Sommerens bedste iskaffe

Bananmuffins med Nutella

En af de mest populære opskrifter på bloggen er min banankage, og jeg er også selv vild med den, den er virkelig saftig og svampet, sådan som jeg bedst kan lide den slags kager. Jeg bliver tit spurgt, om man kan bage banakagen i muffinforme, og svaret er ja, det kan man sagtens, men hvis man er vild med muffins, så er de her bananmuffins med Nutella-swirl virkelig et forsøg værd. Det er den bedste bananmuffin, jeg til dato har smagt, og kombinationen med Nutella er helt perfekt.

bananmuffins med nutella

Opskrift på bananmuffins med nutella

Giver 8 store muffins eller ca. 12 mindre muffins
2½ bananer
100 g blødt smør
1 æg
175 g sukker
200 g mel
Knivspids salt
0,5 dl mælk
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
80 g Nutella

Sådan laver du bananmuffin med Nutella-swirl:

  • Mos bananerne.
  • Pisk smør, æg, vaniljesukker og sukker til en cremet masse.
  • Rør mel og salt i dejen. Bland det godt sammen.
  • Rør til sidst mælk og bananmos i muffindejen.
  • Fordel dejen i en muffinform.
  • Smelt nutellaen i mikroovn i et par sekunder, så den bliver lidt mere flydende, fordel ca. en tsk.Nutella  i midten af hver bananmuffin og lav en swirl, eller noget der ligner. Bag ved 180 grader i ca. 25 minutter.

En god muffinform

Kan anbefale denne muffinform fra Le Creuset, som er på tilbud lige nu!

 

   

14 kommentarer

  • Rikke

    Hej 😀
    Hvordan skal de opbevares hvis jeg bager dem dagen før de skal spises? I køleskab eller?
    Og vil høre om du kan anbefale en lækker og nem chokoladekage der kan bages dagen før?
    Tak for en fantastisk blog 😊👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Rikke – de skal opbevares i en tætlukket beholder – gerne i køleskabet 🙂 Denne er ret populær på bloggen, selvom det er en af de første opskrifter, der kom på – det er lidt en snyde brownie uden chokolade 🙂 Den er helt klart bedst efter en nat i køleskabet. Dejligt at høre, du er glad for min blog, tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Jeg havde et par bananer som bare ventede på at blive til kage, så jeg bagte de her i går – de var vældigt populære på vores familieforberedelseshold 🙂 Tak for endnu en god opskrift!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemette

    hej, altså nu har jeg dem så i ovnen p.t. men uden bagepulver 🙂 havde fundet det frem… Men det bruges ikke i fremgangsmåden og når man er som jeg… Så kom det ikke i dejen. Nu sidder jeg spændt og afventer hvad det bliver for noget der kommer ud af ovnen :-‘).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Hej
    Kan man fryse dem eller hvor lang tid vil du sige de kan holde sig? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • :)

    Bagte dem i går, da jeg har haft succes med banankage-opskriften. Og muffinsne blev så gode!! Tak for en god opskrift og en god blog, jeg har kun haft gode bageoplevelser med dine opskrifter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Er ikke helt med på, hvad der skal ske med nutellaen. Skal den ovenpå, når de er bagt. Det er som om, der er glemt et punkt i opskriften 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Mangler der ikke en beskrivelse af, hvad man skal gøre m nutellaen, når man har smeltet den?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerens bedste iskaffe