Æbler og kanel er et drømmematch, og lige præcis derfor er æble-kanel muffins så vidunderlige! Efter vores hyggelige lørdag med pluk selv æbler, har jeg haft en del æbler i køleskabet, og de skal jo bruges. Og indtil videre er det blevet til kandiserede æbler, og der er lækker hjemmelavet æblegrød på vej, men i dag står den på bløde æble-kanel muffins.
Her er opskriften:
1,5 tsk bagepulver
200 g sukker
120 blødt smør
1,5 tsk vaniljesukker
2 æg
1 dl mælk
175 g hvedemel
1 stort syrligt æble
1,5 tsk kanel
Sådan gør du:
- Pisk sukker, vaniljesukker og smør sammen til det føles luftigt
- Tilsæt æg og pisk godt. Rør derefter mel, bagepulver og mælk i dejen
- Skær æblerne i meget tynde skiver og vend dem i kanel
- Fyld muffinformene ca. 2/3 op og stik et par æbleskiver i muffinformene og top med lidt dej, inden kagerne bages ved 180 grader i 22-24 minutter
Mums! Nyd dem lune med et glas kold mælk 🙂
Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Hvor ser de bare svampede og lækre ud! 🙂 hmm, kunne godt spise sådan en til dessert!!
Tak kære Laura – de smager så skønt 🙂
Elsker kanel og æble kombinationen – bagte en tilsvarende kage i en rugbrødsform her den anden dag, som fik en god gang kaffeglasur og et væld af pastelfarvede skumfiduser på toppen – uhm, det er altså godt (:
– Anne
Uhm – det lyder spændende 🙂
De ser virkelige gode ud 🙂 og rigtig gode billeder 🙂
Tak – de smager skønt 🙂
Hold nu op det ser lækkert ud !
Tak 🙂
Det ser lækre og efterårsagtige ud! Ville man kunne bage kagen i en bradepande, eller bare i en større form?
Det tror jeg desværre ikke 🙂
Kære Sofie, det tror jeg godt du kan hvis du anvender en springform med hul i midten :0) smil Lene
Det kan du sådan set godt, har selv gjort det, tiden skal selvfølgelig justeres en smule men det er helt klart muligt!
Skal lave dem asap med flødeskum til – hygge på en efterårsdag! Mums og tak for opskriften!
God fornøjelse – de smager skønt 🙂
Hvor mange bliver der ca af sådan en portion?
12 🙂
Brugte 140 g sukker, knap 100g Becel & erstattede mælken med vand. Til gengæld fik æblerne 30 g sukker sammen med kanelen. Bagte dem 18 min ved 200 grader. Fik 10 flotte store muffins med hat 🙂
Tak for tip 🙂
Jeg har lavet disse muffins her til aften, dog tilsat en smule lakridspulver. Min kæreste elsker mig lidt mere efter at have smagt dem. Tak for en god opskrift!
Det lyder lækkert med et twist af lakrids 🙂 Og altid dejligt med lidt ekstra kærlighed 🙂
Hej Tóra – jeg ved godt du skriver at de bør nydes lune, men ville man evt kunne bage dem aftenen før de skulle spises (om eftermiddagen)? Eller bliver de så for kedelige?
Hej Julie – de er helt klart bedst på dagen, men de kan sagtens nydes dagen efter 🙂 Kh Tóra
hejsa. skal høre om de kan fryses ned? 🙂
Har ikke prøvet, men umiddelbart tænker jeg, det godt kan fungere 🙂
Jeg har bagt disse flere gange , og altid et hit ! Nemme , og alle kan li dem
Dejligt, de er et hit hjemme hos dig 🙂
Hvor mange muffins bliver der ca af en portion? 😊
Mener jef fik omkring 12 muffins 🙂
Jeg har lige bagt en dobbeltportion, som jeg skal have med til polterabend på lørdag. ? Vil du råde mig til bare at gemme dem i en pose i skabet eller putte dem i fryseren og tá dem op på lørdag?