Hvis bare jeg havde lavet en dobbeltportion af denne vildt lækre rabarber-cheesecake! Seriøst, det er en af de bedste opskrifter, jeg har udviklet meget længe – sikkert fordi cheesecake er min yndlingskage, og rabarber er en eviggod favorit, det kan kun blive godt 🙂
Den cremede cheesecake er uden husblas, så den kan nærmest spises med det samme, det må være en af de allernemmeste cheesecakes ever! God fornøjelse!
Opskrift på rabarber-cheesecake
Til 4 pers.
Opskrift på rabarberkompot:
150 g rabarber
2 spsk. rørsukker
½ vaniljestang
Sådan laver du rabarberkompot:
- Rens rabarberne og skær dem i skiver på ca. 2 cm
- Kom rabarber, rørsukker, vaniljekorn sammen med den tomme vaniljestang i en gryde.
- Lad rabarberne simre ved middelvarme i ca. 15 minutter til rabarberne er møre – faktisk må de gerne falde lidt fra hinanden, da en meget blød og fin rabarberkompot er bedst egnet til topping af denne cheesecake.
- Lad rabarberkompotten køle helt af
Opskrift på kiksebund
5 digestiv
30 g smør
Opskrift på ostecreme
200 g flødeost
100 g græsk yoghurt (2%)
50 g creme fraich
0,5 dl kondenseret mælk (kan købes her)
saft fra en halv lime
½ vaniljestang
Sådan laver du rabarber-cheesecake
- Kiksebund: Knus digestiv kiks, smelt smørret og bland det i kiksene. Fordel kiksemassen i bunden af fire serveringsglas – fx gamle syltetøjsglas eller almindelig, smukke drikkeglas.
- Ostecreme: Rør vaniljekorn, flødeost, kondenseret mælk, græsk yoghurt, creme fraich og limesaft godt sammen med et piskeris. Fordel ostecremen over kiksebundene.
- Fordel forsigtigt kold rabarberkompot over ostemassen.
- Top eventuelt med lidt flødeskum og hvid chokolade (jeg bruger denne).
- Lad de små glas med rabarber-cheesecake hvile i køleskabet inden servering.
Prøv også min sommerlige jordbær-cheesecake!
//Indeholder affiliate links//
Hov, bare en lille indskydelse. Du har glemt at skrive hvornår flødeosten skal i. 😊 Glæder mig til at prøve opskriften!
Tak – det tilføjer jeg straks 🙂
Skal der ikke vand ved rabarberne?
Nej, det er ikke nødvendigt, da rabarber er så saftige 🙂
Det må jeg prøve 🙂
Jeg putter gerne lidt chili i rabarberne og hakketnynte på toppen.
Tak for tip – lyder lækkert 🙂
Hej
Mon kagen kan laves som een stor kage (i springform)? – bliver cremen stiv nok til at man kan skære i den?
Så skal du nok bruge lidt husblas – alternativt kan du lave den i en stor skål 🙂
Hej,
Kan du fortælle mig, hvor meget 5 digestive vejer? Jeg har glutenallergi, så jeg er nødt til at bruge nogle glutenfrie digestive, og de er noget mindre end de almindelige:-)
Hav en god dag og lækker sommer!
Hej, 5 digestive vejer 70 gram 🙂 God fornøjelse med opskriften.
Gør den kondenserede mælk andet end at søde – vil gerne lave denne lækre dessert, men har ikke lige kondenseret mælk ved hånden, så ville bare søde med almindeligt sukker..
Hejsa kan man bruge frosne rabarber?
Sagtens 🙂
Hej kan man bruge frosne rabarber?
Hvor længe i forvejen kan de laves/samles ?
Hvor lang tid i forvejen kan de laves/samles?
Kan man lave denne dagen før og stille i køleskabet??
Ja, den kan klare sig på køl et par dage 🙂
Hvad kan man erstatte den kondenserede mælk med, jeg bryder mig ikke om det, så vil høre om det søder og eller gør desserten sætter sig på køl ??