Cheesecake med hindbær og havtorn

Cheesecake med hindbær og havtorngelé

//Indeholder reklamelinks//

I slutningen af august fejrede vi min mors fødselsdag i kolonihaven i Dragør – det er ikke hvert år, vi får lov til at fejre hende her i Danmark, så det var rigtig skønt at nyde dagen med familien. Vi grillede og spiste selvfølgelig også masser af god kage bl.a. denne cheesecake, som jeg havde lavet. Vi havde været på brombærrov på Amager Fælled et par dage i forvejen og havde fået lidt havtorn med hjem i fryseren, derfor blev det til en frisk og lækker havtorn-cheesecake med friske hindbær i midten – en lækker og sensommerlig cheesecake.Cheesecake med hindbær og havtorn
//Lagkagefadet er fra Mette Blomsterberg / Kageplast – der giver kagen jævne og fine sider er fra Bagetid – kan købes her! //

Cheesecake med hindbær og havtorngele
Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: 8-10
Ingredients
  • KIKSEBUND:
  • 150 g digestive
  • 80 g smeltet smør
  • CHEESECAKE-CREME:
  • 80 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 300 g flødeost
  • 150 g creme fraich 18%
  • 1,5 dl fløde
  • Saft fra en halv citron
  • 4 husblas
  • HAVTORNGELÉ:
  • 80 g havtorn
  • 1 dl vand
  • Saft fra en halv citron
  • 50 g sukker
  • 2 blade husblas
  • + 10-12 friske hindbær
Instructions
  1. KIKSEBUND:
  2. Knus kiksene og bland dem med det smeltede smør og pres massen til en bund i en springform (16 eller 18 cm).
  3. Placer 10-12 hindbær i midten ad kiksebunden.
  4. CHEESECAKE-CREME:
  5. Pisk flødeost, sukker og vaniljekorn sammen.
  6. Pisk fløden stiv og rør cremefraichen i. Bland massen med flødeostemassen.
  7. Udblød husblas, smelt det over vandbad – brug citronsaft og lidt af flødeostemassen til at afkøle husblassen med, så det får ca. samme temperatur som flødeostecremen, inden du rører det i massen.
  8. Fordel cremen over kiksebunden og sæt på køl.
  9. HAVTORNGELÉ:
  10. Udblød husblas vand.
  11. Kog havtorn med sukker, citronsaft og vand, til de små havtorn brister. Mas dem evt. med en gaffel eller ske, hvis de har brug for hjælp. Kør massen gennem et sigte og smelt nu husblassen direkte i havtornsaften.
  12. Lad havtorngeléen køle af, inden du forsigtigt fordeler den over cheesecaken.
  13. Sæt kagen på køl i mindst fem timer – gerne natten over.
  14. Pynt evt. med hakkede mandler vendt i sølvstøv, forskellig slags chokoladekugler og chokoladekrymmel, skovsyre og spiselige blomster.


2 tanker om “Cheesecake med hindbær og havtorngelé”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *