Sådan laver du tranebærsaft

Photobucket

Jeg er fan af tranbær, derfor købte jeg to pakker med friske tranebær i fredags, jeg ville nemlig gerne lave min egen tranebærsaft! Og det blev til den lækreste saft, og så var det seriøst noget af det nemmeste, jeg har lavet i køkkenet. Tænk, at man kan lave en så velsmagende saft med blot tre ingredienser, er det ikke fantastisk…

Farven er SÅ smuk, og smagen er virkelig lækker frisk og tilpas sød! Mums – succesen skal snart gentages.

Photobucket

Photobucket

Opskrift på tranebærsaft:
500 g friske tranebær
8 dl vand
2 dl sukker

 Sådan gør du:

  • Kog tranebær og vand i ca. 10 minutter til bærrene er bløde
  • Si saften fra bærrene
  • Kog tranebærsaften med sukker i 3-4 minutter til sukkeret er opløst
  • Si saften igen
  • Lad tranebærsaften blive kold, inden du sætter den i køleskabet

Tip! Nyd et glas tranebærsaft blandet op med lidt vand og en masse is – det smager fantastisk!

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

Når nu saften var så nem at lave, var der lidt ekstra tid til leg med billederne, og det blev til denne lille gif 🙂

Photobucket

11 tanker om “Sådan laver du tranebærsaft”

  1. Uuuh det ser så lækkert ud!! Jeg elsker tranebærsaft – og så holder det jo blærebetændelse væk her i den kolde vinter 🙂
    Men hvor har du da købt friske tranebær? Synes aldrig jeg har set dem i nogen supermarkeder?!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *