Snasket burger, megagod hønsesalat og madkærlighed i Lyngby

//Indlægget er sponsoreret – men min mening er ikke købt//smoerebroed-lyngby-storcenter-rejer

lyngby-storcenter-madmekka

I sidste uge, da vi lige var kommet hjem til Danmark efter en uge med dejlig sol og varme på Gran Canaria, var min lille familie inviteret i Lyngby Storcenter, hvor vi skulle spise os mætte i lækkerier fra staderne i deres nye smukt indrettede madmekka i hjertet af centret. Stress kan man umiddelbart tænke, når man skal have en lille vildbasse med i et storcenter, men lykken var gjort, da vi fandt en Postmand Per-bil, der både kunne synge og vugge for en 10’er – balladen opstod, da vi ikke havde flere 10’ere tilbage 🙂

Nå, men inden vi nåede Postmand Per, havde vi spist en masse skøn mad, så vi var seriøst mætte og meget positivt overraskede over den høje standard, synes faktisk næsten man glemte, at vi sad midt i et storcenter. Gode råvarer, masser af smag og afslappet stemning – det lyder da som et sted, man har lyst til at besøge igen, og tænker faktisk også, vi godt kunne finde på at køre til Lyngby Storcenter en lørdag, hvor vi ikke har andre spændene planer, det var virkelig skøn mad, og så rummer centret også meget fine butikker. Det blev blandt andet til en saftig burger, smagfuldt smørrebrød, autentisk spansk tapas og franske konditorlækkerier serveret med god kaffe til.

smoerebroed-lyngby-storcenter-2Tommi’s burgerjoint
De snaskede og saftige burgere med ost og bacon fra Tommi’s burgerjoint var vildt lækre, og de fedtede pomfritter røg hurtigt ned hos familiens to drenge 🙂 På menuen var der udover klassikere også vegetarburger og steak. Jeg er vild med, at man kunne se burgerne blive grillet på grillen, og grill-smagen trængte også tilpas meget igennem, når burgeren blev spist.

lyngby-storcenter-burger

Parma & Pasta
Ísak spiste frisklavet pasta og bolognese! Det var seriøst frisklavet pasta, der blev lavet, mens vi ventede, så lækkert og virkelig italiensk, når det er bedst. Den mindste i familien var i hvert fald svært begejstret for den friske pasta.

lyngby-storcenter-italiensk

Hallernes smørrebrød
Jeg har en smørrebrøds-fan i min kæreste, indrømmet jeg har aldrig rigtig forstået konceptet og kærligheden til højbelagt, men wauw for et sindssygt lækkert stykke smørrebrød med hønsesalat, vi fik serveret! Jeg vil sige, at det godt kunne få mig til at køre en ekstra tur til Lyngby – det var seriøst godt. Og smørrebrødseksperten i familien gav det topkarakter. Synes virkelig, at Hallernes smørrebrød er stedet, hvis man vil nyde smukt, smagfuldt og lækkert smørrebrød, hvor der er mæthedsgaranti, de er virkelig store, så man kan nok ikke spise flere end to stykker smørrebrød.

smoerebroed-lyngby-storcenter

Tapa Del Toro
Lækker, lækker tapas, der godt kunne blive min nye afhængighed, hvis jeg kom i Lyngby Storcenter dagligt – bare sådan en lille tapas-hapser, er sikker på den ville skabe hverdagslykke.

smoerebroed-lyngby-storcenter-tapas

Brioche Dorée
Den franske gourmet-kæde Brioche Dorée har også en stad i Lyngby Storcenters nye madmekka, og det er helt sikkert der, man skal nyde en smuk, sød sag og god kaffe! Der er også sandwich og lækker bagværk som croissanter på menukortet – et mekka for kageglade, frankofile danskere.

kaer-smoerebroed-lyngby-storcenter

Jeg er vild med, at maden bliver lavet, mens man venter, så man kan følge med, det fuldender på en eller anden måde centrets madkoncept meget fint – hvis jeg skulle give stjerner, ville jeg hive mange op af lommen! Det er i hvert fald den bedste madoplevelse jeg pt. har haft i et center – og hele familien var mætte på den gode måde, da vi satte kursen mod København igen.

Læs mere om Lyngby Storcenters nye madkoncept her!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *