Jeg har fået en Quooker – en toplækker køkkenaccessorie! Sikke en fantastisk opfindelse. Jeg vidste selvfølgelig ikke, hvor fedt det var at have kogende vand lige ved hånden, inden jeg fik den, men den er på kort tid blevet en meget kær ven i køkkenet, hvor jeg jo tilbringer meget af min tid. Den er pæn, nem at bruge og giver mig kogende vand på ingen tid!
Det er en Quooker Fusion, som er en 3i1 hane med koldt, varmt og kogende vand. Den skifter omgående fra koldt vand til kogende vand ved hjælp af en tryk- og drejfunktion. Og så koster det kun 50 øre i døgnet at have kogende vand i hanen – jeg har virkelig optur over den!
[youtube MpWPeANhG6k 980 550]
Men hvorfor er jeg så glad for den? Her er nogle af de ting, der er blevet så meget nemmere…
✪ Jeg kan superhurtigt få skoldet alle mine køkkenknive og skærebrætter, så hygiejnen er 100 procent i orden.
✪ Jeg kan lave dampede/blancherede grøntsager til maden uden brug af et komfur, gryder eller pander.
✪ Jeg sparer en masse tid, når jeg koger ris, kartofler eller pasta.
✪ Jeg kan servere friskbrygget stempelkaffe lige så hurtigt, som jeg kan servere et glas saftevand.
✪ Det har aldrig været nemmere at lave glasur til f.eks. en lækker hjemmelavet hindbærsnitte.
✪ Den ellers lidt besværlige rengøring af bageplader er så meget nemmere med kogende vand i hanen.
✪ Den har gjort det så meget nemmere at få en lækker hjemmelavet is ud af formen.
✪ Det er blevet hurtigere og nemmere, når jeg skal smutte mandler.
Jeg har planlagt fire indlæg med nogle lækre opskrifter, hvor Quookeren har haft en vigtig rolle – glæd jer til mere inspiration.
// Sponsoreret indlæg //
Hvor meget koster den at få? Er virkelig også hooked!
Hej Sarah – den jeg har, som er en Fusion, koster omkirng 9500 kr., men den ligger helt klart i den dyre ende 🙂
Hvordan damper du grøntsager med den? 🙂
Det kan du se her 🙂 http://www.youtube.com/watch?v=4X6hEFyPJxM&feature=player_embedded#!
Tak!
Sådan en har vi også, og jeg glædes ved den hver dag. Jeg synes faktisk, at det allerbedste er, at den gør det meget lettere at holde god køkkenhygiejne.
Sikkerhedsmæssigt er jeg dog ret skuffet. Jeg tænkte, at det var smart at slippe for elkedlen og især ledningen, når der er små børn i huset. Min datter fik dog tændt quookeren ved at tilfælde, da hun var halvandet år. Heldigvis skete der ikke noget.
Er det egentlig ikke besværligt at have den midt på vasken? Vores er seperat fra vandhanen og er placeret i siden, så man bare kan sætte skål/kop/whatever på køkkenbordet, men jeg kan også godt se det smarte i kun en hane.
Kan godt forstå, du er glad for den, og jeg er enig med dig, det bedste er, at det er nemmere at holde god køkkenhygiejne! Godt der ikke skete noget med din datter – jeg har ikke selv haft kedelige oplevelser, hvor børnesikringen ikke har været tilstrækkelig, men jeg er meget opmærksom på det. Jeg ville gerne have en 3i1 hane, og er meget glad for den løsning, og synes det fungerer fint med Quookeren midt på vasken 🙂