En god brownie? Ja, hvad er hemmeligheden bag en god brownie, der er nok lige så mange meninger, som der er opskrifter. Og jeg har virkelig prøvet mange. Både gode og dårlige! Der er dog en brownie-opskrift, som jeg bager igen og igen, og den skal I selvfølgelig have opskriften på. Men først tilbage til spørgsmålet…
Hvad er en god brownie?
Svampet, fudgy, sprød, blød, våd… Jeg kan bedst lide en brownie, der er fudgy i konsistensen og chokoladet og sød i smagen. Ikke for bitter, ikke for tør – faktisk helst lidt underbagt. Og meget gerne kold, når den skal spises. Hvad siger du?
Vigtigt: Hvis du går efter en fudgy-udgave af brownien, så er det virkelig vigtigt, at den ikke bager for længe. Der må gerne være en smule blød kagedej på bagepinden, når du stikker i midten af kagen, for at teste om den er bagt. Kagen sætter sig, når den bliver kold.
Perfekt brownie til kollegerne
Det er en fordel, at kagen får en nat i køleskabet, inden den spises, derfor er den også ret perfekt, når der skal bages kage til kollegerne, fødselsdagen eller bare til en hyggelig eftermiddag med god kaffe og godt selskab.
Prøv også:
Brownie-cheesecake med brombær-swirl – opskrift her!
Brownie med karamel og salte nødder– opskrift her!
//indeholder affiliate links//
- 120 g mørk chokolade ([url href=”https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=18288&bannerid=22011&htmlurl=http://www.bagetid.dk/chokolade/2494-callebaut-chokolade-mork-538-kakao-1-kg-5410522513196.html” target=”_blank” rel=”nofollow”]jeg bruger denne[/url])
- 100 g smør
- 2 æg
- 180 g sukker
- 60 g mel
- 1 knsp salt
- Smelt chokoladen sammen med smørret.
- Pisk sukker og æg lyst og skummende.
- Rør den let afkølede chokolademasse i æggemassen.
- Tilsæt salt og mel i dejen.
- Kom dejen i en springform (18 cm – [url href=”https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=18288&bannerid=22011&htmlurl=http://www.bagetid.dk/springforme/1409-springform-gra-non-stick-o-18-cm-5722002240301.html” target=”_blank” rel=”nofollow”]kan købes her[/url]). Spray formen med fedtstof eller beklæd den med bagepapir.
- Bag kagen ved 185 grader i 30-35 minutter. Kagen må meget gerne virke lidt “ubagt”, når du tager den ud af ovnen.
- Lad brownien køle af og sæt den efterfølgende i køleskabet.
Følg Cute Carbs på facebook – klik her!
Hære Frk. Cutecarbs
Denne brownie ser rigtig lækker ud, og jeg står lige og mangler en god opskrift til en kommende fødselsdag. Min søn er dog allergisk overfor æg, og jeg vil derfor høre dig, om der kan være alternativer til æg i en opskrift som denne, eller om ægget er en af hemmelighederne bag en god Brownie?
Hej Trine, æg giver opbag i denne brownie, så de kan ikke undlades. Denne hos de dygtige bloggere på twin-food er måske et fint alternativ: http://twin-food.dk/laekker-chokoladekage-uden-aeg/ God fødselsdag!
Hejsa.
Jeg vil gerne bage denne kage i weekenden. Jeg har dog ikke en 18 cm. springform men en 24 og en 26 cm. Jeg tænker at gange portionen en halv gang op, dvs. bruge 180 gram chokolade, 150 gram smør osv. Tænker du, at bagetiden bliver den samme med lidt mere kage og lidt større form? 🙂
Mvh. Mette.