Marengslagkage med blåbærskum og chokoladecreme

 photo marengkage_blaabaer_zpsf9d29e3b.jpg
Hvad siger du til en rigtig sommerlagkage med blåbærskum og mandelmarengs? Den er sød og frisk på samme tid og helt perfekt til eftermiddagskaffen i haven eller på altanen.

Som jeg skrev i et indlæg i sidste uge, har jeg modtaget en masse produkter fra Svansø, fordi jeg skal være med i en cook off med fire andre bloggere. En konkurrence, hvor vi skal kreere en opskrift med udgangspunkt i nogle af deres produkter, og den blogger, som ifølge læserne har lavet den bedste ret, vinder en lækker præmie. I kan stemme på min kage ved at like billedet – klik her – ville blive megaglad for din stemme 🙂

Jeg ville gerne lave en kage i Cute Carbs-ånd – lækker og velsmagende! Og med udgangspunkt i Svansøs økologiske Blåbær Marmelade, deres mandler og Akacie Honning, har jeg lavet en mandelmarengs lagkage med blåbærskum og chokoladecreme på toppen.
 photo marengkage_blaabaer_1_zps9f199967.jpg

Der er kage nok til 8-10 personer

Til bundene skal du bruge:
5 æggehvider
200 g sukker
70 g mandler fra Svansø

Sådan gør du:

  • Smut mandlerne og lad dem ligge og tørre i en halv times tid
  • Pisk æggehvider og sukker til en sej masse
  • Hak mandler fint, men dog ikke til mandelmel
  • Vend nu mandlerne forsigtigt marengsmassen
  • Tegn tre cirkler på 16 cm i diameter på tre bagepapir
  • Fordel marengsmassen på de tre bageplader og brug en paletkniv, så du får en lige top og jævne sider
  • Bag ved 130 grader (varmluft) i en time – og lad bundene stå i ovenen og tørre yderligere af eftervarmen

 photo marengkage_blaabaer_4_zps280ce15e.jpg

Sådan laver du blåbærskum

4 dl fløde
300 g græsk yoghurt
6 spsk økologisk Blåbær Marmelade fra Svansø
150 g friske blåbær
3 tsk Akacie Honning fra Svansø

Sådan gør du:

    • Pisk fløden stiv
    • Vend græsk yoghurt i fløden
    • Vend dernæst Blåbær Marmelade og Akacie Honning i massen
    • Til sidst tilsættes de friske blåbær

 photo marengkage_blaabaer_5_zpsaf770221.jpg

Chokoladecreme:
1,5 dl fløde
2 spsk. lys sirup
50 g mørk chokolade
40 g flormelis

Sådan gør du:

  • Kom alle ingredienserne i en gryde
  • Lad det hele smelte sammen
  • Kog nu massen op under omrøring til den begynder at blive tyk
  • Lad chokoladecremen stå lidt, så den bliver lidt kold og tyk, inden den kommer oven på marengs lagkage

 photo marengkage_blaabaer_2_zps6d0dae21.jpg

Sådan laver du Marengslagkage med blåbærskum og chokoladekaramel
Læg først en mandelmarengsbund på et lagkagefad, og så et lag blåbærskum og sådan bliver du ved – afslut med et lag blårbærskum. Top kagen med friske hindbær og blåbær og giv marengslagkagen det sidste finish ved at komme chokoladecreme på toppen – brug en ske, så du kan fordele chokoladecremen fint og jævnt over marengskagen.

Vigtigt! Server kagen med det samme – den er helt klart bedst, når den lige er lagt sammen!

Pssst!

Udover den konkurrence, jeg deltager I, så er der også en konkurrence til jer! I kan vinde en lækker goodiebag fra Svansø – det eneste, I skal gøre, er at skrive i kommentarfeltet, at I deltager og så like Svansø på facebook – det er også på deres facebook-side, I kan stemme på min kage.

// Sponsoreret indlæg //

110 tanker om “Marengslagkage med blåbærskum og chokoladecreme”

  1. Nøj hvor ser din kage sommerlækker og indbydende ud! 🙂 Kunne være dejligta t vide de dejlige Svansø produkter! 🙂

  2. Uhh.. Jeg elsker den marengslagkage. går bare og tæller ned til min fødselsdag, så jeg har en god undskyldning for at lave den.
    Du har helt sikker min stemme og Svansø er lige blevet liket 🙂

  3. Den kage ser syndigt lækker ud 🙂 Liker på facebook, og du får helt sikkert min stemme.

  4. Svansø er liket – og hold nu op, hvor ser din kage lækker ud! Jeg vil rigtig gerne deltage i konkurrencen 🙂

  5. Orv det er sørme en lækker præmie – og den kage ser jo sindssyg sommerlækker ud – mums! Jeg skynder mig fluks at deltage 😉

