Sol, sommer og dejligt selskab så bliver det ikke meget bedre. Jeg har hygget med min søde lillesøster og kusine hele dagen, og de skulle selvfølgelig forkæles med lækre rabarber cupcakes med hvid chokolade-frosting, og du skal ikke snydes for opskriften.
Det skal du bruge:
12-14 kager
4 æg
3 dl sukker
4 dl mel
2 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
150 g smør (smeltet)
185 g marcipan
180 g rabarber
Sådan gør du:
- Skær rabarberne i små stykker og riv marcipanen
- Pisk æg og sukker til en lys og luftig masse
- Kom de andre ingredienser i dejen – vent dog med marcipanen og rabarberne, de skal nemlig vendes i til sidst.
- Bag ved 175 grader i ca. 25 min.
Hvid chokolade-frosting
60 g blødt smør
120 g flødeost
100 g flormelis
50 g smeltet, hvid chokolade
1 tsk vaniljesukker
Sådan gør du:
- Smelt den hvide chokolade og lad den køle af
- Pisk flormelis, smør, vaniljesukker og flødeost
- Pisk den afkølede chokolade i massen. Pisk godt sammen så du får en luftig frosting
Top rabarberkagerne med den hvide chokolade-frosting og pynt med lidt krymmel.
Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Ej hvor er de fine og sommerlige. Det var da nogle skønne små kage kupler!!! Ha en dejlig aften.
Ja, de er vildt gode! Alle kalorierne værd:)
Nej, hvor lyder det lækkert 🙂 Den ryger direkte på min “to-bake list”.
Har selv tænkt mig at lave lagkage med rabarberfyld. Elsker rabarbersæsonen!
Jeg elsker virkelig også rabarbersæsonen – mums! Lyder lækkert med en lagkage med rabarber 🙂 God bagelyst! Kh Tóra
Wow, mums!
JA, de var mums:)
Pingback: Rabarber cupcakes med frosting
Hej 🙂
Ville bare lige sige, at det er fantastisk skønt, at der kommer så mange opskrifter med rabarber herinde på bloggen :D!! Det triste er så bare, at vi ikke har så mange rabarber-planter 🙁
Hej Charlotte – tak:) Jeg har fornylig købt nogle dejlige rabarber til en 20’er i Kivckly 🙂 Kh Tóra
Imponerandi myndir og kakir. Keep up the good work 🙂
Túsind takk fyri:)
Ser dejligt ud. Vender du ikke rabarberne i mel/kartoffelmel inden du putter dem i dejen? Jeg synes tit at frugt/bær synker til bunden, hvis ikke de vendes i mel først. Eller det sker i hvert fald tit for mig 🙂
Tak 🙂 Jo det gør jeg faktisk- har bare glemt at skrive det i dette indlæg 🙂
Jeg har netop brugt din opskrift på frosting til min datters fødselsdagskage. Super lækker frosting, når man ikke er vild med smørcreme! Du kan se resultatet på min blog, hvis du har lyst. Jeg har selvfølgelig linket til dig.