Pølsehorn er perfekte til madpakken, lækre at have i fryseren når sulten melder sig på underlige tidspunkter, det kender vi jo godt:). Og så er de superlækre at spise, når de er lune og nybagte!
Jeg har lavet en version, hvor pølsehornene har fået et lille løft med en lækker brunchpølse, kvalitets ketchup og lækker sesam på toppen. Og de smager vildt lækkert – jeg er især vild med den bløde dej, for jeg har efterhånden spist alt for mange tørre pølsehorn, men jeg lover, at denne version er en omgang saftige og bløde pølsehorn.
Det skal du bruge til pølsehornene:
Giver 20-22 pølsehorn
1 dl mælk
25 g gær
1 æg
250 g mel
25 g sukker
½ tsk salt
0,5 dl olivenolie
+
God ketchup, sesam og gode brunchpølser (jeg har brugt dem fra Løgismose)
Sådan laver du pølsehorn:
- Opløs gæren i mælken
- Kom resten af ingredienserne i mælken
- Ælt dejen til den er smidig og glat (i røremaskine køres den i omkring ti minutter)
- Lad dejen hvile i 30 minutter
- Del dejen i to lige store stykker og rul dem ud til to rektangler på ca. 4 mm tykkelse
- Skær ti trekanter ud af hvert rektangel
- Smør de små trekanter med en god ketchup – jeg har brugt Katrine og Alfreds ufiltrerede ketchup, den smager virkelig godt
- Læg pølsen på den brede ende af trekanten
- Rul nu trekanten sammen – begynd med den brede ende
- Pensl med et sammenrørt æg og drys med sesam
- Lad pølsehornene efterhæve et lunt sted i 45 minutter
- Bag dem ved 230 grader i cirka 10-12 minutter
Tip! Du kan sagtens fryse pølsehornene, men tag dem op af fryseren i god tid, så de kan tø op, inden du varmer dem i ovnen – de er næsten lige så gode, som når de er nybagte.
Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Hvor ser de lækre ud! Jeg må hellere bage en omgang i min vinterferie 🙂
Tak – de smager skønt – perfekt aktivitet til vinterferin 🙂 God ferie!
Jeg bagte pølsehorn i sidste uge, men de her ser endnu mere lækre ud 😉
🙂 – de smager dejligt!
Nøj hvor er de fine. Nu er jeg endnu mere sulten end jeg var i forvejen 🙂
Tak – det kender jeg godt 😉
Og hermed vidste jeg lige præcis hvad jeg skal lave i dag! 😉
Håber, pølsehornene var en succes 😉
De ser lækre ud. Det vil jeg prøve. 🙂
Tak – god fornøjelse 😉
Uhm, jeg bagte disse i går, de er virkelig lækre!!! 🙂 Dejen er super god og nem, og er uden tvivl en del af mine basis-opskrifter nu 🙂
Knus john-a // jonnaboe.blogspot.com
Dejligt at høre :)Et lille tip: Du kan bruge den samme dej til lækre pizzasnegle. Kh Tóra
Din blog er simpelthen så skøn! Glæder mig til at lave dem her en af dagene 😀
Tusind tak 🙂 God bagelyst – de smager skønt!
Pingback: Pølsehorn med sesam
Hej Tóra 🙂
Jeg bagte disse pølsehorn idag, og hold da op hvor er de gode!
Når man tager dem ud af ovnen, bevarer de den luftighed dejen har. For mit vedkommende er det sjældent det sker.
– jeg ændrede dog en lille smule i fremgangsmetoden, jeg lod dem kun efterhæve i 20-25 min. pga. tidsmangel. Så penslede jeg dem også istedet for æg, med varm kaffe.
Tak for opskriften,
Mille
Ej, hvor dejligt, at de var et hit, synes også selv, at de er dejlig bløde og smagfulde 🙂
Skal ægget i dejen eller bruges til pensling? 😀
Det skal i selve dejen, og så skal du bruge et ekstra æg til pensling 🙂
God opskrift som er nem at have med i madpakken eller gemme til mellemmåltid, Tak for den!
Rigtig God opskrift som er nem at have med i madpakken eller til som et nemt mellemmåltid. Tak for den!
Dejligt, at de er en succes i madpakken 🙂
Tusinde tak for opskriften. Har aldrig nogensinde smagt bedre pølsehorn! 🙂
🙂
Jeg har prøvet at lave disse, men det lykkedes ikke rigtigt. Dejen var for klistret og jeg fik ikke nær så mange pølsehorn som jeg ville. Hvad har jeg gjort galt?
Hej, det er en ret klistret dej, men du kan sagtens putte mere mel i, hvis du synes, dejen kan klare det. Jeg laver meget små pølsehorn, og dejen er rullet forholdsvis tyndt ud. Ved ikke, om det var svar nok, men håber, det lykkes bedre næste gang, de smager nemlig ret skønt. Kh Tóra
Det her er da virkelig de BEDSTE pølsehorn jeg nogensinde har lavet 🙂 Tak for den lækre opskrift
Tak for den søde kommentar – vi er også vilde med dem herhjemme 🙂