Nem opskrift på koldhævede boller

Nemme koldhævede boller

Nybagte boller er det bedste at starte dagen med, og de her koldhævede boller laver næsten sig selv. Du skal blot røre ingredienserne sammen i en skål med en ske, sætte skålen til hævning i køleskabet natten over, forme bollerne med en ske og bage dem. Og så er der morgenfriske, lune og lækre koldhævede boller til hele familien.

Nem opskrift på koldhævede boller

Opskrift på koldhævede boller

3 dl vand
15 g gær
180 g græsk yoghurt
2 tsk. salt
2 tsk. honning
40 g rosiner
35 g solsikkekerner
200 g hvedemel
200 g ølandshvede

Sådan laver du koldhævede boller

  • Smuldr gæren i en skål. Rør salt, honning, vand og græsk yoghurt sammen med gæren. Kom rosiner og solsikkekerner i gærblandinen. Rør til sidst hvedemel og ølandshvedemel i dejen. Rør dejen godt sammen med en ske.
  • Smør en ren skål med olivenolie og kom dejen i skålen. Dæk skålen til og lad bolledejen hæve natten over i køleskabet.
  • Beklæd en bradepande med bagepapir og form bollerne med hjælp af to spiseskeer. (Jeg bruger denne bradepande)Dyp evt. skeen i vand en gang imellem, så er det nemmere at forme bollerne. Placer bollerne tæt på hinanden i bradepanden, da det er meningen, at de under bagning bager sammen.
  • Lav en blanding af 1 spsk. birkes, 2 spsk. havregryn og 1 spsk. sesamfrø. Pensl de koldhævede boller med et sammenpisket æg og drys med blandingen af havregryn, birkes og sesamfrø.
  • Bag de koldhævede boller ved 220 grader i ca. 25 minutter.
  • Lad bollerne køle af på en rist.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager. Du kan også finde mig på instagram @frk_cutecarbs

//Indlægget indeholder affiliate links//

6 tanker om “Nemme koldhævede boller”

  1. Pingback: FEM OPSKRIFTER DER SKAL PRØVES | Wewonder

  2. Hej
    De ser så lækre ud. Tror jeg vil bage dem til min kæreste som har fødselsdag i morgen. Hvor mange boller kommer der ca ud af opskriften?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *