen, så kan du koge den til karamel i et glas. Se her, hvordan Valdemarsro gør!
Hvis du har andre gode idéer til, hvad sådan en omgang hjemmelavet karamel kan bruges til, så del gerne dine tips i kommentarfeltet.
Opbevar den lækre karamel i et glas med låg i køleskabet, den kan holde sig i mindst to uger. Du kan evt. røre lidt rundt i karamellen, inden den kommer i glasset, så du får en blød og jævn konsistens.
Tip! Du kan købe kondenseret mælk i de fleste store supermarkeder – find det bl.a. i Føtex, Bilka og Rema 1000.
//indeholder affiliate links//
nøøøøøøøj hvor lækkert! Det skal prøves i morgen! :p
God plan – rigtig god fornøjelse 🙂
Det ser virkeligt lækkert ud, og så er det jo easy peasy. Skal helt sikkert laves , og ikke mindst nydes udenfor i sommervejret 🙂
Det er nemlig easy peasy at lave hjemmelavet karamel, og det smager så lækkert 🙂
Skal altså snart prøve det…
Lyder som en god plan 😉
….Brug det i en engelsk Banoffee pie – lækkert!
Det var da en god idé, tak for den 🙂
Banoffee!
Tak for tippet 🙂
Uhm. Herhjemme bliver den blandet med en lille smule rom og brugt som fyld i hjemmelavede chokolade skildpadder.
Mmmmm.. Det lyder lækkert!
Nøøøj, det ser lækkert ud! Jeg troede faktisk man skulle banke et lille hul i låget med et søm og så kun fylde vand op til 1 cm fra kanten?
Det vil jeg altså snart prøve at lave – skal bare lige finde ud af, hvad jeg vild bruge den lækre karamel på. Karamellen kunne bruges til fyld i macarons eller som tilbehør oven på is 🙂
Min karamel blev superlækker, og det var uden hul i låget, så det bliver næsten ikke nemmere:) Ja, som fyld i macarons, er det perfekt!
Wow det bliver jo næsten ikke nemmere end det – tak for tippet, for det ser jo meget lækkert ud 🙂 Det kunne evt. også være godt med en brownie & is?
Nej, det kan næsten ikke bliver nemmere:) 🙂 Enig -hjemmelavet karamel ville helt sikkert være lækkert til brownie og vaniljeis 🙂
Nøj hvor lækkert! Skal man virkelig kun bruge kondenseret mælk til at lave karamel?!?
Det må jeg prøve!!!
Ja, det er så magisk og lækkert 🙂
Den kan bruges som topping til is, til søde lidt bær op, inde i fyldte chokolader (er SÅ lækkert!!!) 🙂
Og så kan man også lave en p tærte med den 🙂 altså bage en brownie, fordele karamellen ud over , derefter usaltede peanuts og flydende mørk chokolade på toppen 🙂
Så er der kalorier for alle pengene ;)!
Åhhhh nogle lækre tips, tak.. Blev helt lækkersulten:)
Hej! Jeg lavede en dåse her i går, men den blev helt klumpet og underlig.. Ved ikke helt hvad jeg gjorde forkert? :/
Hvor irriterende – jeg ved ikke, hvad der kan være gået galt. Min koger/simrer i tre timer og er hele tiden dækket med vand. Vh
Tóra
Jeg bager meget cupcakes, så jeg har prøvet at blande lidt af det i vanille frostingen. Det smagte fantastisk!!
Kan også anbefales til at putte ind i kagen 😀
Elsker virkelig din blog <3
Er det den fra nestle? Som er sødet med sukker?
Ja – det er denne: http://www.nestle.dk/brands/s%C3%B8det-kondenseret-m%C3%A6lk
Hvor kan man købe dåser med koncentreret mælk?? 🙂
I de fleste supermarkeder.. Ved de har det i Rema 1000, Føtex, Super Brugsen og Bilka 🙂
Skal der være låg på gryden i de timer dåsen simrer eller ej?
Ja 🙂
Mon man kan bruge den i en lagkage vendt rundt i flødeskum ? Eller som den er ??
Skøn blog
Det kan du helt sikkert 🙂
I Latinamerika bruger den ofte som fyld i lagkager : )
Jeg har med stor succes brugt det i en islagkage hvor jeg smurte det på en nøddebund og herefter vaniljeparfaitmasse og så ca. 6 timer i fryseren. Det smagte så godt 🙂
Det lyder helt fantastisk lækkert – mums 🙂
Pingback: Karamel af cremet kaliber | ET GOK I NØDDEN
Hvorfor bliver min karamel ikke til noget? Jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke og valgte metode B, afkøling i vand i en time. Det er stadig tyndtflydenhed og meget mælkeagtigt, med kun et svagt strejf af brun. Øv øv øv
Hvor irriterende – jeg ved desværre ikke, hvad der kan være gået galt. Jeg har prøvet et par gange, og det er blevet fin karamel hver gang – jeg koger det i tre timer, og sørger for, at dåsen er dækket med vand hele tiden.
