En frisk smoothie er virkelig en dejlig start på dagen, men den er også lækker, når lækkersulten melder sig på skæve tidpunkter. Jeg er mest til smoothies baseret på frugt, men er også meget glad for ingefær og mynte som ingredienser, der lige kan spice smoothien lidt op.
I går fik jeg denne friske mango/mynte smoothie til morgenmad, og den lagde en god bund for en meget lang arbejdsdag, som sluttede til et brag af en teen-fest i Forum, hvor One Direction var på scenen, hvilket betyder, at lyden af 9000 piger, der skriger stadig summer i mine ører, så jeg glæder mig til en stille dag i dag:)
Det skal du bruge:
En frisk mango
En halv banan
Saft fra en halv citron
10-15 friske mynteblade
8-10 isterninger
Blend til du får en cremet og lækker smoothie!
Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Haha, jeg var der da drengene var i Boxen. Og der var 12.000 inkl. mig selv der skreg af lungers fulde kraft – men de er jo også fantastiske :))
Skal SÅ meget prøve den her smoothie, er vild med når du kommer med smoothieopskrifter, de er supergode!
Ja, de er meget seje 🙂 Dejligt, du e rglad for mine smoothieopskrifter:)
Det ser godt ud! Jeg blev helt forelsket i mangosmoothies, da jeg var i Caribien i vinterferien. Måske må jeg vække de gode minder og kaste mig ud i at lave en selv, nu hvor sommeren forhåbentlig snart kommer (:
Elsker mangosmoothies – og er helt sikker på, at de er ekstra lækre i Caribien 😉