  6. Jeg deltager gerne i konkurrencen. Det ville være lækkert med sådan en goodiebag 🙂

    Nøj, hvor ser din kage skøn ud. Godt fundet på, synes jeg 🙂

  7. Jeg vil med glæde deltage i denne konkurrence om en lækker goodiebag! Og den kage ser forøvrigt rigtig lækker ud 🙂

  8. Den skal jeg i hvertfald prøve at lave! Den ser så lækker ud.

    Og deltager da klart i konkurrencen 🙂

  9. .. Så er kagen, til min mors fødselsdag i hus og konkurrencen, den deltager jeg da helt sikker i. 🙂

  10. ÅÅÅÅÅÅÅRH! Den vil jeg da prøve at lave snart. MEN med rabarberfyld i stedet for blåbær :-))

    Og jeg vil da også forfæææærdelig gerne vinde den dersens goodie
    bag!!

    Knus fra Sidsel, 14år og afhængig læser.

  11. Uhh den kage ser mums ud! Den må helt kalrt prøves en dag snart 🙂

    Jeg deltager i konkurrencen om at vinde denne fantastisk præmie – så har jeg også en god undskyldning for at komme i gang med kagen snart! 🙂

    God Sommer! 😀

  12. Arhmen altså!
    I weekenden lavede jeg den efterhånden for mit vedkommende klassiske marengslagkage med jordbærskum og yankeebar-creme til to fødselsdage.
    Men der er ingen tvivl om at denne her bliver den næste der skal prøves!
    er jeg den eneste der har problemer med at skære marengslagkager ud uden at de bliver fuldstændig massakrerede?
    TAAK! For lækre smagfulde og inspirerende opskrifter!

  13. Deltager! Det lyder som en spændende konkurrence, og god kage så jeg håber da du vinder 😉

  14. Jeg deltager 🙂
    Og jeg krydser fingre for at du vinder, for dén kage der, den ser da bare for lækker ud! Måske jeg skal prøve at lave den til min brors studentergilde 🙂

  15. Mums for en lækker sommerlagkage.
    Jeg deltager og håber virkelig din opskrift vinder.

  16. Er du GAL du får min stemme lige straks! Den kage ser da bare alt for indbydende ud. Den ligner en million men du får det til at lyde legende let med en nem og lettilgængelig opskrift.
    Stor ros og anerkendelse til dig for din kreativitet og de superlækre fotos du tager. Jeg er TOPfan og håber og ønsker du løber med sejren 🙂
    Mange hilsner
    Gitte – en med – bagenørd 🙂

  17. Mega fed opskrift! Jeg kunne da også godt bruge det der man kan vinde i konkurrencen, SÅ jeg deltager også!:D

  18. Deltager – i øvrigt, fantastisk lækker sommer lagkage! Skal afprøves i weekenden – nydes i solen!

  19. Jeg deltager! 🙂
    Kagen ser super lækker ud, og skal helt sikkert afprøves så snart jeg får muligheden!

  20. Vildt lækker kage. Den vil jeg lave næste gang, jeg bager 🙂 Vil gerne deltage også! Og har liket siden 🙂

  21. Jeg deltager.

    Din kage ser helt fantastisk ud. Den skal bestemt laves her i ferien. Og der er stemt på den 🙂

    Hav en dejlig sommer.

  22. Pingback: VINDER AF SVANSØ GOODIEBAG! | Gane & Gaffel

  23. Pingback: Vinder af Svansø goodiebag | Anna Würtz

  24. Pingback: SVANSØ konkurrence vinder | Smagsløjer

  25. Pingback: Bachelorfrokost! | Amalie Valentin

  26. Den ser vildt lækker ud og den skal laves nu her til kærestens fødselsdag. Tænkte på om man kan lave bundene dagen før?

  27. Overvejer at lave den til min søn og mands fødselsdag – men jeg kan ikke tåle mandler eller nogen former for nødder – kan man lave bundene uden mandler?

  28. Jeg har tænkt mig at lave den her kage til min fødselsdag. Bliver bundene gode nok hvis de alle tre er i ovnen samtidig? Jeg har nemlig en ikke særlig stor og ikke vildt god ovn, så jeg er lidt bekymret for at den øverste plade ville få meget mere varme end den nederste…
    Mvh. Sofie 🙂

  29. Ser fantastisk ud, skal helt sikkert afprøves! Et spørgsmål til blåbærskummet; skal de 150 g friske blåbær blot vendes i eller skal der gøres noget ved dem først?

  30. Kan kagen godt stå ude et par timer, eller har den tendens til at falde sammen? 🙂 Og kan man evt. komme noget husblas i for, at den står endnu skarpere?

  31. Er nysgerrig for at høre hvordan kagen opføre sig når man skærer i den. Altså ryger cremen ud af, eller er den nem at skære pæne stykker af?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *