Opskrift på hjemmelavet nutella

 photo nutella_opskrift_hjemmelavet_zpsa8ad19a5.jpg
Sommer er lig med ferie og en masse hygge med dem, man holder af. Jeg er lige gået på ferie – og inden jeg smutter til Færøerne, nyder jeg et par dage hjemme på Bryggen, hvor der er masser af tid til leg i køkkenet. I går lavede jeg hjemmelavet nutella – jeg skulle mødes med en veninde på cafe, og hun havde fortjent en sød lille sommergave – og det blev til et lille glas hjemmelavet nutella.

Min opskrift på nutella er proppet med lækre ingredienser, og  jeg synes, det lykkedes mig at få en fin balance mellem den bitre chokoladesmag, nødderne og den genkendelige søde smag.

Jeg kan egentlig godt lige købe-nutella, men hvis tiden er til det, og der skal hygges lidt ekstra, så er hjemmelavet nutella helt sikkert at foretrække. Mmmm – det kan være meget vanedannende.

 photo nutella_hjemmelavet_zps1baa2766.jpg

Opskrift på hjemmelavet nutella
150 g hasselnødder
80 g lys chokolade
60 g mørk chokolade
2,5 dl piskefløde
75 g smør
1 vaniljestang
50 g sukker
En knivsspids salt

Sådan laver du nutella:

  • Rist hasselnødderne i ovnen ved 200 garder i 8-10 minutter
  • Tag hasselnødderne ud af ovnen og gnid dem mod hinanden i et viskestykke, så skallerne falder af
  • Hak hasselnødderne i en foosprocesser til meget fint nøddemel
  • Hak chokoladen
  • Varm fløden med vaniljekorn og de tomme vaniljestænger til kogepunktet i en gryde
  • Rør chokoladen i fløden. Og rør derefter nøddemel, sukker, salt og smørstykker i nutellaen
  • Hæld nutellaen på skoldede glas

Den hjemmelavede nutella skal opbevares på køl. Holdbarhed: 2 uger.

Tip! Brug nutellaen som værtindegave – det er et sikkert hit!
 photo nutella_opskrift_zps96f831fa.jpg

 

22 tanker om “Opskrift på hjemmelavet nutella”

  1. Mmmm det lyder som en lækker feriegodte 🙂
    Den må prøves og jeg tror jeg bliver populær hvis jeg tager den med på familieferie med svigermekanikken i næste måned 🙂

  2. Jeg har længe overvejet selv at lave nutella, da jeg virkelig elsker det<3 dog synes jeg også at der er en glæde ved at købe lige netop sådan nogle ting. Måske man skulle prøve det alligevel.

    1. Jeg kan også godt lide “købe nutella”, men hjemmelavet er også virkelig lækkert – og sjovt at lave 🙂

  3. Mums, hvor lyder dte bare lækkert. Hvis det endeligt skal være, vil jeg også foretrække en hjemmelavet, hvor man kender ingredienserne. Må man vist godt forkæle sig med i ferien:)

  4. Det er en kanon god opskrift . Selv om jeg har lavet lidt om på nogle af ingredienserne dag jeg er laktose intolerant så jeg har brugt Soya fløde og bekvem Det virker lige så fint som den normale opskrift.

  5. jeg glæder mig til at prøve at lave denne 🙂 Jeg elsker simpelthen bare alle dine opskrifter! det er altid de første jeg kigger på, hvis jeg skal bage et eller andet 🙂
    Hvor længe kan sådan en nutella holde sig, vil du mene?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *