Frk. Cute Carbs

Konkurrencen er slut! Vind en masse Marabou med dit eget label

Cute Carbs har fået sin helt egen Marabou – “Fordi-Cute-Carbs-er-et-hit-chokolade”. SÅ sødt! Og så er det altid lækkert med lidt Marabou. Elsker du også Marabou? Så skal du da deltage i denne chokolækre konkurrence.  photo marabou_kon_zps41b0aac5.jpg
Du vinder 24 plader Marabou mælkechokolade á 100 g. med dit helt eget personlige label. For at være med i konkurrencen skal du skrive en kommentar til dette indlæg, hvor du fortæller, hvorfor du elsker chokolade, og så må du meget gerne like Cute Carbs på facebook

Konkurrencen er slut!
 photo marabou_konku_zps95de4e29.jpg

 

 

Ny afhængighed – Rabarbersaft

Et lille mandagstip som måske kan få dig i forårsstemning. I går var jeg på Ingolfs Kaffebar med en god kollega, en totalt hyggelig cafe som helt sikkert er et besøg værd, hvis du ikke allerede kender den. Men det var ikke det, jeg ville tippe jer om, det var den fantastiske rabarbersaft, som jeg køber hver gang, jeg besøger caféen. Rabarbersaft fra Bornholms Mosteri – den er så yndig i farven, let syrlig men stadig med tilpas meget sødme, og så er den bare rigtig fin at se på – det er helt klart min favorit saft! Min nye afhængighed…

Der findes andre skønne varianter af den velsmagende saft fra Bornholms Mosteri, og jeg mener de koster 25 kr. stykket. De kan bl.a. købes i BornholmerButikken i Torvehallerne. Hvis I har andre tips til, hvor man kan købe saften, så smid endelig en kommentar.
Ha’ en dejlig mandag aften.

Billedet er taget med Instagram @frk_cutecarbs

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så er du altid opdateret på de søde sager. photo rabarbersaft22_zps1b1b8171.jpg

Frisk jordbær- og appelsinsorbet!

Jeg ved godt, det er pissekoldt, men det betyder ikke nødvendigvis, at man ikke kan hygge sig indendørs med lækker is og en masse stearinlys. I skal i hvert fald have denne lækre opskrift på en frisk og lækker sorbet med en masse jordbær og appelsin.

 photo jordbaer_appelsinsorbet_zps72fe9d3f.jpg

Opskrift på jordbær/appelsinsorbet
6-8 personer

250 g sukker
3 dl vand
2 dl friskpresset appelsinsaft
Saft fra en økologisk citron
500 g frosne jordbær
1 æggehvide

Sådan gør du:

    • Kog vand, sukker, citronsaft og appelsinsaft til sukkeret er smeltet
    • Kom de frosne jordbær i den varme sukkerlage
    • Blend jordbær og sukkerlagen til en jævn masse
    • Pisk æggehviden stiv og vend den i jordbærmassen
    • Har du en ismaskine, kan du bruge den, ellers kommer du ismassen i en fryseegnet beholder. Frys appelsin/jordbærsorbeten i 2 timer, og kør den så en tur igennem blenderen, så isen bliver jævn. Frys sorbeten i mindst 4 timer

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye indlæg og lækre opskrifter.

 photo jorbaer_sorbet_close_zps68235ef5.jpg

[atosho_banner]

 

Fredagsglimt – forårsfornemmelse og blomster

#tgif Thank God It’s Friday  – kender I følelsen? Jeg elsker fredage – god stemning på arbejdet, hygge derhjemme og udsigt til en dejlig weekend! Fremover vil jeg hver fredag dele lidt fredagsstemning med jer her på bloggen.

Lige nu nyder jeg en lille mangoshake (en frisk mango, 2 spsk vaniljeis, ½ dl mælk, 4 frosne jordbær og et drys vanilje) Smagen af forår og sommer – glæder mig simpelthen så meget til foråret kommer, men mens jeg venter nøjes jeg med smukke kirsebærgrene og fine påskeliljer, så er der i hvert fald forår i stuen.

Ha’ en dejlig weekend! Husk, I kan finde mig på Instagram på #frk_cutecarbs

 photo fredagsstemning-mangoshakeogblomster_zps066f9c3f.jpg

Kladdkaka aka chokoladekage med fudge-frosting

Dette er uden tvivl en af de lækreste kager, jeg har smagt i meget lang tid – det er den perfekte dessertkage, hvis du skal have gæster eller bare hygge derhjemme.  Den kan serveres som den er eller med frisk frugt og vaniljeflødeskum eller creme fraich! Selve kagen er sej og lækker, og så er fudge-frostingen snasket og cremet – mums, siger jeg bare! Chokoladekage med fudge-frosting er helt sikkert blevet en ny favorit herhjemme.

 photo kladdkaka_zps9a621ab9.jpg

Opskriften er fra den svenske blog Bakverk og Fikastunder!