Kom gerne lidt godt havsalt i. Runder lige den lige det sidste 🙂
Tak for tippet 🙂
Hej. Ved du om man kan lave den, ved at komme den kondenseret mælk i en gryde og så bare varme i noget tid? 🙂
Nej, det har jeg ikke prøvet, så det ved jeg ikke.
Jeg har prøvet at lave den i en skål i mikrobølgeovnen. Det blev fint. Kan ikke huske hvor længe den fik, jeg prøvede mig frem
Dejligt at se at danskerne har efterhånden taget den lækre latinamerikansk karamel til sig, og at det er muligt at købe den kondenseret mælk i supermarkederne, og en mulighed for at lave cremen billigere!!!
Jeg så, at der var en, som ikki havde fået det til at virke, og jeg er sikker på, at det er fordi, det er en anden slags kondenceret mælk. Jeg bruger den fra Nestlé med et billede af cheesecake udenpå, og det virker hver gang, selvom den kun koger i to timer, og den ikke er helt afkølet, før den bliver taget i brug.
Men en gang købte jeg en anden slags, fordi dn var billigere, og det fungerede ikke, selvom den kogte mere end fire timer.
Tror, du har helt ret. Jeg har prøvet med to forskellige, og den ene blev klart bedre end den anden – mine foretrukne er denne: http://www.nestle.dk/brands/s%C3%B8det-kondenseret-m%C3%A6lk, som du også bruger 🙂
Hej:)
Jeg har før lavet karamellen med held, men i dag lykkedes det heller ikke for mig. MEN så fandt jeg ud af, at den dåse, jeg brugte, var lavet lavet af mælkepulver/’creamer’ og ikke rigtig mælk. Det må være derfor det i nogle tilfælde ikke virker.
Ja, det må være forklaringen 🙂
Nå, jeg tror ikke, at min kommentar blev registreret.
Mit spørgsmål er:
Kan jeg nogle dage i inden jeg skal bruge karamellen koge den kondenserede mælk og så bare lade dåsen være uåbnet indtil jeg skal bruge den?
(Jeg skal først bruge karamellen på lørdag, men har ikke tid i dagene lige op til, til at koge karamellen i de tre timer).
Vh. Signe
Hej Signe – det kan du sagtens 🙂 Opbevar den på køl 🙂
Endnu et spørgsmål:
Er det underordnet, om der er låg på gryden mens den kondenserede mælk koges til karamel?
Hejsa Du har lavet en marengslagkage m. æble og marsbar creme. Lyder rigtig lækker. Men min man kan ikke tåle gluten = marsbar! Så tror du det kunne være en ide at bruge kondenseret mælk?? Måske m. lidt nougat blandet i?? MVH Mette
Tror du man kan bruge det på din marengslagkage m. æbeler i stedet for mars bar?? Min mand har glutenallergi, så kan ikke bruge mars og den ser bare så lækker ud.
Ja, det tror jeg godt, du kan – det er lidt mere flydende, men smager skønt 🙂
Jeg kan godt lide at lave mine egne coffeecreamers, så tror jeg vil prøve at lave den med Salty Caramel:-)
Mums 🙂
mmmmm så fik jeg lavet mit karamel.. og mums hvor er det lækkert især med en god vanille… nu skal der smovses big time 🙂
Jeg har brugt karamellen som fyld i hjemmelavet chokolader.Fyldte chokolade, uhm.
Mums – lyder lækkert 🙂
Hej Mette og Frk. Cute Carbs!
Jeg overvejer også at lave fyldte chokolader med karamel – og ville gerne lave nogle med ‘flydende’ karamel a la ‘SMIL’-chokoladerne eller endnu bedre måske med en fyld a la skildpadder. Kan denne karamel gå for noget i den retning? Mange hilsener Anne
God idé – har overvejet det samme denne jul 🙂 Kom lidt rom i karamellen, så tror jeg, den fungerer fint som fyld i hjemmelavede skildpadder 😉
Frk cute carbs har også netop lagt en opskrift op på saltkaramel som jeg tror er af en tyndere konsistens end denne metode 🙂
Jamie Oliver har også en glimrende opskrift på bannoffee pie med den slags karamel, den er værd at google, jeg har endnu ikke forsøgt mig med den, men den ser i den grad helt utrolig lækker ud
Jeg har lavet bannoffee pie med kondenseret mælk. Den er fantastisk, men ekstrem sød!
Har lige lavet ris a la mande med citronskal/citronsaft, usmuttede hakkede mandler og vanillie. Skal serveres med karamel i aften – uhmm…
Mums – lyder lækkert med risalamande og karamel 🙂
Har nu købt en med carmel i, kan man bruge denne?
Skal dåsen være åben eller lukket?
Den skal være lukket, og så hele tiden dækket med vand 🙂
Har netop lavet karamel. Fruen syntes, at det var for sødt. Så blandede jeg instant kaffepulver i. GUF 🙂
Det er meget sødt, men det var da en god idé med kaffe, det må prøves. Tak for tip!
Jeg bruger det smerter toppen på græsk yoghurt eller Skyr
Det smager virkelig også skønt!