Citronmåne à la Cute Carbs

Jeg startede sommerferien med denne meget sommerlige version af den klassiske citronmåne, som vi alle med sikkerhed har en mening om? Jeg lover, at alle, der er glade for citron, marcipan og frosting, vil synes, denne version er ret fantastisk. Kagen er svampet og smagfuld, og når den bliver pakket ind i en frisk topping er den en citronmåne værdig. Må jeg præsentere ”Citronmåne anno 2012”:

Photobucket
 
Opskriften til citronkagen:
150 g blødt smør
100  g marcipan
125 g sukker
4 æg
125 g mel
1 tsk bagepulver
Skal og saft af 1 citron

Sådan gør du:

  • Rør marcipan, smør, sukker til det er jævnt
  • Tilsæt et æg ad gangen og pisk godt mellem hvert æg
  • Tilsæt citronskal og citronsaft
  • Vend bagepulver og mel i dejen
  • Bag citronkagen i en springform (22 eller 24 cm) ved 200 grader i ca. 25 minutter

Photobucket

Citron-frosting:
170 g flødeost
200 g flormelis
50 g blødt smør
Skal af 1 citron
1 tsk. vaniljesukker

Sådan gør du: Pisk alle ingredienserne til en jævn masse. Smag eventuelt til med lidt citronsaft.

Top den kolde citronkage med citron-frosting og pynt eventuelt med lidt frisk citronskal. Og wupti så er der lækker og frisk citronmåne til servering.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Photobucket

11 tanker om “Citronmåne à la Cute Carbs”

  1. Åh – hvor jeg dog elsker din skønne blog 🙂 Fantastiske opskrifter og idéer!
    Tænkte at jeg ville prøve at bage citronmånen, og ville lige høre dig hvad du gør for at forhindre at den falder ned i midten når du bager? 🙂

    1. Tak 🙂 Dejligt, du kan lide mine ideer/opskrifter. Den burde ikke falde ned i midten… Men nogle tips kunne være: Husk ikke at åbne ovnen før kagen er bagt helt færdig. Og undgå at smække ovnlågen i, det er vigtigt, at luften fra bagepulveret bliver i kagen 🙂

  2. Mums den lyder god… Har to spørgsmål… kan man komme gul frugtfarve i frostingen,,,,men datter bliver 2 og elsker måner,,, så vil lave den lidt sjov.. og kan de evt, laves dagen før ??

    1. Ja, du kan sagtens komme frugtfarve i frostingen. Og ja, den kan godt laves en dag i forvejen, dog vil jeg anbefale, at frostingen bliver lavet på selve dagen 🙂

  3. Pingback: Uhm… Citronmåne « Umas Verden

  4. Pingback: Vi <3 kager « Umas Verden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *