Hjemmelavet chokoladesmør smager som en drøm, og på et stykke nybagt ciabatta er det helt fatastisk, det er det jeg spiser, når jeg virkelig vil forkæle mig selv – mums! Det er supernemt at lave chokoladesmør, og det kan holde sig længe, hvis hygiejnen er i orden. Og så er det den fineste lille værtindegave – jeg kan i hvert fald garantere, at et lille glas hjemmelavet chokoladesmør med garanti er et hit hos værtinden.
Det er oplagt at lave chokoladesmør til årets hyggeligste måned, som vi hilser velkommen lige om lidt – jeg glæder mig i hvertfald til at nyde lækker morgenmad med familien i julen, hvor alle skal forkæles lidt ekstra med hjemmelavede lækkerier.
Hvis du er mere til en omgang hjemmelavet nutella med hasselnødder, så tjek min opskrift på nutella lige her!
Opskrift på chokoladesmør:
2,5 dl fløde
160 g mælkechokolade
100g mørk chokolade
100 g koldt smør
Sådan laver du chokoladesmør:
- Hak den mørke og den lyse chokolade fint
- Varm piskefløden op til kogepunktet og hæld den over den hakkede chokolade
- Rør godt i blandingen, indtil den er glat
- Skær smørret i små firkanter og rør dem i chokolademassen – rør indtil smørret er helt smeltet
- Hæld den flydende chokoladesmør på skoldede glas, der er til ca. to små syltetøjsglas
- Chokoladesmørret kan holde sig i flere uger, når det står på køl
Tip! Brug god chokolade, så får du det bedste resultat – jeg har brugt Valrhona til denne chokoladesmør.
Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager. Du kan også finde mig på instagram @frk_cutecarbs
Det ser vildt lækkert ud:)
Tusind tak 🙂
Uhm så nemt og lækkert. Tak for det gode chokoladetip. Den chokoladesmør vil jeg da prøve at lave. Tror den er spist op før sidste holdbarhedsdato 🙂
TAK
Mange hilsner
Gitte
Wow… Det ser helt vildt lækkert ud!
Ej det ser lækkert ud! Det skal man helt sikkert prøve på et tidspunkt 🙂
http://josefinejacobsen.dk – Jeg holder en giveaway lige nu
Jeg har lavet både hjemmelavet nutella og hjemmelavet mandelsmør – det er også super lækker 🙂
Uuuuhm. Det må man godt spise op til jul? Hvis nu man er sund resten af året. Ikke?
Ih hvor ser det bare lækkert ud.. Tusind tak for sådan en inspirerende blog – en absolut favorit! 😀
Glædelig juletid.
Lækkert med chokolade smør, lige til en friskbagt morgenbolle her ved julehyggetiden. Tak for din opskrift.
Min datter har en meget kreativ blog hvis du får tid til et kig.
http://www.mariahoffbeck.blogspot.com
Tina