Opskrift på chokoladekage

100 g smør
2 æg
3 dl sukker
1,5 dl hvedemel
5 spsk. kakao
Korn fra en vaniljestang
1 knivspids salt

Sådan gør du:

    • Smelt smørret
    • Bland de øvrige ingredienser i en skål
    • Rør det smeltede smør i dejen lidt af gangen
    • Smør en springform eller en firkantet form(21×21) og bag chokoladekagen ved 175 grader i 22 minutter
    • Lad kagen køle lidt ned, inden du topper den med fudge-frosting

 photo kladdkaka_2_zpsffb5dbbb.jpg

Opskrift på fudge-frosting

2 dl fløde (38%)
1 dl sukker
1 dl lys sirup
50 g lys chokolade
50 g mørk chokolade
100 g smør

Sådan gør du:

  • Bland alle ingredienser undtagen smør i en gryde og lad det koge indtil det tykner (ca.15 minutter)
  • Tag gryden af varmen og rør smør i massen
  • Smør nu fudge-frostingen på chokoladekagen og stil den i køleskabet i mindst tre timer inden servering

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
 photo kladdkaka_3_zps32c1c11e.jpg

Pandekagedag – lækker pandekageopskrift!

 photo pandekager_1_zpsecd9cc16.jpg

I dag er det Pandekagedag – sikke en hyggelig tradition, der giver anledning til familiehygge med nybagte pandekager! Der ligger en længere historie bag Pandekagedagen – fastelavnssøndag var nemlig i gamle dage den sidste fridag, inden de kristne begyndte deres 40 dages faste op til påsken, og derfor festede man og sørgede for at få rigeligt af alle de lækre sager, man ellers ikke måtte spise i over en måned. I dag er det ikke længere en del af kristendommen at faste i 40 dage, men heldigvis lever den søde pandekage-tradition stadig. Nå, men ikke mere kedelig historiesnak, her får I i stedet min pandekageopskrift!

Opskrift på pandekager:
10-12 pandekager

3 dl hvedemel
3 æg
1,5 spsk sukker
1 dl fløde
3 dl letmælk
25 g smeltet smør
Korn fra en halv vaniljestang
En knivspids salt

Sådan gør du:
Pisk alle ingredienserne til en jævn dej. Lad pandekagedejen hvile i køleskabet i en time. Bag pandekagerne ved middelhøj varme. Pisk dejen op mellem hver pandekage.

Hvad spiser du til dine pandekager?

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

 photo pandekager_2_zpsf852660b.jpg

[atosho_banner]

Mini pølsehorn med sesam

Pølsehorn er perfekte til madpakken, lækre at have i fryseren når sulten melder sig på underlige tidspunkter, det kender vi jo godt:). Og så er de superlækre at spise, når de er lune og nybagte!

Jeg har lavet en version, hvor pølsehornene har fået et lille løft med en lækker brunchpølse, kvalitets ketchup og lækker sesam på toppen. Og de smager vildt lækkert – jeg er især vild med den bløde dej, for jeg har efterhånden spist alt for mange tørre pølsehorn, men jeg lover, at denne version er en omgang saftige og bløde pølsehorn.

 photo poelsehorn_zpse3bb3839.jpg

Det skal du bruge til pølsehornene:
Giver 20-22 pølsehorn

1 dl mælk
25 g gær
1 æg
250 g mel
25 g sukker
½ tsk salt
0,5 dl olivenolie
+
God ketchup, sesam og gode brunchpølser (jeg har brugt dem fra Løgismose)

Sådan laver du pølsehorn:

  • Opløs gæren i mælken
  • Kom resten af ingredienserne i mælken
  • Ælt dejen til den er smidig og glat (i røremaskine køres den i omkring ti minutter)
  • Lad dejen hvile i 30 minutter
  • Del dejen i to lige store stykker og rul dem ud til to rektangler på ca. 4 mm tykkelse
  • Skær ti trekanter ud af hvert rektangel
  • Smør de små trekanter med en god ketchup – jeg har brugt Katrine og Alfreds ufiltrerede ketchup, den smager virkelig godt
  • Læg pølsen på den brede ende af trekanten
  • Rul nu trekanten sammen – begynd med den brede ende
  • Pensl med et sammenrørt æg og drys med sesam
  • Lad pølsehornene efterhæve et lunt sted i 45 minutter
  • Bag dem ved 230 grader i cirka 10-12 minutter

Tip! Du kan sagtens fryse pølsehornene, men tag dem op af fryseren i god tid, så de kan tø op, inden du varmer dem i ovnen – de er næsten lige så gode, som når de er nybagte.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

 

 photo poelsehorn_2_zps01d3e0fc.jpg

Lørdagshygge + lækkert læsetip!

Elsker lørdage! Har knipset et par billeder af min morgen med dejlig morgenmad og inspirerende læsning, har nemlig fået fingre i Isabellas COUNTRYLIV, som denne gang er proppet med en masse superlækre bageopskrifter! Udover de mange gode opskrifter på bl.a. kager og brød, så er der også lidt inspiration til boligen og haven – dejlig læsning til 59 kr.

Tip! Du kan få et smugkig i bladet lige her!

 photo isabellas_blad_zps7caab332.jpg

Efter en god start på dagen skal jeg nu ud og shoppe med min mor, så til børnefødselsdag, og i aften står den på restaurantbesøg og en tur i biografen. Hvordan bliver din lørdag?

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

 photo isabellas_zpsc204cbe3.jpg