Frk. Cute Carbs
Adventskonkurrence: Saftig Sachertorte og lækker Nespresso

Hjemmelavet fudge med Yankie-bar

Hjemmelavet fudge

Årets sødeste måned er i gang, og jeg er vild med den! I år har vi en dejlig lang juleferie, hvor der bliver rigeligt med tid til at hygge, bage og lege (forhåbentlig i sneen på Færøerne). Men der er allerede blevet kreeret lidt julesødt herhjemme – bl.a. lækre snickerskugler, som jeg deler opskriften på i morgen sammen med endnu en Nespresso-konkurrence, men først kommer opskriften på de her sukkersøde fudge-stykker med Yankie-bar. Jeg lavede dem til julehygge på Spis Bedre-redaktionen i onsdags. De er helt perfekte i konsistensen, og jeg er jo pjattet med Yankie-bar, så smagen er lige efter min søde tand.

Opskrift på hjemmelavet fudge med Yankie-bar
Giver ca. 20-25 stykker
3 dl fløde
250 g sukker
135 g lys sirup
50 g smør
100 g Yankie-bar
100 g mørk chokolade
+
Topping: Bladguld-støv (kan købes her) og 40 g Yankie-bar i små tern.

Sådan gør du:

  • Kog fløde, sukker og sirup i en gryde – massen skal koge op til ca. 120 grader – brug et termometer.
  • Hak chokoladen og Yankie-bar. Skær smørret i mindre stykker.
  • Tag gryden af varmen, og kom chokolade, Yankie-bar og smør i den varme karamelmasse. Rør  indtil massen er glat og blank.
  • Fordel fudge-massen i en form beklædt med bagepapir – ca. 15 x 15 cm.
  • Fordel små stykker Yankie-bar og guldstøv over fudge-massen. Sæt på køl i et par timer.
  • Skær fudgen i 20-25 mindre stykker og nyd dem til en god kop kaffe.
  • Fudge-stykkerne skal opbevares i køleskabet.

Prøv også: Oreo-havregrynskugler

Opskrift på hjemmelavet fudge

//Indeholder affiliate links //

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Adventskonkurrence: Saftig Sachertorte og lækker Nespresso