23. december og snestorm lægger virkelig op til en masse stearinlys, dejlig julemusik og selvfølgelig noget varmt at drikke og en lille sød julekage eller konfekt. Og her er lidt inspiration fra mine konfekt-kreationer i dag! Lakridsmarcipan overtrukket med hvid chokolade med et twist af citron toppet med frysetørret hindbær. Og hold nu op, hvor de bare smager fantastisk- elsker kombinationen af den milde lakridssmag, den søde chokolade og den friske citron – mums!
Det skal du bruge:
200 g marcipan
2½ tsk. sød lakridssirup
200 g hvid chokolade
Skal fra 2 økologiske citroner
Sådan gør du
- Ælt marcipan og lakridssirup til det er helt blandet sammen
- Form små hjerter eller kugler med marcipanen
- Smelt chokoladen over vandbad
- Hak citronskal meget fint og tilsæt det den smeltede chokolade
- Overtræk marcipanhjerterne med chokolade og drys med lidt frysetørret hindbær
- Opbevar konfekten på køl
Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Hejsa..
Tak for en dejlig blog, som jeg lader mig inspirere af flere gange om ugen.
Jeg vil høre, hvor du har denne “sten-tallerken” fra? Jeg har været på jagt, men har endnu ikke fundet dem.
Kh Christine
Tusind tak:) Sten-tallerkenen er fra Notre Dame (Nørregade 7, 1165 København K) Håber, du finder en 🙂 KH Tóra
hej 🙂
den sorte tallerken hvor på der er nogle hjerter af masipan, hvor har du købt den henne `?
Den er fra Notre Dame i København 🙂
Jeg synes chokoladen med citronskal blandet i blev meget tyk og nærmest umulig at overtrække hjerterne med. Hvad mon jeg har gjort galt?
Øv, hvor irriterende. Mit bedste bud er, at chokoladen er blevet for varm, så bliver den nemlig tyk og grynet og umulig at arbejde med.