Hypet havtorn

Photobucket
Kender du havtorn? Et lille, syrligt og meget smukt orangefarvet bær, som indeholder vildt mange C-vitaminer? Nå, men hvis du ikke kender det, så kommer du helt sikkert til det, det er nemlig superpopulært i det nordiske køkken, og lige præcis derfor var jeg i går på jagt efter de smukke bær.  Og jeg fandt nogle yndige bær – som jeg lige jar lavet lækker havtorn-is med, men inden jeg deler isen med jer, har jeg lyst til at skrive lidt om havtorn.

Fortjener det lille bær egentlig den hype, det har fået? Ja, det gør det faktisk! Læs med og bliv lidt klogere på nordens passionsfrugt, som havtorn også bliver kaldt.

Hvor kan man plukke havtorn?

Havtorn vokser primært på klitter og skrænter tæt ved havet. Det er en busk, der typisk bliver to til tre meter høj, med smalle blade og kraftige torne på grenene. Du kan plukke havtorn i september og oktober.

Jeg plukkede havtorn ved Ishøj strand, men de kan også findes bl.a. ved Sluseholmen i København og mange andre steder ud til vandet.

Photobucket

Hvordan plukker man havtorn?

Det nemmeste er helt sikkert at klippe et par bærfulde grene af buskene og lige klippe alle bladene af for så at lægge grenene i fryseren natten over, fordi bærrene er nemmere at pille af, når de er frosne, de brister nemlig meget let.

Photobucket

Hvilke vitaminer er der i havtorn?

Havtorn er blevet kaldt for mirakelbær, fordi det indeholder mange vitaminer. Et enkelt bær indeholder faktisk lige så meget C-vitamin som en hel appelsin. Udover C–vitamin indeholder havtorn bl.a. A–, B–, E–vitaminer.

Hvad kan man bruge havtorn til?

Det er kun fantasien, der sætter grænser! Jeg har lavet en lækker havtorn-is og smoothie, som kommer på bloggen i løbet af den kommende uge. Havtorn er også meget fint til gelé, saft og marmelade.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

Har du nogle gode opskrifter med havtorn?

 

4 tanker om “Hypet havtorn”

  1. en kollega nævnte for mig hendes veninde lavede havtorn pure/marmelade og toppede det på flødeskummet oven på lun æblekage med rasp 😉 yummy..!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *